≡ Menu

Gæld til det offentlige

SKAT er den kreditor, der har de bedste muligheder for at hente penge hos dig

SKAT er den kreditor, der har de bedste muligheder for at hente penge hos dig

Det offentlige har langt mere effektive måder at inddrive gæld på end andre kreditorer. I forhold til finansieringsselskaber og andre långivere kan det offentlige gøre udlæg i din løn, og deres muligheder for at tage udlæg i dine ejendele er langt mere effektive.

At skylde penge til det offentlige

Når du har fået for meget udbetalt i f.eks. boligydelse eller modtager en regning på for lidt betalt skat, kan du normalt lave en frivillig betalingsaftale.

Hvis du ikke overholder denne aftale, vil den offentlige kreditor sende sagen videre til Inddrivelsescentret, der så vil indkræve det skyldige beløb.

Inddrivelsescentret er det offentliges ”inkassofirma”.

Det er den mest ”magtfulde” instans, når det gælder inddrivelse af penge, som du skylder det offentlige.

Inddrivelsescentret vil lave en betalingsaftale med dig. Alt efter gældens størrelse kan du lave en aftale med dem, uden at de kræver alt for meget i månedlig betaling.

Hvis din gæld er stor, eller hvis du ikke overholder betalingsaftalen med Inddrivelsescentret, vil de ”skrue bissen på”.

Først vil de indkalde dig til en samtale, som kan sammenlignes med et besøg i fogedretten. De vil kræve et budget med dokumentation og spørge dig om din formue, værdier m.m. De vil så kunne tage udlæg i de ejendele, de mener, du kan undvære og sælge dem på auktion.

Læs om, hvad de kan tage udlæg i, i artiklen “Om udlæg i fogedretten og hos pantefogeden“.

Hvis de vurderer, at du har noget, der kan tages udlæg i, sendes pantefogeden til dit hjem.

[adrotate group=”31”]

Lønindeholdelse

Hvis du ikke har nogle værdier, de kan tage udlæg i, kan de foretage lønindeholdelse. Det betyder, at de vurderer, hvor meget du skal betale om måneden og sætter din skatteprocent op med omgående varsel, så de automatisk får inddrevet den månedlige betaling.

Lønindeholdelse er deres sidste og mest magtfulde mulighed for at indkræve de penge, du skylder dem. Lønindeholdelse foretages kun, når du ikke har overholdt den aftale, du lavede med dem første gang.

Når du skylder penge til det offentlige, vurderer de, hvor meget du skal betale i afdrag om måneden. Under almindelige omstændigheder kan man dog lave en aftale med dem om mindre ydelser, hvis dit lån ikke er særligt stort.

Inddrivelsescentret tager ikke hensyn til dine øvrige kreditorer. De har ”førsteret” og tager dit månedlige overskud ud over penge til det mest nødvendige for at kunne leve og betale de mest nødvendige faste udgifter.

Tips

Inden du laver nye betalingsaftaler med dine øvrige kreditorer, skal du altid være sikker på, at din aftale med et offentlige er på plads og sikker. De er nemlig ikke til at forhandle med, i modsætning til de andre kreditorer.

Hvis du ikke kan overholde den aftale, du har indgået med dem, eller får akut brug for penge til nødvendigheder, skal du kontakte dem og bede om at få lov til at sætte aftalen på ”stand-by” i en kort periode.

Når din betalingsaftale med det offentlige er på plads, kan du fordele det resterende overskud til de øvrige kreditorer.

Hvis du har helt særlige nødvendige udgifter, vil de tage hensyn til det.

F. eks. udgifter til samvær med egne børn, der ikke er hjemmeboende, udgifter til medicin, hjælpemidler til handicappede m.m.

Abonnér
Giv besked når

17 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

Hej
Jeg har haft en retsskat på omkring 1200 kr, som jeg havde overset og den er blevet sendt videre til SKATs inddrivelsescenter. Jeg ringede og fortalte at jeg gerne ville betale det hele, og det var jo vældig fint – sagen er ude af verden. Mit spørgsmål er nu – kan det have konsekvenser for min ‘profil’ i fremtiden/kan det ses, at jeg har været ‘forbi’ inddrivelsescenteret?
Vh Ida Lea

Hej Ida
Jeg kan ikke se, at det skulle kunne have nogle konsekvenser for dig.

hej . jeg laver en frivillig indbetaling til skat på 2000kr i mdr , skylder dem ca 200000 i alt ,de har tidligere trukket dem i min løn indtil det blev stoppet, mit spørgsmål er så om de lige pludselig kan finde på og ville trække i min løn igen hvis de ik synes jeg betaler nok af på det? vh kristian

Ja, det har de ret til, medmindre du har lavet en fast aftale med dem.

Hej.
Kan jeg indberette til skat at jeg har gæld til SU, så jeg betaler gælden via skat, så jeg ikke skal betale et afdrag hver måned.
Hilsen Morten

Hej Morten,
Nej, det kan man normalt ikke.
Måske kan du lave en automatisk overførsel, så du ikke skal gøre noget aktivt hver måned.

Kan man stoppe skat i at trække fra ens resurse ydelse skylder 25000 kr har virkelig ikke råd til at betale

Hej Annette,
Det kan du ikke selv gøre. Men du kan kontakte SKAT og bede dem ændre det, så du har penge nok til nødvendige faste udgifter og leveomkostninger.

Hej.
Har lidt spørgsmål vedr gæld til SKAT. Jeg havde i perioden 2003-2005 en virksomhed som blev lukket af skat. Jeg endte med at skylde ca 300.000 kr til SKAT. og ca 85.000 til diverse kreditore.
Da jeg i 2007 fik job på min nuværende arbejdsplads. tog SKAT indhold i løn. hvilket både var mit fradrag samt 50 trækprocent. og det gav mig en gennemsnitlig udbetaling på 11.000-12.000kr. det forsatte ind til 2015 hvor SKAT ikke måtte indrive selv efter den fejl der var fremme i medierne.
Jeg har så efter følgene selv indbetalt ca 1500 og fået betalt de andre kreditore ud så jeg kun mangler ca 40.000.
Men i den periode hvor SKAT havde indhold i min løn er gælden ikke blevet mindre. Den er vokset til 460.000.kr.

Jeg har ca 16.500 udbetalt og bruger fast 4000 på gældsafvikling nogen gange mere afhængig af overarbejde osv. Men med med renter osv så vil jeg tidligst være gældfri i 2040.
Ville det være muligt at få eftergivet bare halvdelen af dette beløb 466.000.???

For hvis jeg forsætter sådan her så ender jeg med at betale godt 600.000kr kun i renter. De 4000 om måneden er hvad jeg ved jeg kan betale. der vil jo selvfølgelig være måneder hvor jeg kunne smide 5-6000.

Hej Berthel

Når SKAT skriver at de skal undersøge om man har gæld man skal betale før de kan udbetale overskydende penge tilbage, hvad mener de så?
Offentlig gæld eller gæld til private kreditorer?
Hvem kan private kreditorer være?

Hej Marie,
Det er gæld til det offentlige eller private kreditorer, som du måtte have givet lov til at tage udlæg i evt. restskat.

Hej :-)
Jeg er i den uheldige situation at jeg netop har fået restskat på 28.000 kr.
I 2016 fik jeg udbetalt feriepenge for 4 år, da jeg er ophørt med at arbejde, grundet uhelbredelig cancer. Jeg er nu på førtidspension.
Jeg holdt ikke ferie fra 2014 da jeg var sygemeldt og i behandling. Jeg har også fået udbetalt ferie for år 2015, 2016 og 2017-18.
Jeg har skrevet til skat, da jeg ikke umiddelbart kan betale de 28.000 kr, og er bange for at skat ved min eventuelle død, vil gøre krav i boet. Min ældste datter på 28 er indskrevet i skødet, for at de stadig har et sted at bo. Det bekymrer mig meget. Har du nogen gode råd? Med venlig hilsen Maj

Hej Maj,
Det ligger desværre uden for min viden.
Du skal have fat på en advokat/ rådgiver med arv som område.

Hej Bertel.
Min Mand og jeg skylder skat 600.000 til sammen. Vi har snakket om, hvor stor muligheden er for at, få rentestop. Er der noget bestemt beløb man skal op på at betale, for at det kan lade sig gøre? Vi har snakket om at skære alt væk og så betale 10.000 om måneden. I håb om at blive gældfri inden vi bliver 60 Vi har ikke gæld til andre kreditorer.
På forhånd tak for hjælpen
Gitte

Hej Henrik
Jeg fået et brev for kommunen om at jeg skylder dem 26.000 for noget fripladsregulering tilbage i 2010, 2011 og 2012. De siger at den er blevet opgjort i 2012. Jeg har intet fået hørt i alle de år og vil lige høre hvad der er jeg kan gøre. Synes det er for dårligt at modtage en så høj regning efter 5 år.
Med venlig hilsen
Kashif

Hej Berthel,

I denne tid bliver der udbetalt indefrosne LD til dem der er fyldt 60 år – hvis man ønsker det. Jeg har dog haft flere der har spurgt om, når de får pengene udbetalt – kan SKAT i sådan et tilfælde inddrive restgæld, ved at tage af LD udbetalingen? Og på hvilken måde foregår det.

På forhånd tak for hjælpen
Mvh

Hej Michael,
SKAT kan tage udlæg i LD midler, hvis de udbetales på én gang.
Det kan andre kreditorer også i fogedretten.
Det gælder kun, hvis du vælger at få dem udbetalt på én gang. Der kan ikke tages udlæg i kommende udbetalinger.
Så hvis du får dem udbetalt løbende, kan der først tages udlæg, når de står på din konto.
Rent praktisk tages udlægget ved møde i fogedretten eller hos pantefogeden.

{ 17 comments… add one }