≡ Menu

Om udlæg i fogedretten og hos pantefogeden

Hvis du skylder penge og ikke betaler, kan kreditor eller deres inkassofirma bede fogedretten om at hjælpe med at indkræve pengene.

Det kan de gøre ved at tage udlæg i f.eks. fast ejendom, bil, indskud i din lejelejlighed eller andre værdigenstande.

Finansieringsselskaber bruger fogedretten til at tage udlæg i dine værdier

Finansieringsselskaber bruger fogedretten til at tage udlæg i dine værdier

Hvis du skylder penge til det offentlige og ikke betaler, er det pantefogeden og ikke fogedretten, der foretager udlæg.

Det offentlige har nemlig deres egne pantefogeder, der kan tage udlæg i dine værdier hurtigere og mere effektivt end fogedretten.

Læs mere om gæld til det offentlige i artiklen “Gæld til det offentlige“.

Udlæg betyder, at kreditor på et senere tidspunkt kan forlange, at de værdier (aktiver), der er foretaget udlæg i, skal sælges, så kreditor kan få sine penge.

De værdier, der er taget udlæg i, ejes dermed ikke af dig og du må ikke sælge det, give det bort eller på anden måde bortskaffe det.

Hvis kreditor tager udlæg i dit indskud til din lejelejlighed, kan kreditor dog ikke kræve, at du flytter ud af din lejebolig, så de kan få indskuddet.

De vil da først få udbetalt indskuddet, den dag du flytter ud af lejemålet.

Har du derimod fast ejendom som hus, ejerlejlighed eller andelslejlighed, kan kreditor kræve, at du selv sælger ejendommen eller at boligen sættes på tvangsauktion.

Også selv om du dermed tvinges til at flytte og ikke har andre steder at flytte hen. Dette har der været meget debat om, da folk sættes på gaden uden et sted at bo.

[adrotate group=”31″]

Udlæg i fogedretten

I fogedretten vil de spørge dig, om du kan betale hele det skyldige beløb. Hvis du ikke kan det, vil kreditor spørge til dine værdier.

Der kan ikke tages udlæg i det, som skal til for ”opretholdelse af et beskedent hjem og levefod"

Der kan ikke tages udlæg i det, som skal til for ”opretholdelse af et beskedent hjem og levefod”

Hvis du har nogle værdier (aktiver), som ikke hører til ”et beskedent hjem” og ikke er nødvendige for at kunne arbejde eller lignende, kan der tages udlæg i det.

Hvis du har penge på din bankkonto, som ikke vurderes nødvendige for at kunne leve, kan fogedretten kræve pengene udbetalt på kreditors vegne.

Du kan læse mere om mødet i fogedretten i artiklen “Sådan klares Fogedretten nemt“.

Hvad kan der tages udlæg i?

Der kan ikke foretages udlæg i små pengebeløb, sædvanligt indbo eller i andre værdier af beskeden værdi, som er nødvendige for familiens erhverv eller uddannelse.

Der kan ikke tages udlæg i det, som skal til for ”opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand”.

Almindeligt indbo som sofa, spisebord og lignende bliver der som regel ikke taget udlæg i. Men har du dyre designermøbler/ elektronik eller andet af høj værdi, kan der tages udlæg i det.

I retsplejeloven står der, at der ikke kan tages udlæg i værdier, som har særlig personlig betydning for dig. Men har tingene meget høj værdi, kan der i nogle tilfælde tages udlæg i dem alligevel. Værdierne kunne f.eks. være arvestykker og lign.

Det er fogedretten og ikke kreditor, der bestemmer hvilke værdier, der skal tages udlæg i, og fogedretten skal tage udlæg i de værdier, som den skønner, du og din eventuelle familie kan undvære.

Pantefogeden (ved gæld til det offentlige) har ret til selv at vurdere, hvilke værdier, der tages udlæg i.

 

Fogedforretning (beslaglæggelse)

Pantefogeden og fogedretten kan foretage en såkaldt ”fogedforretning”. Det vil sige, at fogeden møder op på din bopæl og beslaglægger de værdier, som du har i hjemmet. Beslaglæggelse af dine værdier kalder man også for udlæg. Du har dog ret til at beholde et beskedent hjem og levefod.

De beslaglagte effekter sælges på auktion for at dække din gæld. Hvad ”Et beskedent hjem og levefod” betyder, eller hvordan det tolkes, bestemmes alene af pantefogeden eller fogedretten.

Kan fogedretten hæve penge på min konto?

Penge i banken er også værdier og derfor kan kreditor bede forgedretten om de penge, der står på din konto. I fogedretten har du pligt til at tale sandt og hvis du bliver spurgt om dit indestående i banken kan fogedretten hæve penge på din konto, uden accept fra dig!

Fogedretten vil acceptere, at du har penge stående til alm. forbrug, som f.eks. mad resten af måneden og andre nødvendige udgifter, men de vurderer, at du har for meget stående kan de altså hæve dem til kreditor.

Forbered dig inden fogeden tager udlæg, og undgå overraskelser!

Det er svært at vide, hvilke værdier, fogedretten og pantefogeden vurderer, at de kan tage udlæg i. Det er baseret på deres vurdering, og derfor kan det være, at du ikke er enig i vurderingen.

Hvis du ved, at fogeden vil tage udlæg i nogle værdier, så sørg for at sælge det inden og brug det til at afvikle din gæld.

Dette gælder også fast ejendom. På tvangsauktioner bliver din bolig nemlig højst sandsynligt solgt til en lavere pris, end hvis du selv sælger det.

Det samme gælder smykker, malerier, biler, designermøbler og andre værdier.

Derfor bør du, inden besøget i fogedretten, vurdere, hvilke værdier du kan undvære. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte pantefogeden eller fogedretten inden, så det er afklaret, inden der evt. tages udlæg i værdierne.

Når du indkaldes til fogedretten eller Inddrivelsescentret (gæld til det offentlige), er det vigtigt, at du møder op.
Hvis du ikke møder, vil du blive efterlyst og hentet af politiet. Politiet vil køre dig direkte til Inddrivelsescentret eller Fogedretten. Hvis det ikke er indenfor alm. åbningstid, vil du skulle være i politiets varetægt, indtil de kan aflevere dig.

Hvis du ikke er hjemme, når fogeden vil foretage udlægsforretning på din bopæl, har de ret til at låse sig ind med politiet og hjælp fra en låsesmed.

Så vær til stede!

Hvis du er syg eller af en eller anden grund ikke kan møde, kan du kontakte pantefogeden eller fogedretten for at aftale en ny tid. De kan kræve en lægeerklæring, hvis du er syg.

De kan afvise at give dig en ny tid, hvis de vurderer, at du godt kan møde.

Abonnér
Giv besked når

189 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

Hej

Jeg har lige et spørgsmål.
Sagen er jeg er blevet indkaldt i fogedretten her om et par uger og er nervøs for kreditor vil lave udlæg i min bil, men hvad vil der ske hvis jeg omregistrere bilen hen i en kammerat eller familiemedlem navn inden mødet finder sted?

Mvh Thomas

Hejsa
jeg ved jeg bliver indkaldt til fogedretten.
jeg betaler af på gæld til gældsstyrelsen.
jeg har en bil med automatgear med påtegnelse i mit kørekort om automatgear og jeg har derfor fået økonomisk tilskud af kommunen til automatgear fordi det er et hjælpemiddel.
jeg har lånt penge til bilen men bilen er cirka 40.000 kr. mere værd end mit lån og den pant der er i bilen.
jeg kan ikke komme rundt uden min bil på grund af fysisk handicap.
må der blive lavet udlæg i min bil

Tak for en god side, jeg skal have nogen penge tilbage i skat fra 2019 og har fået brev om at de kommer på min nem konto inden 14 dag.
Jeg har noget gammel firma gæld fra 2016 0g jeg ved ikke om det har været med på et foderets møde hvor de har sagt at de vil ta ulæg. i ev. restskat fra mig af hvordan finder jeg ud af det-
Brute det ikke også at stå i blevet fra skat af hvis de ville ta de penge til en privat kreditor

Hej Berthel. Er blevet arbejdsløs og kan ikke længere afdrage på mine lån. Har søgt om henstand, men uden succes. Så forventer at skulle i fogedretten inden længe. Mit spørgsmål er, om de må, tage udlæg (sælge) mit spisebord og stole (eneste jeg har af værdi) som er et 10 år gammelt Piet Hein Elipse bord med tilhørende stole? Har en leaset bil, som udløber d. 1. september, men den kan de vel hverken tage eller forlange jeg returnerer, hænger alligevel på kontrakten til d. 1. september? Venligst Jesper

Skat havde nulstillet min købsmoms for 2022 da min onlinerevisionsfirma ikke havde indsendt dokumentation. Jeg har nu indsendt dokumentation som viser at jeg skulle have ca 11.000 tilbage i moms for det år. Skat har genoptaget sagen som jeg er 100 procent sikker på viser de korrekte dokumenterede tal og jeg skal have penge tilbage. Dog mener de at på grund af tre måneders behandlingstid fra nu af ikke kan nå at aflyse pantefogeden.
Nu kommer pantefogeden næste uge for at gøre udlæg for de ca 145.000. jeg har en friværdi på huset på plus en million – mit spørgsmål går på hvor lang tid fra pantefoged kommer til at betaling skal falde? Kan jeg trække den de tre måneder for så kommer afgørelsen fra skat på den genoptagede sag jo…… Mvh en meget frustreret tømrermester

Hej igen

kan en privat kreditor, i det tilfælde, Bank Norwegian/Lowell, tvinge mig til at sælge mit hus, da aftale om gældsavikling ikke kan indgås? De står fast og vil have jeg afdrager 8000kr. Månedligt, til en rente på 12%. De penge har jeg ikke, og mit kontrabud har været lidt lavere, mod en mindre rentesats.

Hvad sker der hvis ikke der kan indgås en aftale om afdrag, viser jo velvillighed.

Hvor lang tid går der før evt. udlæg i fast ejendom registreres? Kan man måske nå
at sælge i mellemtiden?

Jeg har fået brev, hvor der står at fogedretten kan foretage udlæg i min pantsatte ejendom, hvis dette gøres, må jeg ikke disponere over ejendommen, betyder det at jeg skal flytte på dagen, eller først når den sælges på tvangsauktion.

Må en kreditor lyse to udlæg i samme sag. Med et års mellemrum ?

OG hvis vi er to ejere af en ejendom, og begge har gæld samme sted som vi hæfter solidarisk for. Må der så lyses to udlæg for samme sag på samme beløb, men et i hvert navn ??

Tak, men må de tage to udlæg i samme sag, i samme ejendom. Altså ikke i flere værdier ?

Jeg er på dagpenge, kan derved ikke betale mine kreditorer, kan de kræve alle mine penge så jeg ikke har til husleje og mad.?

Må retten tvinge sig adgang til anden bolig end ens egen hvis det drejer sig om udlevering af et barn?

Hvis det er mig der ejer vores tv og fogeden kommer men det er min kærestes gæld kan de så tage det

Hvis en kreditor ønsker at gøre udlæg i overskydende skat i fogedretten, giver skat så besked om at der er foretaget udlæg ?

Hej Kim,
Jeg har fået udlæg i min overskydende skat tidligere på året, og fik besked fra Skattestyrelsen.

Mvh.

Pia

Hej.
jeg har en del gæld som jeg har indgået aftale om tilbagebetaling på. Nogle af dem er midlertidige og udløber efter 6 mdr. vil det så være muligt for dem at sende sagen til fogedretten eller er det kun hvis jeg ikke vil indgå ny aftale?

hvis man arver et større beløb eller ejendom vil de så kunne komme og gøre udlæg i dette hvis jeg overholder mine aftaler med dem?
mvh. Pia

Jeg har mine restancer hos Intrum hvor jeg har en aftale og betaler til hver måned på en mindre gældspost.
derudover har de to andre og nu truer de med at sætte dette på auktion og gøre udlæg i alt hvad jeg har fra min enlige iPhone til ??

hvad gør jeg her?

jeg er folkepensionist med helbredstillæg ejer intet og har et beskedent hjem.

vh Nanna

Tak alt hvad jeg har er genbrug fra iPhone til spisebord .. tak Berthel, jeg overvejer hjælp til sanering og kommer retur. Vh Nanna

Hej. har en enkelt spørgsmål.
selv om jeg betaler min gæld hver måned har jeg modtaget en brev at de vil møde op hos mig. uden først at blive kaldt ind hos dem kan det være rigtig.
mvh.

Erling

Hvis man har udlæg i sit indskud i en lejlighed, er der så ikke nogen penge for udlejer at sætte den i stand for hvis man flytter

Hej Erling.
Tak for spørgsmålet.
Jo. Udlejer skal have dækket udgifter til istandsættelse. Hvis der efterfølgende er penge tilbage, skal udlægshaver have disse.

Hej
jeg har en bil med pant i, og som der er udlæg i i forhold til en ældgammel bankgæld.
kan jeg sælge min bil og derved indfri pantgælden til forhandleren og give banken det resterende af salget og derved ikke længere har udlæg ?
Er så meget i tvivl og vil ikke gøre noget forkert, men må desværre nok gå af med bilen da jeg ikke længere har råd til at have den.
med venlig hilsen
Jannie

Hej Jannie
Du skal spørge de kreditorer med pant i bilen om de vil gå med til et salg.

Dvs. fogeden der har taget udlæg i bilen og bilforhandleren som har pant i bilen (som jo er normalt når man afbetaler)
Skal jeg kontakte ?
jeg havde bare forstået det sådan at hvis jeg sælger bilen så skal fogeden ha det resterende af salget når panten er betalt ?

Fogeden skal ikke have nogle penge. Det er udlægshavere, der skal have pengene.

Sidst redigeret for 1 år siden by Berthel

Undskyld hvis jeg skal ha det skåret ud i pap;-/
hvis jeg sælger bilen nu (med pant i) så skal panten (billånet) betales ud og resten skal banken (inkasso) der har taget udlæg, så ha ? Er det korrekt …

kan man overhovedet sælge en bil med pant i ???

Hej Jannie
Kontakt panthaver og hør, hvordan det skal foregå.

Hej Berthel
Kan foden tage mit kolonihavehus.. Grunden tilhøre kommunen og huset er ikke noget særligt.. Under 20.000 kr værd med det hele.

Hej Tom. Kreditor kan tage udlæg i et kolonihavehus, hvis du er ejer. Da det er kommunen, der ejer grunden, er det kun huset, der kan tages udlæg i.

Hej Berthel.

Jeg har været i fogedretten pga noget med min x-mand (de påstår jeg har skrevet under som kautionist, men kunne ikke vise mig papiret..) Jeg betaler af på denne gæld hver måned.. De har så taget udlæg i en bil min nye mand ejer hvor jeg står på som ejer 2. Nu har jeg opdaget at de har taget udlæg i hele bilen og ikke kun i halvdelen. Må de det???
Bh Vibeke

Hej Vibeke
Tak for spørgsmålet.
De kan kun tage udlæg i din halvdel af bilen.

{ 189 comments… add one }