”Vi kendte ikke hinanden i familien, før vi arvede sammen”.
Sådan fortalte en klient, der var til møde på mit kontor. Vedkommende kunne berette, at familien som følge af en arv var blevet dybt splittet. Der kunne ikke opnås fælles enighed om, hvordan arven skulle fordeles.
Det var ikke fordi arven udgjorde et betydeligt beløb. Tværtimod var fordelingen af nogle simple arvestykker blevet startskuddet til et familieopgør, hvor alle pludselig fandt det belejligt at bekrige hinanden.
Sådan behøver det selvfølgelig ikke at gå. Men desværre er det en kendsgerning, at tusindvis af danskere ikke har oprettet et testamente. Ofte skyldes manglen på et testamente, at de færreste er klar over konsekvenserne ved ikke at oprette et testamente, eller at beslutningen om at oprette et testamente udskydes til et senere tidspunkt.
Ofte ender det med, at den enkelte ikke når at få nedskrevet sine sidste ønsker, før det er for sent.
Konsekvensen kan da være, at det er andre end de tiltænkte, der modtager afdødes formue eller særlige genstande.
Hvordan opretter jeg et testamente?
Et godt sted at starte er at skrive ned, hvordan ens formue skal fordeles. Det er desværre ikke nok blot at tale om det.
Der findes to måder at oprette et testamente på, enten som notartestamente eller som vidnetestamente.
Notartestamente oprettes ved, at når testamentet er udfærdiget i henhold til en række særlige formkrav, så skal testatorerne (dem som opretter testamentet) medbringe testamentet hos notaren og få det påtegnet.
Notaren er ansat ved den lokale byret. Notaren skal sørge for, at testamentet bliver underskrevet af den rigtige ved at tjekke vedkommendes identitet, og at vedkommende er i stand til at handle fornuftsmæssigt. I denne forbindelse skal notaren også sikre, at testamentet ikke bliver oprettet som følge af tvang og lign.
Generelt anbefaler jeg altid at oprette et notartestamente frem for vidnetestamente, da dette bevismæssigt er det sikreste, hvis der senere skulle opstå tvivl om testamentets gyldighed.
Vidnetestamenter skal ligeledes oprettes skriftligt. Når testamentet er udfærdiget, skal testator underskrive testamentet under samtidig tilstedeværelse af to vidner, som herefter ligeledes underskriver testamentet.
Imidlertid stilles der en række krav til vidnerne. For det første skal vidnerne være fyldt 18 år. For det andet kan personer, som er nærstående til testator og personer, og som bliver begunstiget af testamentet, ikke være testamentsvidner.
Oprettelse af testamente kan nemt klares online på www.nemarv.dk.
Hvad kan jeg bestemme ved testamente?
Hovedformålet med at oprette et testamente er at tage stilling til, hvordan ens formue skal fordeles ved død. Eksempelvis kan det fremgå, at visse personer eller organisationer skal arve et vist beløb. Endvidere er det muligt at begrænse visse personers arv. Eksempelvis kan det i et testamente anføres, at ens børn skal arve mindst muligt eller mest muligt.
Herudover kan der indsættes bestemmelser om, hvordan ens genstande skal fordeles. Eksempelvis kan det anføres, at maleriet i stuen skal gives til naboen, og bilen skal foræres til sønnen.
Mange som har børn under 18 år anfører ligeledes i deres testamente, at såfremt de dør, før deres barn er fyldt 18 år, så skal børnene passes af en bestemt onkel, tante, bedsteforældre eller lign.
Træf beslutningen
”Kan det ikke være lige meget, når jeg alligevel er død?”.
Sådan er der sikkert mange, som tænker.
På den anden side er der jo tale om fordelingen af ens personlig formue, som det har taget et helt liv at optjene. Fordelingen af formuen bør derfor være baseret på egne ønsker og ikke tilfældigheder.
Men vigtigst af alt er: Ved oprettelse af et testamente mindskes risikoen for stridigheder og uvenskaber imellem arvinger. Derfor kan udgiften til et testamente, der udtrykker ens sidste ønske, være særdeles godt givet ud.
(Skrevet af Advokat, ph.d., Jeppe R. Stokholm)
