≡ Menu

Sådan sparer du penge på dine faste udgifter

Mindst én gang om året bør du gennemgå alle dine faste udgifter, da der kan være mange penge at spare.

Mindst én gang om året bør du gennemgå alle dine faste udgifter, da der kan være mange penge at spare.

Virksomheder står i kø for at få dig som kunde og priserne ændrer sig hele tiden.

Jeg har brugt ialt ca. 1 time de sidste 2 dage og sparet 2.320,- om året ved at skifte forsikringsselskab og mobiltelefonselskab! Udover besparelse på mine forsikringer har jeg endda fået bedre dækning.
Du kan læse hvordan længere nede i pristabellerne.

Du betaler forsikringer, telefon, kabel tv, internet og sikkert flere ting.
Priser på de forskellige services du køber svinger meget og derfor vil jeg anbefale at du kigger på dit budget og undersøger om du kan undvære dem eller få det billigere.

Særligt kan man ofte spare mange penge ved at skifte forsikringsselskab og det tager kun få minutter!

Forsikringer

Alle bør minimum have en indbo/ ansvar forsikring og en ulykkesforsikring.

Brug findforsikring til at finde den bedste og billigste forsikring

Brug findforsikring.dk til at finde den bedste og billigste forsikring

Priserne på forsikringer svinger meget og det skal undersøges om du kan få den samme forsikring billigere et andet sted.

Undersøg også priser på forsikring til din bil, sommerhus, båd og hvad du ellers måtte have.

Jeg vil anbefale, at du bruger Findforsikring.dk. Der indtaster du dit behov og inden for få dage får du 3 tilbud fra forsikringsselskaber. Nemt, hurtigt og gratis.

Bemærk, at du også bør undersøge billige forsikringer hos dit pensionsselskab eller andre organisationer, du måtte være medlem i.

Jeg har selv fået 3 tilbud igennem Findforsikring.dk og sparet 1.720,- om året og samtidigt fået bedre dækning.

Tidsforbrug: 40 minutter
10 minutter: Indtaste data på findforsikring.dk
30 min.: 10 min. samtale med hver af de 3 forsikringsselsskaber, der ringede mig op for at høre om div. detaljer.

Her kan du se de tilbud jeg har fået:

TopdanmarkCodanTryg
Indbo/ ansvar1.200,-1.769,-1.420,-
Ulykke (Heltid)1.296,-1.573,-1.371,-
Bil ansvar5.940,-3.374,-7.381,-
Total årligt8.436,-6.716,-10.172,-
Total mdr.703,-560,-848,-
BemærkningerSelvrisiko:
Indbo/ ansvar: 1.122,-
Bil ansvar: 2.421,-

Særligt ved denne forsikring:
Mit nuværende selskab
Selvrisiko:
Indbo/ ansvar: 2.224,-
Bil ansvar: 3.336,-

Særligt ved denne forsikring:
Inkl. tandskade forsikring og rejseforsikring
Selvrisiko:
Indbo/ ansvar: 1.545,-
Bil ansvar: 6.400,-

Særligt ved denne forsikring:
Inkl. vejhjælp
(værdi ca. 727,- årligt)

Spar penge på telefoni

Der kan være mange penge at spare ved at skifte telefonselskab. Særligt mobiltelefon priser er svære at gennemskue.

Hvis du stadigt har et fastnet abonnement, så opsig det medmindre du har en usædvanlig god grund!

Som tommelfinger regel bør du ikke betale mere end ca. 150,- for mobiltelefoni om måneden.
For det beløb kan du få en pakke, der kan dække langt de flestes behov inkl. 10-12 timers tale, fri sms, fri mms og en god mængde data.

Der kan være mange penge at spare ved at skifte telefonselskab.

Der kan være mange penge at spare ved at skifte telefonselskab.

Eksempler på gode og billige mobilselskaber med talepakker er:

Jeg har netop selv skiftet mobilselskab fra YouSee mobil til Telmore.

Det har jeg gjort fordi jeg sparer 50,-/ mdr. (600,- årligt) og det nye abonnement dækker mit behov. Jeg har brugt ca. 15 min. på at undersøge priser på mobiltelefoni og indtastet bestilling på mit nye mobiltelefonselskab.

Her kan du se de priser jeg har sammenlignet:

YouSeeTelmoreCBB
Pris pr. mdr.149,-99,-*99,-
Oprettelse99,-99,-1,-
Taletid9 timer8 timer10 timer
SMS/ MMSubegrænsetubegrænsetubegrænset
Data1 GB3 GB2 GB
Bemærkninger4G netværk
Fri Facebook
Fri musik
Fri CBB til CBB
Fri Facebook

*Tilbuddet gælder kun, hvis man bestiller inden 18. maj 2014.

Kabel tv

Denne udgift udgør ofte en stor andel af økonomien. Derfor er det vigtigt at undersøge markedet.
Overvej også om du virkeligt har brug for 150 tv kanaler. Måske kan du nøjes med mindre?

På nettet findes en masse anvendelige guider til at sammenligne priser på en masse services. Besøg Google og søg efter sammenligninger af den service du ønsker at undersøge. Skriv f. eks. “sammenlign pris forsikring”.

Eksempler på udbydere af kabel TV er f.eks.:

Du kan finde flere udbydere ved at søge på Google.

Vær opmærksom på, at du muligvis kan spare penge hvis du bruger samme selskab til Kabel TV og bredbånd.

Bredbånd (internet)

Priser på internet ændrer sig ofte og derfor er det vigtigt at undersøge markedet løbende.
Hvis du betaler mere end 200-250,- om måneden betaler du efter min mening for meget.

Eksempler på udbydere af Internet bredbånd er f.eks.:

Du kan finde flere udbydere ved at søge på Google.

El og gas

Der er fri konkurrence for el og gas selskaber i Danmark. Det er der mange, der ikke ved.
Det betyder at du selv kan vælge, hvilket selskab der skal levere el og gas til din adresse. På Elpristavlen.dk kan du undersøge om du kan spare penge ved at skifte selskab.

Andre overvejelser

Husk at overveje om du i det hele taget har brug for alle de services du køber. Det kan være f. eks. avis abonnement, hobby-og modeblade, tips og lotto m.m. Gå dine kontoudtog igennem og se hvad du betaler for, og om du kan undvære noget af det.

Overvej desuden om du ikke kan undvære bilen og cykle i stedet eller tage bus og tog. Kan du løbe i stedet for at gå i fitnesscenter? Jeg siger ikke at du skal ændre alle dine vaner, men det er sundt at tage stilling til det en gang i mellem.

God fornøjelse!

(nogle af links i denne artikel kan være affiliate links)

 
{ 10 kommentarer }
{ 10 kommentarer… add one }
  • Henrik 25. april 2015, 23:08

    6-7.000 for en ren ansvarsforsikring på bilen? Det lyder da lidt voldsomt synes jeg. Er det en særligt tung bil du har – eller har du haft mange skader?

    • Berthel 28. april 2015, 06:21

      Hej Henrik,
      6-7000,- var tilbuddet fra TRYG. Jeg valgte Codan (kr. 3.336,-).
      Bilen er en Citroen C3 fra 2009 og jeg har aldrig haft en skade.
      Utroligt, at der kan være så stor forskel på priserne.

  • Annette 15. april 2015, 15:43

    Med hensyn til EL
    Vi har over en længere periode købt kw igennem OK meeen husk at det kun er selve strøm der er frivilligt at vælge udbyder…der skal stadigvæk betales til strømforsyning !!
    De faste udgifter …

  • Annemette Christiansen 11. maj 2014, 11:44

    Mht. El…
    Jeg er lige skiftet fra DONG til Natur-Energi.
    Så er miljøet mere i fokus og jeg sparer ydermere på regningen, da kWh er lidt billigere her.

    Hilsner Annemette

  • Tina Marie Larsen 29. april 2014, 07:11

    Nettalk.dk er pænt billig!

    Jeg betaler 305 kr. pr. måned for 3 abonnementer. Den dyreste jeg har valgt er 195 kr. for 12 timers tale/5GB data/Fri sms/mms. (Til teenager pige) De har lavet lidt om på det nu, trukket 1 GB data fra og priser 155 kr. Jeg har selv 1 times tale/200 sms og tilkøbt 1 GB date, pris i alt 65 kr. og den mindste har bare 1 times tale/200 sms til 45 kr.

    Fordelen ved nettalk.dk er der er ikke trækkes noget ekstra til Facebook eller noget andet. Overskrides dataforbruges, nedsættes hastigheden. Man kan altid ændre ens abonnement eller tilkøbe data f.eks. 1 GB 20 kr. pr. måned.

    Venlig hilsen
    Tina Marie Larsen

    • Simone elmelund 29. april 2015, 15:47

      Hej Tina,

      Prøve at tjekke Coopmobil. Benytter det hele familien er på samme abonnement og det virker super godt.

      Mvh

      Simone

  • Linda Bodentien 28. april 2014, 08:38

    Jeg har lige opsagt mit waoo…det er stjernedyrt også selvom jeg ikke har en masse kanaler.jeg betaler 870,00 kr om mdr. for waoo. Det er for lille waoo pakke, internet og fastnet tlf. De fortæller nemlig ikke når de giver tilbud om diverse leje af tv boks, afgifter osv…og det gør det mega dyrt.

    • Berthel 28. april 2014, 22:19

      Hej Linda,
      Tak for kommentaren og tippet.

  • Fugl Fønix 28. juni 2013, 04:29

    jeg anvender switch som el leverandør og det har sparet mig en del.

  • Casper 6. juli 2012, 13:25

    Med hensyn til “El og gas” så er elpristavlen.dk et godt sted at søge hvis man vil handle el på egen hånd. Men tjek lige disse 5 råd først om hvordan man undgår faldgrubberne på elpristavlen: http://samenergi.dk/elpristavlen

Skriv en kommentar