≡ Menu

Budget til uregelmæssig indkomst

Hvis du er blandt de mange danskere, der er selvstændige eller arbejder på provision, kan uforudsigelige indtægter gøre det svært at lave et budget, der holder. Men det betyder ikke, at du ikke bør lave et!Budget til uregelmæssig indkomst

Ligegyldigt hvor stor din indtægt er, er du stadig nødt til at have en plan, så din økonomi ikke løber løbsk.

Hvis du ikke ved, hvordan du skal lave et godt budget med uregelmæssig indkomst, så læs med her.

Skemaerne kan downloades GRATIS efter tilmelding af Budgethusets Nyhedsbrev nederst på denne side.

Udgifts skema

Først skal du starte med at udfylde skemaet ”Udgifts skema”. Dette skema hjælper dig med at finde ud af præcist, hvor mange penge du har brug for hver måned for at dække dine nødvendige udgifter (mad, tøj, husly og transport). Når du har udfyldt og forstået dette skema, kan du gå videre til den næste skema, ”Udgift prioriteter”.

Udgift prioriteter

For at udfylde skemaet ”Udgift prioriteter” skal du kigge på det første skema. Nu skal du liste hver udgift i forhold til, hvor vigtig den er. Den vigtigste udgift på denne plan bør være dit første punkt på skemaet ”Udgift prioriteter”.

Den næstvigtigste udgift bør listes som nummer 2 i skemaet. Fortsæt med at prioritere dine udgifter fra ”vigtigst” til ”mindst vigtigt”, indtil alle dine udgifter er skrevet på listen.

Når du udfylder skemaet, akkumuleres beløbene (sammentælles) automatisk i højre side af skemaet.

Lad os f.eks. sige at maden står på første linje, og du har brug for kr. 3.000,- om måneden til at fodre din familie. Det beløb, du skal betale, kr. 3.000,-, skal stå i feltet “beløb”.

Den anden linje kunne være husleje med kr. 4.000,- om måneden, hvilket betyder, at kr. 4.000,- vil blive skrevet i “beløb” kolonnen. Summen af disse to kolonner, kr. 7.000,- (kr. 3.000,- + kr. 4.000,-), vil automatisk blive sammenlagt i feltet “akkumuleret beløb”.

Fortsæt med at oprette dit ”Udgift prioriteter” på denne måde, indtil alle udgifterne skrevet på dit skema.

Når du modtager en lønseddel skal du fordele pengene ud til de udgifter i dit skema, fra toppen og nedefter. Måske dækker din indkomst ikke alle udgifterne på listen og det er OK.

Brug den til at betale så meget som du kan. Så når din næste indkomst kommer, fortsætter du, hvor du slap fra sidste indkomst.

Det kan virke lidt kedeligt at lave budgetter i starten, men det vil hjælpe dig med at kontrollere dit forbrug, leve med en plan så du ikke bekymrer dig om at have penge nok til at dække de mest basale udgifter.