≡ Menu

4 nødvendige udgifter der ikke prioriteres højt nok

Hvis du ikke har prioriteret de nødvendige faste udgifter korrekt, gambler du med dit liv. Du risikerer at ødelægge din økonomi og livskvalitet.

Spiller du russisk roulette med din økonomi og livskvalitet?

Spiller du russisk roulette med din økonomi og livskvalitet?

Der er udgifter forbundet med at leve. Det er vi alle klar over. Vi kan ikke undgå at skulle spise, betale husleje, varme, el osv.

Der er også andre nødvendige udgifter, men ikke for at overleve dagen i morgen. Det er netop de udgifter, der ikke prioriteres højt nok og det er netop de udgifter, jeg fokuserer på nu.

Her går det helt galt!

En dejlig mør bøf med bearnaisesauce på restaurant, en hobby, du føler er ”nødvendig” for at leve og føle dig ”fri”. Alt dette på bekostning af udgifter til f.eks. en forsikring eller en a-kasse.

Hvis du

  • ikke har en forsikring,
  • ikke er medlem af en a-kasse
  • ikke er medlem af sygesikringen “Danmark”

men har den store TV pakke derhjemme, så bliver jeg sgu sur på dig! Altså på den gode måde…

Kan du ikke se, at det er helt forkert?

Det bør det være fornuften, der beslutter og IKKE følelser og luksusbehov.

Når følelserne dikterer, hvordan du skal bruge dine penge, kan det gå grueligt galt.
Det sker desværre for mange. Alt for mange.

Hvilke udgifter bør prioriteres først?

Hvis du ikke har prioriteret nedenstående udgifter højest, så sparker jeg dig over skinnebenet!
Så inden du bruger penge på unødvendige udgifter, bør nedenstående udgifter være betalt:

Lad fornuften prioritere

Lad fornuften prioritere

1) Fysiske fornødenheder

Du skal have noget at spise og tag over hovedet. Du skal også have varme, el, vand og lignende. Derfor er udgifter til mad og bolig nødvendige. Deriblandt også udgifter til husholdning og personlig pleje.

2) Ansvar/ indbo og ulykkesforsikring
Dette er netop en af de udgifter, der nedprioriteres af mange. Problemet er, at man ikke føler, at man får noget ud af det. Man kan jo ikke smage, se eller dufte det.

Der er intet sjovt ved det og man kan ikke prale af det på arbejdspladsen.

Det kan give en følelse af at smide penge ud af vinduet, da du jo ”måske” ikke for brug for den. Og så har man jo spildt en masse penge.

Hvis du ikke har en forsikring, så få en nu! Konsekvensen kan nemt og hurtigt blive, at din livskvalitet på et splitsekund bliver forringet resten af dit liv. Bare én ulykke skal der til.

Pris: Jeg betaler personligt kr. 113,- om måneden for ulykkesforsikring (Heltid) og kr. 105,- for indbo/ ansvarsforsikring.
Det er kr. 218,- om måneden.

Jeg vil anbefale, at du bruger Findforsikring.dk for at finde den billigste forsikring. Det er nemt og tager få minutter at få tilbud fra 3 forsikringsselskaber.

Link til relevant artikel: Hvorfor er forsikringer vigtige for dig?

3)  A-kasse
Hvis du er på arbejdsmarkedet, er medlemskab af en a-kasse super vigtig! Du kan aldrig være sikker på, at du har dit job om et år. Det er der ingen, der kan! Også selv om du har været det samme sted i 100 år og føler dig tryg.

At miste jobbet kan for mange få fatale konsekvenser (økonomisk). Udover en psykisk nedtur skal du nu til at bekymre dig om økonomien.

Pris: Jeg betaler kr. 459,- om måneden og det kan trækkes fra i skat, så det reelt koster mig ca. kr. 320,-.
Link til relevant artikel: Forskellen på a-kasse og kontanthjælp

4)  Sygesikringen ”Danmark”
Denne er nok den mest oversete nødvendige udgift. Du kan sammenligne det med en forsikring. Jeg er desværre ikke selv medlem af sygesikringen ”Danmark”, men ikke frivilligt. Mit kolesterol tal er skyhøjt og derfor kan jeg ikke blive medlem.

Men hvis du kan blive medlem er det en nødvendighed!

Jeg kan ikke glemme Marlene, der har skrevet et indlæg under artiklen ”Er du medlem af “danmark”?”.
Hun havde hus, bil og børn og et godt betalt arbejde. En dag blev hun påkørt af en bil.
Lige siden og resten af hendes liv, har hun brug for behandlinger af fysioterapeut, kiropraktor og medicin.

Heldigvis var hun medlem af Danmark, som nu betaler alle disse udgifter. Hvordan ville din økonomi se ud, hvis du kom ud for det samme og ikke var medlem af sygesikringen ”Danmark”?
Links til relevante artikler: Er du medlem af “danmark”?

Andre prioriteter

Herfra kan du sådan set selv vurderer, hvad der skal prioriteres. Det kan være udgifter til telefoni, internet, fagforening, lagkager, bøffer, ugeblade osv.

Hvordan prioriterer du? Skriv en kommentar nedenfor!