≡ Menu

Du skal ikke betale afdrag, hvis du ikke har råd

I Danmark er det ikke ulovligt at stoppe med at betale til gælden, hvis man ikke har råd.Betal ikke afdrag, hvis du ikke har råd

Det er vigtigere at have penge nok til nødvendige faste udgifter og leveomkostninger end at betale til din gæld.

Jeg oplever desværre alt for mange, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen på grund af for høje afdrag.

Det holder ikke i længden og er ofte en kamp, der er tabt på forhånd!

Det er en dårlig idé at optage flere lån for at betale afdrag på eksisterende lån, men endnu værre er det at låne penge af familie og venner for at få økonomien til at hænge sammen.
Det er en sikker vej til endnu dårligere økonomi og forliste personlige forhold.

Loven beskytter dig

Citat fra Retsplejeloven § 509:
”Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand”

Det betyder at:

  • du har ret til at have penge nok til nødvendige faste udgifter og leveomkostninger
  • du har ret til at beholde ting, som anses for at være en del af et ”beskedent hjem”

Hvad er et ”beskedent hjem”?
I loven står der ikke konkret beskrevet, hvilke ting du har ret til at beholde. Det er en individuel vurdering, som foretages af fogeden.

Fogeden har dog nogle retningslinjer, der skal tages hensyn til og erfaringer viser, at du f.eks. har ret til at beholde møbler, tøj, hårde hvidevarer, køkkeninventar, elektronik (f.eks. telefon, computer, fjernsyn), cykler osv.

Der er dog undtagelser fra retningslinjerne.
Hvis du f.eks. har et B&O fjernsyn til kr. 60.000,-, en minkpels i garderoben til kr. 100.000,-, en seng lavet af en sjælden afrikansk træsort til kr. 40.000,- eller lignende, skal du ikke regne med at få lov til at beholde disse.

Hvis dine ting har ”særlig høj værdi”, skal du ikke regne med at få lov til at beholde dem.


Hvad er en ”beskeden levefod”

Det er heller ikke beskrevet konkret i loven. Dog findes der nogle ret præcise retningslinjer for dette.
Disse retningslinjer kan tolkes fra ”Bekendtgørelse om gældssanering”. Den beskriver, hvad staten mener, man skal have til rådighed.

Med andre ord er det statens vurdering af, hvad der er et rimeligt ”rådighedsbeløb”.

Rådighedsbeløbet er det beløb, som du skal have når udgifter til din bolig og et par andre udgifter er betalt.

I 2017 er disse satser:

Enlige: Kr. 6.150,-
Par: Kr. 10.430,-

Børn
Kr. 1.680 pr. barn indtil det fyldte 2. år
Kr. 2.150 pr. barn indtil det fyldte 7. år
Kr. 3.090 pr. barn indtil det fyldte 18. år

Disse beløb bør du minimum have til rådighed efter udgifter til din bolig og afdrag til din gæld.

Hvis dit rådighedsbeløb er mindre, bør du undersøge muligheden for gældssanering eller tage kontakt til dine kreditorer for at få det løst. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Kend konsekvenserne ved at stoppe betalinger

Hvis du stopper dine betalinger uden en aftale med kreditor, kan kreditor opsige lånet og sende det videre til et inkassofirma. Inkassofirmaet vil da forsøge at lave en afdragsordning med dig.

Hvis det ikke lykkes, vil de indkalde dig i fogedretten og tage udlæg i dine værdier, hvis det er muligt.

Kreditor eller fogeden kan ikke tvinge dig til at indgå en afdragsordning, bortset fra SKAT, der har mulighed for at lave lønindeholdelse og dermed ”tvinge” dig til at betale.

Du skal vide, at hvis du afbryder din afdragsordning, vil renten på lånet muligvis stige og der vil løbe yderligere udgifter på i form af gebyrer m.m.

Gældsfængsel findes ikke
Gældsfængsel blev afskaffet i Danmark i 1872. Indtil 1976 var det dog muligt at fængsle mennesker, hvis der var en risiko for, at de ville forlade landet.

Indtil for få år siden var det også muligt at fængsle personer pga. manglende betaling af børnebidrag.

Så ved gæld til banker, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter og SKAT, risikerer du IKKE at skulle ind og ruske tremmer, hvis du ikke betaler.

Kend spillets regler og spil med

Når du optager et lån, indgår du samtidigt et samarbejde med kreditor.
Med dette samarbejde gælder et sæt spilleregler. De låner dig penge, du betaler renter og afdrag osv.

Hvis en af parterne afbryder samarbejdet før tid, er der i loven også nogle ”spilleregler” og muligheder, som begge parter kan benytte sig af.

I spillereglerne står der bl.a. at kreditor må sende dig rykkere med gebyrer, overdrage gælden til inkasso, indkalde i fogedretten, tage udlæg osv.

Disse spilleregler udnytter kreditorer naturligvis til fulde og det bør du også gøre.
Derfor skal du kende dine rettigheder og muligheder, så i spiller med på lige vilkår.

I disse spilleregler står der også, at kreditorer ikke kan tvinge dig til at betale (bortset fra SKAT).

Husk at både du og kreditor gik frivilligt ind i samarbejdet og dermed også må acceptere spillereglerne.

Så husk at spille med!

Etik og moral, når du ikke kan betale

Man skal betale hvad man skylder, hvis man kan.
Man skal ikke betale, hvis man ikke kan.

De fleste har den holdning, at man skal betale hvad man skylder. Derfor har mange det svært ved at håndtere situationen, når det ikke er muligt. Samvittigheden gnaver og det er helt naturligt.

Sagen er bare den, at det ikke altid er muligt at overholde afdragsordninger og derfor bliver man nødt til at se facts i øjnene og handle derefter. Så må man ”sluge” stoltheden og komme videre.

Husk også på, at banker, finansieringsselskaber og realinstitutter ikke har lånt dig penge for at hjælpe dig. For dem er det business. Deres formål er at tjene penge på dig.

De kender spillets regler og kalkulerer med, at en hvis % skyldnere ikke betaler tilbage.

Planlæg din strategi og næste træk

Hvis din økonomi ikke hænger sammen på grund af for høje afdrag, skal du have styr på, hvordan du tackler situationen hurtigst muligt.

Først og fremmest skal du lægge et realistisk budget med alle dine nødvendige faste udgifter og leveomkostninger. Disse penge er ”hellige” og må kun bruges til dets formål.

Hvis budgettet viser et overskud, kan de bruges til at afdrage på gælden.

Næste træk kunne være at kontakte dine kreditorer og bede om at få nedsat de månedlige afdrag, så din økonomi hænger sammen.

Hvis din gæld og renter er så høje, at det ikke er realistisk at blive gældfri inden for 5-7 år, bør du kontakte en gældsrådgiver.

Gældshuset tilbyder lige nu en mulighed for en gratis og uforpligtende vurdering af dine muligheder for at blive gældfri, hvis du er i arbejde eller pensionist og har en gæld på mindst kr. 200.000,-.
Læs mere om gratis vurdering

Hvis du modtager dagpenge, kontanthjælp eller SU, bør du læse artiklen “Har du for meget gæld og får dagpenge, kontanthjælp eller SU?“.

Kilder

Bekendtgørelse om gældssanering
Retsplejeloven

 
{ 26 kommentarer }
{ 26 kommentarer… add one }
  • Faith 7. marts 2017, 12:36

    Hej.
    Jeg har fået brev fra collectia inkasso at betale 25 tusind om 14 dag og fra in anden inkasso at betale 13 tusind om 10 dag.
    Jeg har ikke råd tilbetale hverken en af dem. Hvad vil det så ske?
    Det er både firma fra zaplo og vivus

  • Casper 22. januar 2017, 01:48

    Hej jeg har noget gæld ved intrium og svea og sergel jeg er 19 år og er på kontanthjælp mig og min kæreste ka ikke få hverdagen til og gå og vi har næsten ikke råd til mad hvad skal jeg gøre håber du ka komme med råd :)

    • Berthel Lehmann 23. januar 2017, 09:53

      Hej Casper,
      Det bedste råd jeg kan give dig, er at gøre alt for at komme i arbejde.

  • J Jessen 12. januar 2017, 16:57

    Hej Berthel

    Jeg skylder helt vildt mange penge væk,en gæld som jeg havde inden jeg blev gift 6-6-2016.
    Jeg fik en opkrævning fra Intrum om at ind gå et forlig vdr gælden jeg har ved nordea. på ialt 60000 kr. Har ingen mulighed for at betale. Har udbetalt i alt 7100,00kr pr md.
    Kan min kone blive blive krævet medvirken til at betale gælden???? mvh.

    • Berthel Lehmann 13. januar 2017, 05:13

      Hej J Jessen,
      Din kone kan ikke stilles til ansvar for din gæld.

  • Jasmin 19. december 2016, 22:11

    Hej
    Når man regner sit rådighedsbeløb ud pr måned, er det så inklusive børneydelse, ordinær- og ekstraordinær børnetilskud, boligstøtte samt bidrag fra far til børn? Eller er det kun ens lønindtægt man ser på?
    Mvh. Jasmin

    • Berthel Lehmann 20. december 2016, 14:35

      Hej Jasmin,
      Voksne og børn har hver deres budget.
      Børn har indkomst i forhold til børnepenge m.m. og deres udgift er deres rådighedsbeløb.
      Boligstøtte og bidrag fra faren skal regnes som en indtægt i dit budget.

      • Jasmin 13. januar 2017, 08:07

        Hej igen Bethel
        Tak for svar. Hvad så når man har været i fogedretten og de der dømmer en til at betale. Skal man så det? Eller hvad er konsekvenser af ikke at gøre det – udover selvfølgelig at være på RKI :( du skriver at man ikke kommer i fængsel, ikk?

        Mvh. Jasmin

        • Berthel Lehmann 16. januar 2017, 15:07

          Hej Jasmin,
          Fogedretten kan ikke tvinge dig til at indgå en betalingsordning.
          Det kan du læse mere om i artiklen “Sådan klares Fogedretten nemt“.
          Nej, du kan ikke ende i fængsel.

  • Stephanie Jensen 8. november 2016, 09:16

    Hej.

    Jeg har et spørgsmål, jeg håber du kan svare på.
    Jeg har optaget et lån, og afbetaler 1300kr om måneden. Det synes jeg er et fint beløb, og det hænger normalt meget godt sammen med min økonomi.
    Jeg står dog i den situation at jeg har skiftet job, og i den forbindelse har jeg en enkelt månede, ingen indtægt.
    Jeg har forsøgt at kontakte kreditor med det samme, og forklarer dem at jeg denne månede, ikke kan betale på mit afdrag. Jeg har forsøgt at komme med forslag, såsom at halvere den, betale et ekstra gebyr næste månede, osv osv. Men jeg oplever at de ikke er til at tale med.
    Jeg har nu fået afvide at jeg har 4 dage til at skaffe pengene, ellers sender de sagen til deres inkasso advokater, som vil sende mig i fogedretten med det samme.
    Jeg er ikke så bange for at komme i fogedretten, da jeg så sikkert vil kunne få en bedre afdragsordning, eller blive insolvent i 6 måneder.
    Mit spørgsmål er dog, om de inkasso advokater ikke vil give mig en mulighed for at tilbyde en afdragsordning, inden de sender sagen til retten? Jeg synes det er ret aggressivt at modtage låne udbyderens truende emails, så hurtigt i forløbet, når jeg ellers har afdraget til tiden, alle de andre gange. Jeg bor hos min kæreste, og synes ikke han skal stresse over at en stævningsmand pludselig tropper op hos os. Mvh

    • Berthel Lehmann 8. november 2016, 11:58

      Hej Stephanie,
      Fogedretten eller kreditor kan ikke bestemme, hvor meget du skal betale i afdrag.
      Men kreditor har ret til at opsige lånet/ betalingsaftalen, hvis du ikke overholder den.

      • Stephanie Jensen 8. november 2016, 14:35

        Hej Berthel.

        Tak for svar!
        Ja, jeg er selvfølgelig klar over at de har ret til at opsige aftalen. Jeg tænker mere på, hvad der er af muligheder for at løse det, inden det ender i fogedretten. Jeg har i nærmeste fremtid mulighed for at betale afdraget for november, men jeg er i tvivl om jeg hører fra dere inkasso først?

        • Berthel Lehmann 8. november 2016, 15:21

          Hej Stephanie,
          Jeg ved forstår ikke helt, hvad dit spørgsmål er.
          Jeg kan ikke svare dig på, om de har sendt den til inkasso eller ej.
          Hvis du er i tvivl, vil jeg anbefale, at du ringer eller skriver til dem.

          • Stephanie Jensen 8. november 2016, 18:25

            Hej og endnu engang tak for svar.
            Jeg har vist lidt svært ved at forklare hvad jeg mener. Det er selvfølgelig ikke min sag, jeg stiller spørgsmål om, men om korrekt procedure, når det kommer til inkasso.
            Så vidt jeg har læst mig frem til, er der nogle retningslinjer, i forhold til information og rykker procedure.
            Jeg har ikke modtaget nogle rykkere, og jeg tog selv kontakt til låneudbyder. I den forbindelse har jeg modtaget et svar om at jeg har 4 dage til at betale før de sender sagen til deres inkasso advokat, med henblik på fogedret. Men såvidt jeg kan læse mig frem til, så skal man som minimum modtage én rykker, og minimum 10 dage til at betale denne. Her kommer mit spørgsmål så:
            Hvis de sender sagen videre til deres inkasso advokat, bør jeg så ikke modtage ihvertfald ét brev, førend jeg bliver stævnet?

            • Berthel Lehmann 9. november 2016, 13:53

              Hej Stephanie,
              Jeg har aldrig hørt om et inkassofirma, der uden varsel indkalder i fogedretten uden at sende et brev med forslag til ny aftale eller lignende.
              Det ville ikke give meget mening. Ingen er interesseret i at en sag skal ende i fogedretten, medmindre det er nødvendigt.
              Da jeg ikke har oplevet det før eller hørt om det før, så kan jeg ikke svare dig.

  • Niels 27. oktober 2016, 19:11

    Hej Bertel, vi har et lån hos Santander Consumer Bank og for 2 år siden røg vi ind i noget arbejdsløshed og fik lavet en aftale med deres egen inkasso afdeling – så vidt så godt, vi har overholdt denne aftale siden, men har nu fået brev om at SCB har overdraget al deres inkasso til Intrum Justitia, de sendte også et brev – og vupti 100 kroner i nyt inkassogebyr og 3500! i inkassosalær – er det virkelig lovligt at fordi de overtager alle inkassosager fra et andet firma at de spå smækker nye salæer og udgifter ovenpå debitor, selv om denne har overholdt sine pligter i forhold til sin inkasso aftale med det gamle firma. vi skyldte 64. 233 SCB, ny har vi pludselig en gæld på 67.733! Jeg er p…. arrig over det her, man kan jo “geare” folks gæld denne måde.
    Tak for en rigtig god hjemmeside

    Med venlig hilsen

    Niels

    • Berthel Lehmann 28. oktober 2016, 07:54

      Hej Niels,
      Jeg kan udmærket godt forstå din “arrighed”.
      Det lyder dog som en fejltagelse fra det nye inkassofirma.
      Hvis i har en fast aftale om afvikling af gælden, bør den også respekteres.
      Jeg vil anbefale, at i kontakter det nye inkassofirma og forklarer situationen.

  • Daniel 13. september 2016, 02:21

    Jeg har optaget to lån hos henholdvis Zaplo og Vivus, det er umuligt for mig at betale det tilbage og blir jeg ved med at forlænge drukner jeg. Jeg har absolut ingen penge tilbage og forstår ikke hvordan det overhovedet har været muligt for mig at optage det lån når jeg ikke har nogen fast indtægt. Jeg er utroligt bange for at ende i RKI og det er vel der jeg ender hvis ikke jeg for betalt tilbage?

    • Berthel Lehmann 26. september 2016, 09:04

      Hej Daniel,
      Ja, det er korrekt. Hvis du ikke overholder betalingerne har de mulighed for at registrere dig i RKI.

  • Marie 1. august 2016, 17:29

    Hej Berthel

    Jeg er i den situation, at jeg skylder et større beløb til SKAT og et beløb til en bank, som jeg ikke afbetaler på og som jeg derfor står i RKI for. Jeg har været i fogedretten og klaret al forhandling mm selv med god støtte fra dine artikler. Jeg har brugt tiden siden da på at få en økonomi, der hænger sammen og vil nu gerne i forhandlinger med banken om frivillig akkord. Jeg har regnet ud, hvor meget jeg vil kunne betale dem om måneden med min nuværende økonomi. Det jeg er i tvivl om og gerne vil spørge til er følgende: jeg har det seneste års tid ikke betalt af på min gæld til skat, da de stoppede alle inddrivelser efter de fandt ud af problemer i deres eget system. Jeg har gået og ventet på at høre hvad de vil vurdere min betalingsevne til, når de starter op igen. HVIS jeg nu får banken med på frivillig akkord, så vil der ikke være flere penge tilbage (har udregnet ud fra satserne ved gældssanering) ud over mit rådighedsbeløb. Kan jeg så risikere at SKAT vil kræve det beløb, som jeg giver til banken? Altså det som er tilbage efter faste udgifter og rådighedsbeløb. Eller vil de se min afbetaling til banken som en del af mine faste udgifter? Jeg ved jo, at det vil bryde akkordaftalen hvis jeg ikke kan overholde aftalen med banken og jeg ved også, at jeg ikke kan leve af det, der er tilbage hvis SKAT vil tage tilsvarende beløb. Håber jeg har forklaret det godt nok. Mvh Marie

    • Berthel Lehmann 30. august 2016, 08:22

      Hej Marie,
      Det er et godt spørgsmål.
      Problemet ligger i at hvis du laver en god aftale med banken, falder denne til jorden, når SKAT starter opkrævning.
      Umiddelbart vil jeg anbefale, at du frivilligt indbetaler så meget du kan til SKAT nu og sætter banken på “hold”.
      Når SKAT vurderer din betalingsevne tager de ikke hensyn til dine øvrige betalingsaftaler, så der vil ikke tages hensyn til en aftale med din bank.

  • Knud Borum 23. april 2016, 14:09

    Denne artikel er uvurderlig i sin hjælp til at komme ud af Luksus fælderne, og at forbrugslån, er en hån mod menneskelig intelligens og al fornuft.
    Reklamerne burde forbydes som tobaksrygning!

  • Kjell H. Pedersen 31. marts 2016, 17:13

    Dejligt at få præciseret nogle pligter og rettigheder! Tak så mange.

Skriv en kommentar