Betina har ændret indstilling til gæld og tager nu kampen op!
I de kommende uger sætter Budgethuset fokus på gældsramte personers egne historier om, hvordan de er havnet i gæld. Hvis du selv har lyst til at fortælle din historie, kan du læse mere her.
Her kan du læse Betinas historie:
Hmmmmm…….!!!
I en alder af 47, ENDELIG VOKSEN…
Det tog sin tid, men jeg er nået dertil.
Jeg glæder mig, til at få løst min opgave. At få taget livet af den evindelige gæld, der evig og altid har været en del af mit liv.
Det er absolut et mål, at jeg ikke skylder nogen noget som helst (udover måske lidt høflig optræden) om senest 3 år.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan jeg kom hertil, men det er sket og jeg jubler indeni. Faktisk, så var det meget tilfældigt.
Jeg sad ved computeren og googlede lån, som så ofte før. Denne gang for at betale for mit seneste stunt… og ud i det blå, dukkede du op, Berthel.
Med dine skarpe kommentarer, dine effektive værktøjer, og fantastiske evne til at skabe indsigt og motivation.
Jeg opdagede en hel del om min måde at leve på, som jeg på ingen måde var rigtig bevidst omkring. Jeg tænkte, måske skulle jeg denne gang undlade at låne penge, og så vælge at betale nogle af dem jeg allerede har lånt.
Måske alt det her kræver en forklaring!
Kort beskrevet, så har jeg altid lånt, hvis jeg ikke selv har haft kontanter.
Kviklån, banklån, afbetalings-ordninger o.s.v.
Det har været nemt, og min tanke har altid været, at det er betalt tilbage om max. 6 mdr., så jeg mente rent faktisk, at der ikke var tale om sådan rigtige lån. Nærmere en slags kassekredit. (Jeg ved det… Hvor blondine-dum har man lov at være).
Jeg har altid betalt, og det kan godt være, at der ikke altid kun gik de 6 måneder, måske nærmere 1, nogle gange 2 år, før det var betalt.
Faktisk, så har “afdrag på lån“, altid været en fast udgift på mit budget, og nogen gange faktisk en ret væsentlig udgift!
Nu er min situation ikke, at jeg ikke har kunnet betale min gæld.
Mere det at den er der, og den er ikke af en uvæsentlig størrelse.
Faktisk, så er den pænt stor, og hvis jeg ikke gør, hvad jeg gør nu, så ville jeg have den faste udgift hver eneste måned, indtil 2018, medmindre naturligvis, at jeg gør som jeg plejer: tager nye lån.
Så fortsætter den udgift, til jeg en dag falder om, fordi jeg er tvunget til at arbejde som en gal, for at kunne betale mine ting hver måned.
Mit seneste stunt er faktisk meget klassisk eksempel på, hvordan jeg har levet hele mit liv.
Kort beskrevet:
Min mand og jeg har sammen et større hus, købt i 2008, 2 måneder før krisen kom.
I den forbindelse, mistede huset ca. 700.000 i værdi. Kun papir, men alligevel.
Vi går fra hinanden i februar i år. Han overtager huset, jeg overtager bilen og 100.000 fra boliglånet.
Jeg flytter i en passende lejlighed… 10.000 kr. i husleje + el. Jeg så godt nok på en anden til 5.500,-, men børnene på 14 og 15 var jo vant til noget andet, så det blev den dyre.
Jeg havde et godt job, så det kunne godt hænge sammen. Da vi nu skulle flytte, brugte jeg hele min løn på indskud, så jeg lånte lige 20.000 kr. til lidt møbler til ungerne, lidt til mig og lidt til, tja… Det ved jeg ikke, men væk var de!
Så var der ligesom ikke noget at leve for.
1 2 3, så var der et Mastercard hjemme med en kredit på kr. 10.000. Dem kunne vi så leve for.
Ja altså… Min far døde ganske uventet i forbindelse med den her skilsmisse, så jeg er helt nede og vende, og tager lige med min veninde en tur til Egypten. For lige at komme mig…
Da jeg kommer hjem igen, har jeg dårlig samvittighed over for mine børn.
De mangler vores trygge hverdag og morfar, så jeg smutter ud og køber dem hver en computer. Pris kr. 11.000, på konto naturligvis.
Nu når vi så april. Jeg har været sygemeldt siden februar, får 2 nye chefer og en fyreseddel. UPS… og så har jeg også lige glemt sønnens konfirmation i maj.
Jeg hæver alle mine feriepenge kr. 30.000 og holder konfirmation. Jeg aner ikke, hvad der er blevet af resten af pengene.
Hvis nogen nu skulle tro, at jeg render rundt med nyt tøj eller nye sko, tasker, parfume eller andet, så vil jeg bare sige… DET GØR JEG IKKE ENGANG.
På 2 måneder fik jeg brugt 70.000, hvoraf de 40.000,- ikke var mine.
Nu havde jeg en lønsikring og den samme med dagpengene kunne godt betale mine forpligtigelser, hvis bare vi så kunne leve af luft-frikadeller og skysovs.
Så jeg betalte ikke på de 3 nye lån, og fik naturligvis et par tlf. opkald i den forbindelse. Jeg var lammet, så det hele sejlede.
Jeg fik ikke udfyldt de papirer til lønsikring, så udbetalingen blev voldsomt forsinket, mødte for sent op i a-kassen. Altså, lavede alle de dumme fejl, man nu kan komme i tanke om at lave, og min økonomi var fuldstændig væltet.
Det er den ikke mere, og vi skriver nu august. Hurra! Jeg raskmeldte mig ultimo juli, og har 4 nattevagter om ugen á 12 timer… Den ene nattevagt går ubeskåret til afvikling af min uansvarlige opførsel.
Det giver en ganske pænt beløb, og med Berthels fantastiske redskaber, er en ting helt sikkert:
Jeg kommer ALDRIG til at låne en eneste krone igen!
Jeg vil aldrig blive overrasket økonomisk igen. Der er taget højde for ALT.
Næste år ved denne tid, mangler jeg kun at betale resten af det boliglån, jeg fik med ved skilsmissen og om 3 år er jeg fuldstændig gældfri for første gang i mit voksenliv.
Mit næste projekt er at kvitte smøgerne. Det gør jeg, men det bliver altså ikke lige nu. Nattevagterne er seje. Men tanken om hvorfor jeg gør, hvad jeg gør, sætter alting i perspektiv. Det er hårdt arbejde, men det er det hele værd.
Berthel, Tusind tak for din inspiration…
