≡ Menu

8 ting, der får dig i godt humør og motiverer

Ikke mere økonomi snak lige nu. Nu skal vi have smilet frem!

Livet skal være en fest, så mange timer i døgnet som muligt.
Nogle gange kan humøret ramme bunden og alt virke håbløst. Det kan være økonomi, parforhold og meget mere.

Vi har vore egne måder at takle dårlige tider på. Nogle vasker bilen, andre bider i hovedpuden, nogle skælder undulaten ud og nogle hører noget bestemt musik, der tænder et lille lys.

Jeg har samlet 8 ting, du kan bruge, når humøret og motivationen er i bund.
Hvad gør du, når humøret og motivationen er i bund? Skriv i kommentar feltet nederst på siden.

1. Musikvideoen “Gi' mig et smil” med Wafande og Kaka

Super positive reggae rytmer, der bare skal høres! Jeg har svært ved at få armene ned, når jeg hører dette nummer.
Rejs dig, syng med og dans!

2. Artiklen “Flov over din gæld?

Denne artikel er en af de bedste, jeg har skrevet. Den giver en følelsesmæssig rutchetur, men ender godt og er motiverende for at komme i gang med at få styr på økonomien.
Læs artiklen her

3. Fem hurtige tips til forbedring

Vær kritisk. Hver gang du føler dig frustreret over en situation, så spørg dig selv, “Hvordan bidrager dette til mit ultimative mål? “Hvordan kan jeg gøre det bedre, hurtigere, nemmere, enklere og endnu sjovere? Læs mere om det her.

Acceptér dine svagheder. Jeg hører tit, at man skal arbejde på sine svagheder. Jeg mener at man skal blive endnu bedre til det, man er god til! Få hjælp til de ting, du har svært ved eller ikke fungerer for dig.

Stop aldrig med at lære nyt. Gå aldrig i stå. Læs, oplev og lær hele tiden nyt. Det gør dig klogere og brug så din viden til at forbedre dit liv.

Lev ikke i fortiden. Drop situationer, der dræner dig for energi. Fortiden er fortid og du kan INTET gøre for at ændre den. Lev med den og koncentrer dig om at træffe bedre valg fremover.

Stå fast som en klippe. Gå efter dine mål og lad intet forhindre det. Du ved, hvad der er bedst for dig.

4. Al Pacino´s peptalk.

Dette filmklip er fra filmen “Any Given Sunday”, hvor Al Pacino giver sportsfolk en peptalk i en pause. Den kan godt være lidt “for amerikansk”, men alligevel synes jeg at det er et super ekspempel på, hvordan man skal nå sine mål. Skridt for skridt.

Se HELE videon. Den bliver bedre og bedre…

5. Historien om fiskemanden og forretningsmanden

Denne historie har jeg skrevet om, så jeg bedre kan li´ den. Den er kraftigt inspireret af bogen “4-Timers arbejdsuge” af Timothy Ferriss.

En forretningsmand tog på ferie til en lille kystby i Spanien på lægens ordre. En tidlig morgen kunne han ikke sove mere og gik en tur ned til molen.

Der lå en lille båd, hvori der sad en fisker med tunfisk i lasten. Forretningsmanden roste fiskeren for de store flotte fisk.

Hvor lang tid tog det dig at fange dem?” spurgte forretningsmanden.
En times tid, vil jeg tro”, sagde fiskeren.

Hvorfor fisker du ikke længere tid og fanger flere fisk?” spurgte forretningsmanden.

Jeg har nok til at forsørge min familie og forære til et par af mine venner” sagde fiskeren, mens han lagde fiskene i en kurv.
Men … Hvad bruger du så resten af din tid på?”

Fiskeren kiggede op og smilede.
Jeg sover til sent ud på morgenen, fisker lidt, leger med mine børn og tager en siesta med min kone, Julia.
Om aftenen tager jeg ind til landsbyen, hvor jeg drikker vin og spiller guitar med mine amigos. Jeg har et godt liv, Senor.

Forretningsmanden lo højt og sagde
Sir, jeg har en Harvard MBA og kan hjælpe dig. Du bør bruge mere tid på at fiske, og med overskuddet skal du købe en større båd. Meget snart kan du så købe flere både og til sidst har du en hel flåde af fiskerbåde!

Han fortsatte:
I stedet for at sælge dine fisk til en mellemmand, kan du sælge direkte til forbrugerne, og i sidste ende åbne din egen konservesfabrik.
Du ville kontrollere produktet, forarbejdningen og distributionen og flytte til Buenos Aires, derefter til Los Angeles, og til sidst New York City, hvor du kan have hovedkontor.

Fiskeren spurgte: “Men Senor, hvor lang tid vil alt dette tage?

Forretningsmanden svarede: “15-20 år. Højst 25 år!
Men hvad så, Senor?”

Forretningsmanden lo og sagde:
Nu kommer jeg til det bedste. Når tiden er inde, kan du sælge din virksomhed og tjene millioner.
Millioner, Senor? Og hvad så?

Så kan du gå på pension, flytte til en lille landsby ved vandet. Sove længe, fiske lidt, lege med dine børn, tage en siesta med din kone og gå en tur til landsbyen om aftenen, drikke vin og spille guitar med dine venner …

6. Simone´s “Vindens farver” musikvideo

Måske kan i huske Simone fra TV2, selvom det er et stykke tid siden. Dette nummer er helt fantastisk, Simone er 12 år gammel og synger som en drøm. Forbered dig på gåsehud! Det er så smukt!

7. Artiklen “Planlæg dit liv og opfyld dine drømme”

Denne artikel synes jeg giver god motivation til at planlægge og få ting gjort. Det er desuden en af de artikler, jeg synes bedst om.
Læs artiklen her

8. Haiti “We are the World” musik video

Denne video blev lavet for at samle midler ind til katastrofen i Haiti. Mange af verdens bedste sangere synger med og jeg synes, den er fantastisk! Nu spørger du måske dig selv, hvad denne video laver her?
Jo, den minder mig om, hvor heldige vi er. Sult og naturkatastrofer har vi ikke i Danmark og det skal vi sætte pris på.

Hvad gør du for at komme i bedre humør? Skriv nedenfor. 

Abonnér
Giv besked når

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
{ 0 comments… add one }