≡ Menu

7 kendetegn hos mennesker uden gæld

Hvis du har gæld har du højst sandsynligt en eller flere dårlige vaner. Jeg har samlet de mest almindelige kendetegn eller vaner, som gældfri mennesker oftest har.

Hos folk uden gæld vinder fornuften over følelserne

Hos folk uden gæld vinder fornuften over følelserne

Selv om du har gæld, er de nævnte kendetegn ikke nødvendigvis dårlige vaner hos dig. Men spørg dig selv, om du mon ikke kan genkende dig selv, inden du sender mig en vred email med beskyldninger om at angribe din personlighed;)

Begynd at ændre dine egne vaner, så du har bedre mulighed for at få en god økonomi og blive gældfri hurtigere. Hvis du lærer disse vaner, kan jeg garantere dig en god og solid økonomi i fremtiden.

Her er de 7 kendetegn:

1) De har selvtillid
Dette er et typisk kendetegn. Mange vil nok ikke indrømme det, men langt de fleste unødvendige indkøb har det formål at imponere andre. Det er jo helt vanvittigt!
Køb en ny mobiltelefon til kr. 5.000,- og din omgangskreds bemærker mobiltelefonen den første uge og du får den dejlige følelse af andres opmærksomhed og tror, at din popularitet er steget hos dem.
Gu´ er den ej!

De vil hellere have en gammel telefon, der opfylder deres behov. Det vil også give opmærksomhed hos omgangskredsen. Nemlig, at de kun bruger penge, når de har råd.

Hvis du har selvtillid, har du ikke brug for at imponere andre med materielle ting. Din personlighed og dit gode selskab er mere end nok for anerkendelse hos andre!
Er materielle ting årsag til, at du elsker din familie eller nyder selskabet med dine venner? Det håber jeg ikke.

[adrotate group=”31″]

 

2) De er ansvarsbevidste
De er klar over, at forbrugslån er en dårlig forretning. De får meget mere for pengene, hvis de først sparer op. Dermed undgår de at skulle betale renter. Derudover har de ikke faste månedlige afdrag, der ikke kan undgås, hvis de skulle miste deres job, blive syge eller kommer ud for andre situationer der påvirker indkomsten.

3) De har en nødopsparing
De har en nødopsparing, der kan dække de uforudsete udgifter, de VED kommer. Det kan f.eks. være at erstatte en stjålen cykel, ødelagt fjernsyn, vaskemaskine, briller eller lignende. På den måde får de ikke brug for et lån, når uheldet er ude. Læs mere om nødopsparing.

Og så giver det altså en bedre fornemmelse at knalde kontanter på bordet end at skulle ansøge om et dyrt forbrugslån nede i butikken.

4) De ”ofrer” gerne og gør det nødvendige
De har ikke brug for at spise ude, have den dyre TV pakke, have unødvendige blad abonnementer, hvis økonomien ikke tillader det. Derudover køber de nogle ting brugt for at spare og er generelt ikke impulskøbere.

5) De har et fornuftigt forhold til penge
Det siger næsten sig selv. Penge er noget man kan bruge, når man har dem. Lyder da meget simpelt, ikke? Desværre er det næsten normalt accepteret at tage forbrugslån for at købe nye ting.

Nej, ved du hvad? Man køber sgu ikke noget for et lån! Man låner tingen!
Jeg ønsker mig tilbage til den tid, hvor min bedstemor var ung. Der havde man et andet forhold til penge.

6) De tænker på fremtiden og er målbevidste
Impulskøb er fremtidens største fjende. Her gælder det følelser imod fornuft. Gældfri mennesker planlægger, hvad de gerne vil have og sparer op til det. De kender deres ønsker i fremtiden og planlægger deres økonomi efter det. Det gælder også køb af større ting som bil, bolig, møbler og andre dyre ting. Deres fornuft vinder over den kortvarige lykkefølelse det giver, at skynde sig ned og låne penge til noget nyt.

7) De forsikrer sig
De er medlem af en a-kasse, så økonomien ikke falder helt sammen, hvis de skulle miste deres arbejde eller blive syge. Derudover har de en indboforsikring og en ulykkesforsikring. Dermed har de en vis tryghed, hvis uheldet skulle være ude.

Jeg vil anbefale, at du bruger Findforsikring.dk til at få det bedste og billigste tilbud på dine forsikringer.
Læs mere om forsikring og om a-kasse.

De lækre ting

Misforstå mig ikke. Der er ikke noget galt i at ville omgive sig med lækre ting. Så længe det er for din egen skyld og ikke for at imponere andre.

Pointen er bare, at man skal have råd til det. Tanken om at der hænger en lækker PH lampe i stuen og holder en fed bil i garagen for lånte penge, er bare ikke det samme, som at have sparet op til det.

Du er velkommen til at kommentere artiklen i kommentar boksen nedenfor.

Abonnér
Giv besked når

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
{ 0 comments… add one }