≡ Menu

Du skal ikke betale afdrag, hvis du ikke har råd

I Danmark er det ikke ulovligt at stoppe med at betale til gælden, hvis man ikke har råd.Betal ikke afdrag, hvis du ikke har råd

Det er vigtigere at have penge nok til nødvendige faste udgifter og leveomkostninger end at betale til din gæld.

Jeg oplever desværre alt for mange, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen på grund af for høje afdrag.

Det holder ikke i længden og er ofte en kamp, der er tabt på forhånd!

Det er en dårlig idé at optage flere lån for at betale afdrag på eksisterende lån, men endnu værre er det at låne penge af familie og venner for at få økonomien til at hænge sammen.
Det er en sikker vej til endnu dårligere økonomi og forliste personlige forhold.

Loven beskytter dig

Citat fra Retsplejeloven § 509:
”Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand”

Det betyder at:

  • du har ret til at have penge nok til nødvendige faste udgifter og leveomkostninger
  • du har ret til at beholde ting, som anses for at være en del af et ”beskedent hjem”

Hvad er et ”beskedent hjem”?
I loven står der ikke konkret beskrevet, hvilke ting du har ret til at beholde. Det er en individuel vurdering, som foretages af fogeden.

Fogeden har dog nogle retningslinjer, der skal tages hensyn til og erfaringer viser, at du f.eks. har ret til at beholde møbler, tøj, hårde hvidevarer, køkkeninventar, elektronik (f.eks. telefon, computer, fjernsyn), cykler osv.

Der er dog undtagelser fra retningslinjerne.
Hvis du f.eks. har et B&O fjernsyn til kr. 60.000,-, en minkpels i garderoben til kr. 100.000,-, en seng lavet af en sjælden afrikansk træsort til kr. 40.000,- eller lignende, skal du ikke regne med at få lov til at beholde disse.

Hvis dine ting har ”særlig høj værdi”, skal du ikke regne med at få lov til at beholde dem.


Hvad er en ”beskeden levefod”

Det er heller ikke beskrevet konkret i loven. Dog findes der nogle ret præcise retningslinjer for dette.
Disse retningslinjer kan tolkes fra ”Bekendtgørelse om gældssanering”. Den beskriver, hvad staten mener, man skal have til rådighed.

Med andre ord er det statens vurdering af, hvad der er et rimeligt ”rådighedsbeløb”.

Rådighedsbeløbet er det beløb, som du skal have når udgifter til din bolig og et par andre udgifter er betalt.

I 2017 er disse satser:

Enlige: Kr. 6.150,-
Par: Kr. 10.430,-

Børn
Kr. 1.680 pr. barn indtil det fyldte 2. år
Kr. 2.150 pr. barn indtil det fyldte 7. år
Kr. 3.090 pr. barn indtil det fyldte 18. år

Disse beløb bør du minimum have til rådighed efter udgifter til din bolig og afdrag til din gæld.

Hvis dit rådighedsbeløb er mindre, bør du undersøge muligheden for gældssanering eller tage kontakt til dine kreditorer for at få det løst. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Kend konsekvenserne ved at stoppe betalinger

Hvis du stopper dine betalinger uden en aftale med kreditor, kan kreditor opsige lånet og sende det videre til et inkassofirma. Inkassofirmaet vil da forsøge at lave en afdragsordning med dig.

Hvis det ikke lykkes, vil de indkalde dig i fogedretten og tage udlæg i dine værdier, hvis det er muligt.

Kreditor eller fogeden kan ikke tvinge dig til at indgå en afdragsordning, bortset fra SKAT, der har mulighed for at lave lønindeholdelse og dermed ”tvinge” dig til at betale.

Du skal vide, at hvis du afbryder din afdragsordning, vil renten på lånet muligvis stige og der vil løbe yderligere udgifter på i form af gebyrer m.m.

Gældsfængsel findes ikke
Gældsfængsel blev afskaffet i Danmark i 1872. Indtil 1976 var det dog muligt at fængsle mennesker, hvis der var en risiko for, at de ville forlade landet.

Indtil for få år siden var det også muligt at fængsle personer pga. manglende betaling af børnebidrag.

Så ved gæld til banker, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter og SKAT, risikerer du IKKE at skulle ind og ruske tremmer, hvis du ikke betaler.

Kend spillets regler og spil med

Når du optager et lån, indgår du samtidigt et samarbejde med kreditor.
Med dette samarbejde gælder et sæt spilleregler. De låner dig penge, du betaler renter og afdrag osv.

Hvis en af parterne afbryder samarbejdet før tid, er der i loven også nogle ”spilleregler” og muligheder, som begge parter kan benytte sig af.

I spillereglerne står der bl.a. at kreditor må sende dig rykkere med gebyrer, overdrage gælden til inkasso, indkalde i fogedretten, tage udlæg osv.

Disse spilleregler udnytter kreditorer naturligvis til fulde og det bør du også gøre.
Derfor skal du kende dine rettigheder og muligheder, så i spiller med på lige vilkår.

I disse spilleregler står der også, at kreditorer ikke kan tvinge dig til at betale (bortset fra SKAT).

Husk at både du og kreditor gik frivilligt ind i samarbejdet og dermed også må acceptere spillereglerne.

Så husk at spille med!

Etik og moral, når du ikke kan betale

Man skal betale hvad man skylder, hvis man kan.
Man skal ikke betale, hvis man ikke kan.

De fleste har den holdning, at man skal betale hvad man skylder. Derfor har mange det svært ved at håndtere situationen, når det ikke er muligt. Samvittigheden gnaver og det er helt naturligt.

Sagen er bare den, at det ikke altid er muligt at overholde afdragsordninger og derfor bliver man nødt til at se facts i øjnene og handle derefter. Så må man ”sluge” stoltheden og komme videre.

Husk også på, at banker, finansieringsselskaber og realinstitutter ikke har lånt dig penge for at hjælpe dig. For dem er det business. Deres formål er at tjene penge på dig.

De kender spillets regler og kalkulerer med, at en hvis % skyldnere ikke betaler tilbage.

Planlæg din strategi og næste træk

Hvis din økonomi ikke hænger sammen på grund af for høje afdrag, skal du have styr på, hvordan du tackler situationen hurtigst muligt.

Først og fremmest skal du lægge et realistisk budget med alle dine nødvendige faste udgifter og leveomkostninger. Disse penge er ”hellige” og må kun bruges til dets formål.

Hvis budgettet viser et overskud, kan de bruges til at afdrage på gælden.

Næste træk kunne være at kontakte dine kreditorer og bede om at få nedsat de månedlige afdrag, så din økonomi hænger sammen.

Hvis din gæld og renter er så høje, at det ikke er realistisk at blive gældfri inden for 5-7 år, bør du kontakte en gældsrådgiver.

Gældshuset tilbyder lige nu en mulighed for en gratis og uforpligtende vurdering af dine muligheder for at blive gældfri, hvis du er i arbejde eller pensionist og har en gæld på mindst kr. 200.000,-.
Læs mere om gratis vurdering

Hvis du modtager dagpenge, kontanthjælp eller SU, bør du læse artiklen “Har du for meget gæld og får dagpenge, kontanthjælp eller SU?“.

Kilder

Bekendtgørelse om gældssanering
Retsplejeloven

 
{ 26 kommentarer }
{ 26 kommentarer… add one }
  • Morten 8. juni 2017, 13:51

    Jeg er er 89 og har ikke andre indtægter end min folkepension. Nu har jeg fået forhøjet min skattepligtige indkomst med 200.000 fordi man har bl.a. underkendt nogle fradrag for vedligeholdelse af hus og renovering af varmeanlæg.
    Hvor meget vil den indkomst forøgelse på 200.000 betyde i ekstra skat som jeg skal betale – og har jeg mulighed for en afdragsmæssig ordning
    Mvh.
    Morten

    • Berthel Lehmann 12. juni 2017, 12:59

      Hej Morten,
      Det kan jeg ikke svare dig på. Normalt skal SKAT lade dig penge nok, så du har penge nok til nøsvendige faste udgifter og leveomkostninger.
      Så en mulighed kan være, at de ikke sætter skatten op.

Skriv en kommentar