≡ Menu

Har du for meget gæld og får dagpenge, kontanthjælp eller SU?

Hvis din indkomst er midlertidig, kan du som udgangspunkt ikke få gældssanering eller forhandle gælden ned hos kreditorer.Har du for meget gæld og får dagpenge, kontanthjælp eller SU?

Det betyder dog ikke, at du skal forholde dig passivt.

Med ”midlertidig indkomst” forstås bl.a.:

  • kontanthjælp
  • dagpenge og arbejdsmarkedsydelse
  • SU (studerende)

Gældssanering, hvis du har midlertidig indkomst

I konkursloven § 197 er ét af kriterierne for at opnår gældssanering:

Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt

  • skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede

Som ”uafklarede” forhold skal forstås uafklaret boligsituation, egen virksomhed og ofte, at man ejer værdier af betydning som f.eks. fast ejendom, værdipapirer, sejlbåd m.v. OG, at man har en indkomst, som må antages at være af midlertidig karakter.

Som modtager af dagpenge, kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse eller SU anses du for at være i en midlertidig situation, da der er en rimelig sandsynlighed for, at du indenfor en overskuelig periode kommer i arbejde og dermed øger din indtægt og evnen til at betale din gæld tilbage.

Hvis du derimod har fået kontanthjælp i længere tid, kan det vurderes, at situationen ikke er midlertidig og i sådanne tilfælde kan det være muligt at få gældssanering.

Reglen forhindrer bl.a. at man kan ”spekulere” i at få gældssanering ved at opsige sit job, få gældssanering og kort efter få job igen.

Undtagelser
Der findes få eksempler på, at folk tæt på pensionsalderen har fået gældssanering, selvom de var på f.eks. dagpenge og har stået udenfor arbejdsmarkedet i en årrække.

Frivillig akkord (forhandling om nedsættelse af gælden)

En frivillig akkord er et alternativ til offentlig gældssanering. En gældssanering behandles, vurderes og besluttes af det offentlige (Skifteretten eller Sø- og Handelsretten i København).

En frivillig akkord er en forhandling imellem dig og kreditorerne.

Kreditorer vil naturligvis gerne have så mange penge tilbage som muligt, og hvis din indtægt er midlertidig, er der en god chance for, at du indenfor en overskuelig fremtid kommer i arbejde og tjener flere penge.

Og dermed kan kreditorer få flere penge tilbage.

Derfor er kreditorer som hovedregel ikke villige til at indgå en frivillig akkord, hvis din indkomst er midlertidig.

Sådan skal du forholde dig

Først og fremmest skal du sørge for at have penge nok til dig selv, så du kan betale dine nødvendige faste udgifter som f.eks. din bolig og leveomkostninger.

Som modtager af kontanthjælp, dagpenge eller SU er økonomien ofte presset og de færreste har økonomisk overskud til at betale kreditorer (udover udgifter til bolig).

Hvis du ikke har penge nok at overholde dine afdrag, bør du straks informere dine kreditorer om dette og bede om en pause i betalingerne, indtil du kommer i arbejde.

Det er vigtigt at kontakte kreditorerne, hvis du ikke er i stand til at overholde dine betalingsaftaler. Det værste, kreditorer ved, er at de ikke modtager aftalte afdrag og intet hører fra dig.

Hvis du informerer dem om din situation i god tid, er der større chance for, at de ikke ringer, skriver, registrerer dig i RKI/ Debitor Registret, eller indkalder dig i fogedretten.

Ofte er kreditorer villige til at sætte betalingen på ”stand by” i en periode.

Et brev/ email til kreditorer bør indeholde følgende

  • Hvorfor du ikke kan overholde din betalingsordning
  • Hvornår du vender tilbage til dem (om XX uger eller når du er kommet i job)
  • Oversigt over dine nødvendige faste udgifter (budget)
  • Gældsoversigt (alle gældsposter)

Du kan få en gratis gældsoversigt skabelon og et gratis budgetskema ved at tilmelde dig Budgethusets nyhedsbrev og hvis du vil have hjælp til at skrive til kreditorer, har Budgethuset brevskabeloner til kreditorer.

Det vigtigste er at give dem alle relevante informationer og spille med åbne kort.
Du kommer længst med ærlighed og det gælder også her.

Hvis kreditorer ikke vil acceptere en midlertidig ændring/ stop for afdrag

Hvis kreditorerne ikke vil acceptere en midlertidig ændring, er der ikke meget andet at gøre.

Kreditorer (bortset fra det offentlige) kan ikke tvinge dig til at lave en betalingsordning. De kan dog registrere dig i RKI/ Debitor Registret, indkalde dig i fogedretten og evt. tage udlæg i din bolig eller andre værdier.

Konsekvenserne ved at stoppe betalinger uden aftale med kreditorer skal du kende, inden du starter med at skrive til dine kreditorer.

Mere information om dette kan du læse i følgende artikler:

Når du kommer i arbejde eller kommer på pension

Når du kommer i arbejde eller hvis din økonomi ændrer sig, bør du straks lave et budget og få overblik over, hvor meget du har råd til at betale dine kreditorer og kontakte dem med forslag til en ny betalingsaftale.

Kilde: Konkursloven

{ 55 kommentarer }
{ 55 kommentarer… add one }
  • pia hjermind nielsen 5. marts 2018, 02:50

    hej
    jeg er indklaret insolvent, i circa 2 år.
    jeg har 1500kr til mig selv om måned når regninger er betalt på budgetkontoen.
    der er mange regninger der ikke bliver betalt.jeg skylder circa 150.000.
    m.v.h. pia Hjermind nelsen.

  • Morten 31. januar 2018, 01:44

    Hej Berthel

    Håber du kan komme med et godt råd!! Jeg blev erklæret personlig konkurs i 2012 sammen med en personlig drevet virksomhed , mig og virksomheden har en samlet gæld på ca 4.2 mill… jeg kom videre i nyt job og i 2013 blev jeg ansat i en ny virksomhed hvor jeg i 2014 skrev under på en kaution så denne virksomhed kunne købe en ejendom… det uheldig er så at jeg i 2015 bliver kørt ned og brækker min ryg og nakke og desværre ikke har været på arbejdsmarked siden… jeg har ikke kunne få sygedagpenge men har igennem en kort periode på ca 5 mdr fået kontant hjælp, ind til at jeg var lidt heldig og vinde på en lotto kupon.. nu er pengene brugt og jeg er igang med at søge førtidspension samtidig med at den virksomhed jeg har lavet en kaution overfor er blevet erklæret konkurs her i jan 2018, hvilket udløser en opgørelse på ca 550000,- . Hvad har jeg af muligheder for gældssanering, her og nu ?

    • Berthel Lehmann 13. februar 2018, 09:19

      Hej Morten
      Et af kravene for at få gældssanering er en stabil indkomst.
      Du kan ikke få gældssanering mens du søger fortidspension.
      Nå du har fået tilkendt førtidspension ser det bedre ud.

  • Mads Christiansen 18. december 2017, 01:51

    Hej Berthel
    Jeg har blev efter en skilsmisse tvunget ud i et hussalg der endte med minus i vores ende. Nu afbetaler vi fæller til lånet på omkring 175.000 (2600 hver i måneden)
    Udover dette har jeg et billån på ca. 40.000 på en bil der var købt som beset og endte med at gå fra hinanden og blive skrottet. Jeg har for år tilbage optaget et lån hos Ekspress Bank på 20.000 som jeg betaler 2500 af på i måneden, men renten er på 17% og det virker umuligt at komme ud af. Jeg har fuldtidsarbejde med en udbetalt løn på ca 17.000 i måneden, men med udgifter til husleje, bil og afdrag på al forskellig gæld ender jeg som regel med at gå i minus før næste løn.
    Min bank har været til absolut ingen hjælp i denne situation (det var bl.a. dem der tvang os til at sælge huset på trods af at vi senere fandt ud af at jeg kunne have købt min eks-kone ud og siddet for det samme i måneden som jeg nu gør i min lejebolig – b lot uden husgæld). Min rådgiver har fjernet min ret til PBS da den budgetkonto hun havde sat op ikke fungerer ordenligt, hvilket kun ledte til flere udgifter hos diverse PBS-aftaler. Jeg har prøvet på at skifte bank, men der er ingen der vil tage imod mig med den gæld jeg har… Jeg har måske givet en smule op, jeg skylder både min familie og min kæreste penge (20.000+) og jeg kan ingen vej se ud af noget af det.
    Hvad skal jeg gøre?

  • Maja 27. november 2017, 15:28

    Hej.
    Jeg har igennem banken optaget et fælleslån sammen med min exkæreste. Vi er ved at hive hovederne af hinanden og kan på ingen måder snak sammen. Jeg ønsker derfor at få opdelt vores lån, så vi begge kan komme videre. jeg har mulighed for at betale min del af lånet med det samme. Men det har min ex ikke. Vi har pt sammen indkomst. Hvad gør jeg.

  • Adam 26. november 2017, 20:01

    Hej
    Jeg har desværre overvurderet min fremtidige indtægter og undervurderet mine omkostninger, så kom jeg til at rode mig ud i ca. 110.000 kr lån fra forskellige lånekasse og forskellige forbrugslånkasse, og nu kan jeg slet ikke følge med 1?? hvis jeg betaler mine afdrage til de 4 forskellige, er jeg tilbage med minus hver måned.. hvad gøre jeg for at komme ud af sådan dum situation ? når jeg har betalt min husleje og regninger, er der ca. 4000 til at leve af som par, hvis jeg kaste de på at betale gældydelse, ender jeg med minus allerede fra den. 5 dag fra måneden , er der en udvej ?
    Mvh
    Adam

    • Berthel Lehmann 28. november 2017, 07:52

      Hej Adam
      Du kan lave et budget og skrive til alle dine kreditorer og bede dem om at sætte dine afdrag ned.
      Hvis det ikke lykkes, bør du kontakte en gældsrådgiver.

  • Maja 26. november 2017, 12:53

    Hej,
    Jeg har en skattegæld tilbage fra 2006/07 på ca 500.000 kr. Så vidt jeg kan læse mig frem til er den forældet efter så mange år – kan det passe? Som jeg kan læse det forældes skattegæld efter 3 år.

    Jeg har ikke underskrevet nogen dokumenter i forbindelse med gælden, men den fremgår stadig på skat.dk under mit personnummer.

    Hvis den er forældet, hvad er så næste skridt så jeg kan få den fjernet helt? Og hvad med renterne?

    Håber, du kan hjælpe :)

    mvh
    Maja

    • Berthel Lehmann 28. november 2017, 07:47

      Hej Maja
      Skattegæld forældes efter 10 år. Renter 3 år. Siden 2015 er forældelsen stoppet ved gæld til SKAT pga. fejl i deres system.

  • ghita haugaard 10. oktober 2017, 09:55

    hejjeg har været erklæret insolvent i mange år- økonomisk regner jeg ikke med at kunne afdrage da jeg ikke tror jeg kan vende tilbage til arbejdsmarkedet da jeg har fibromyallergi. Jeg er dog stadig på ressourceforløb men håber på en førtidspension til januar/februar hvor jeg skal til revalideringsteam. Mit spørgsmål er om jeg har nogen chance for gældssanering. Jeg skylder til SU/skat og har desvære lånt fra forskellige lån som ekspress bank danfinax osv i mit tidligere ægteskab

    • Berthel Lehmann 23. oktober 2017, 13:27

      Hej Ghita
      For at få gældssanering skal dit ressourceforløb være afsluttet.
      Hvis du derudover ikke har optaget ny forbrugsgæld de seneste 5 år, har fast bolig med rimelig husleje, opfylder du nogle af de vigtigste krav for at få gældssanering.

  • Madshansen 13. september 2017, 11:32

    Jeg har i gennem det sidste år fået ryddet op i min meget rodet økonomi og trode faktisk at jeg var nær mål jeg fik sidste år nogle blodpropper i hjernen så jeg har haft mine forældre til at hjælpe med at forhandle med mine kriditorer og trode faktisk at jeg havde fået styr på det hele da jeg til min store fortvivlelse opdager en kæmpe gæld til skat på 688000 jeg ved ikke om jeg kan komme i betragtning til gælds servering mvh mads

Skriv en kommentar