≡ Menu

Hjælp til skilsmissepar med gæld

Skilsmissepar og samlevende kan få hjælp til opdeling af gæld

Skilsmissepar og samlevende kan få hjælp til opdeling af gæld

Fra 1. marts 2012 blev det muligt for skilsmissepar og samlevende at få skifterettens hjælp til at få opdelt gæld.

Advokat Linda Lange Kastholm har været så elskværdig at forklare Bugdethusets læsere, hvad denne lov indebærer.

Advokat Linda Lange Kastholm:

Den 1. marts 2012 trådte den nye ægtefælleskiftelov i kraft.

Navnet er egentlig misvisende, da en af de nyskabelser loven indfører, er muligheden for, at også ugifte samlevende par kan få skifterettens hjælp til at løse økonomiske konflikter som følge af samlivsophævelsen.

Herudover er der med loven skabt mulighed for, at gældsramte og insolvente ægtepar kan få skifterettens hjælp til enkelte konflikter. Insolvent betyder frit oversat, at man skylder mere end man ejer.

Jeg mener nu alligevel, at loven er en skuffelse.

Loven giver nemlig ikke skifteretterne kompetence eller mulighed for, at tvinge banker, kreditforeninger eller andre kreditorer til at opdele gæld.

Det betyder, at hvis et par sælger et hus med et kæmpe underskud, og de inden salget begge hæftede for gælden, hæfter de også begge for det underskud, der er opstået på grund af underskudssalget. Hvis de for eksempel ender med at skylde banken 500.000 kr. sammen, kan skifteretten ikke tvinge banken til at dele gælden med 250.000 kr. til hver.

Det betyder, at rigtig mange par, der sælger huse med underskud er bundet økonomisk til hinanden i mange mange år efter skilsmisse.

Og det værste er, at betaler den ene ikke af på gælden, kan banken opkræve hele gælden hos den anden part – det er konsekvensen af at være ”solidarisk hæftende”, som det så fint hedder.

 

I nogle tilfælde kan den ene part opnå gældssanering. Det betyder, at den ene part indgår en aftale med kreditorerne, hvorefter denne part, typisk i 5 år, afdrager med et månedligt beløb. Efter de fem år er gået er personen gældfri. Det betyder imidlertid for den anden part, at gælden kun bliver nedskrevet med det, den gældsanerede part har betalt, og så hænger den anden part på resten af gælden – en rigtig ærgerlig situation.

Der er selvfølgelig mulighed for, at man kan forsøge at få den del, man har betalt mere end ”sin” halvdel, inddrevet hos den anden part, men alle kender jo ordsproget ”man kan ikke plukke håret af en skaldet” – og det er jo desværre så sandt, så sandt.

Advokat Linda Lange Kastholm

Advokat Linda Lange Kastholm

Jeg foreslår derfor altid, at parterne prøver at indgå aftale indbyrdes om, hvordan de vil afvikle den fælles gæld. Det er ikke aftaler, der kan gøres gældende overfor kreditorerne, men sådanne aftaler er bindende mellem parterne.

Det kan give parterne et overblik og måske det aller vigtigste – en tro på, at hvis begge overholder aftalen – er der en vej ud af den fælles gæld, og dermed muligheden for at komme videre i livet – måske med en ny partner.

Advokat Linda Lange Kastholm
Møderet for Landsret
Kastholm Lawaetz Advokater

Berthel Lehmann, Budgethuset:
Hvis du kan “enes” med din tidligere ægtefælle vil jeg anbefale, at i får hjælp til jeres gæld ved at kontakte en gældsrådgiver.
Læs mere om hjælp til gælden og kontakt os.

 
{ 29 kommentarer }
{ 29 kommentarer… add one }
  • Marianne while 4. juli 2017, 10:10

    Min mand valgte at forlade mig uden han havde betalt husleje med resultat at huset gik på tvang som blev forhindret da mine forældre hjalp med at betale nu er der gået 4år hvorjeg hat betalt at på huset og huspriserne er nu steget så jeg ønsker at sælge men min eks mand vil ikke skrive under på en salgsaftale til ejendomsmægleren .vi hæftede med en halvdel til hver på huset køb men siden hen har han fåetflere og flere. Vedhæftelse med gæld på hans halvdel .hvor skal jeg henvende mig til for at få hans underskrift mvh Marianne while

    • Berthel Lehmann 4. juli 2017, 13:22

      Hej Marianne,
      Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat med speciale på dette område. Søg evt. på Google.

  • Camilla Lade 13. juli 2015, 09:57

    Hej.
    Min eksmand og jeg havde en gæld sammen på huset efter vores skilsmisse.
    Men da jeg er kronisk syg, og ikke kan have et fuldtidsarbejde er mine penge til tider meget små(oveni har jeg to børn med min eksmand). Jeg var derfor nødsaget til at stoppe indbetalingerne til den fælles gæld, da den månedlige sats simpelthen var for høj til at jeg kunne betale. Banken var ikke villig til at sætte den mådentlige indbetaling ned, så jeg fortsat kunne betale til gælden, og derfor endte det med at jeg slet ikke kunne betalte.

    Min eksmand valgte i sidste uge at betale den fælles gæld ud, uden at have snakket med mig først. Han kræver nu at jeg skal betale ham den halve del af gælden som han frivilligt har valgt at betale ud.

    Men nu står jeg så her.. Jeg har ikke penge til at betale halvdelen af det lån. Det var derfor at jeg i første omgang måtte stoppe indbetalingerne til banken. Banken ville ikke hjælpe mig på nogen måde, og min eksmand ville heller ikke samarbejde.
    Mit spørgsmål er derfor, om jeg nu kan blive tvunget til at betale halvdelen af gælden, selvom at jeg ikke har godkendt at han har betalt vores fælleslån ud? Jeg har ikke pengene til halvdelen af lånet, og han truerer nu med advokater og retten. Må ærligt indrømme at det er lige til at give ondt i maven af..

    Mvh Camilla.

    • Berthel 17. juli 2015, 07:02

      Hej Camilla,
      Jeg er ikke jurist eller ekspert på det område.
      Derfor vil jeg anbefale, at du kontakter en advokat for hjælp.

  • Tommy larsen 12. juli 2015, 22:45

    Hej.
    Har boet sammen med en i 25 år uden at være gift, er nu gået hver for sig, har et fælles hus, som skal sælges, og evt restgæd der skal deles, men vi har begge nogle lån som vi har optaget mens vi boede sammen, men ikke i fælles navn, hun skylder 80.000 og jeg skylder ca 60.000, skal den gæld også deles eller hæfter vi hver især på de lån.
    Tommy

    • Berthel 17. juli 2015, 07:00

      Hej Tommy,
      Gæld er personlig, medmindre det er fællesgæld.
      Så i hæfter hver især for egen gæld og begge for jeres fællesgæld.

  • Nadja 18. maj 2015, 22:05

    Hej!
    Jeg sidder som så mange andre i en situation hvor min kæreste og jeg er gået fra hinanden!
    Vi har fælles hus og det har nu været til salg i 2 år uden at det har givet pote. Vi er dernede nu hvor banken ikke vil gå med til at huset bliver sat mere ned! Men hvad kan vi gøre?! Han vil gerne blive i huset har jeg evt en mulighed for at komme ud af huset på nogen måde?! Det er hårdt stadig at bo sammen og næste skridt er tvang da vi begge er kørt rigtig surt i det… Men håber der evt ligger en mulighed i at jeg kan komme ud og han kan blive.

    • Berthel 25. maj 2015, 08:55

      Hej Nadja,
      For at kunne svare på dit spørgsmål, kræver det flere informationer.
      Derfor vil jeg anbefale, at i kontakter en advokat, der kan hjælpe jer.

  • David Sørensen 25. april 2015, 11:03

    Min kone og jeg skal skilles og jeg er villig til at overtage huset.
    Når de faste udgifter er betalt vil jeg have et rådighedsbeløb på over 6000 kr men banken vil ikke lade mig overtage lånene.
    Kan jeg tvinge banken til at lade mig overtage huset?

    • Berthel 28. april 2015, 06:12

      Hej David,
      Nej, det kan du ikke.
      Et fælleslån/ bolig er fælles, medmindre alle parter går med til at opdele det.

  • Eva J. 16. september 2014, 12:37

    Hejsa.

    Min kæreste har et hus, som står til salg, med sin ekskone. Han bor i huset og betaler husleje til hende.
    Ekskonen er stoppet med at betale til huset og modsætter sig derefter et salg.
    Kan man virkelig stoppe betalingerne og derefter nægte at underskrive købskontrakten hos ejendomsmægleren…?
    Hun fortæller, at hun ønsker at huset går på tvang og hun derefter vil søge gældssanering og derfor ønsker hun ikke et salg.
    Er det ikke underordnet om huset bliver solgt til en lav pris eller det går på tvang, når hun skal søge gældssanering…?

    Hilsen
    Eva J.

    • Berthel 23. september 2014, 13:59

      Hej Eva,
      Tak for spørgsmålet.
      Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat for svar på dine spørgsmål.

Skriv en kommentar