I de kommende uger sætter Budgethuset fokus på gældsramte personers egne historier om, hvordan de er havnet i gæld.
Ludomani er ofte grund til gæld
Her kan du læse K´s historie:
Hej læser.
I gennem hele min ungdom har jeg lidt af spilleproblemer, det man i daglig tale vil betegne som ludomani – hvis man er udefrastående.
I mit tilfælde, var der tale om hyggelige timer, hvor jeg vidste at køleskabet blev fyldt op, jeg kunne få penge til fester, tøj mv. som gjorde at jeg ikke var afhængig af de penge jeg spillede op.
Gennem mange år havde min mormor givet mig penge, så jeg kunne købe mine “venner”. Det har naturligvis aldrig været hendes hensigt, at det var sådan det skulle være.
Men når jeg får tingene på afstand, kan jeg se hvordan det har ødelagt mit forhold til penge.
Det er ikke fordi, jeg ikke ved hvordan man skal bevare og opbevare penge på kontoen. Men jeg er “ung” og har svært ved at sidde hjemme en lørdag aften. Jeg har derfor ofte brugt penge på at spille, så jeg kunne få nogle sjove og seje oplevelser med mine venner i byen.
Det hele eskalerede en sommer til i 2006, hvor jeg sad og spillede på noget liveodds, det var min mor der havde sat pengene ind med hendes kort.
Desværre for mig, er jeg god til tal, jeg kan huske op mod 16 cifre uden det store besvære. Da jeg havde tabt de indskudte penge, klikkede jeg “indbetal”, og det eneste der manglede, var sikkerhedskoden – den huskede jeg nemt. Og vupti var der sat 500,- ind, de blev tabt og indsatsen blev øget – det forsatte sådan, til jeg havde spillet 30.000,- op.
Kortet blev spærret, der kom breve fra banken, og jeg fik den dårligste samvittighed, man overhovedet kan forestille sig. Jeg lovede, at jeg ville indbetale pengene og at jeg ville indbetale dem hurtigst muligt.
Seks uger vikararbejde
henover sommeren, gjorde at pengene var tilbage på kontoen. Nu vil de fleste nok mene, så kan han lære det, så har han forhåbentligt lært af det!
Men nej, jeg fortsatte denne livsstil, og har tidligere spillet meget sammen med en kammerat, her spillede jeg også fra hans kort uden hans kendskab til det – det kostede mig 15.000,-.
Jeg har forsøgt med behandling for ludomani før, jeg har holdt lange pauser, lovet og svoret til familie og venner, at jeg ikke ville spille mere – men skønt alt dette, har jeg før oplevet alle disse ting blive sat i baggrunden, og jeg spiller når jeg keder mig.
Jeg har skubbet mange væk fra mig pga. mit svingende humør, som er en af bivirkningerne ved spil – desuden har jeg fået mange fraværstimer på mit studie, fordi jeg ikke kunne overskue det. Jeg ved at alt dette kan lyde som en klagesang, det skal det absolut ikke.
Jeg har bragt mig selv i denne situation, og valgte at tage affære
I dag har jeg et velbetalt job, har en lav husleje (bor til leje), sparer op på to separate konti, desuden overfører jeg fast penge til en låst konto og har et rådighedsbeløb på 4000,-.
For ganske nyligt købte jeg bil, og har fået ganske godt styr på min husholdning. I dag skylder jeg ikke en krone væk, og har været spilfri i fem uger.
Jeg har valgt, at jeg lader spillet være. Jeg kan ikke tåle at spille, heller ikke for 50 kr, fordi det skal være hyggeligt. Målet er, at jeg har sparet 100.000 kr sammen, når jeg rammer 1. januar 2015.
Når jeg vælger at dele alt dette, skal det ses som et wake-up call til forældre og venner til folk der lider af ludomani. Det starter i det små, og kan pludselig blive en uværdig kamp, hvor der kun er én taber, og det er ikke bookmakerne der taber!
Håber det kan være en inspiration for andre, til at lade spillet være. Man bliver meget gladere, når man holder sig væk fra det, og kan koncentrere sig om den virkelige verden!
