Profil og formål
Budgethuset.dk indeholder en masse nyttige tips til, hvordan du kan blive gældfri. Der stilles værktøjer og ”trin for trin” vejledninger til, hvordan du hurtigst og nemmest bliver gældfri. Målgruppen er dig, der har brug for hjælp til at få styr på din gæld.
Enten ved ”gør det selv” metoden med informationer fra websitet, eller med personlig gældsrådgivning.
Book Berthel
Jeg holder foredrag, debatterer og skriver artikler om gæld og privatøkonomi.
Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du skrive eller ringe til mig.
Berthel Philippe Lehmann
Jeg skriver min egen ærlige mening om tingene og lægger ikke fingre imellem og prøver at ”krydre” teksterne, så det ikke bliver for ”tørt”. Du ved, økonomisnak kan være noget af det kedeligste, men også noget af det vigtigste i livet.
Jeg skriver artikler, vejledninger, laver skemaer og e-bøger. Langt det meste på websitet er gratis, men enkelte e-bøger, budgetværktøjer m.m. og andet koster lidt.
Budgethuset.dk er ”slipsefri zone”. Ærligt, uformelt og præcist. Sådan skal det være!
Der er meget fokus på ændring af vaner og forbrugsmønstre i forbindelse med afvikling af gæld, hvilket gør Budgethuset´s råd til ”noget der virker!”.
Jeg tør godt kalde mig ”specialist” inden for gældsrådgivning. Jeg har mange års erfaring med økonomi og har længe arbejdet som gældsrådgiver for en stor uafhængig forbrugerorganisation og har derigennem tilegnet mig en stor viden.
Sideløbende har jeg deltaget i kurser, læst en masse bøger og sparret med advokater, jurister, socialrådgivere og økonomer.
Personligt
Jeg har interesseret mig for privatøkonomi i mange år. De seneste år har jeg specialiseret mig inden for gæld. Jeg er født i 1970, bor i Brønshøj ved København og brænder for gældsrådgivning og de emner, der lægger sig op ad.
Jeg er IKKE uddannet økonom og det er jeg stolt af! Jeg har lært alt om gæld via erfaring og virkelighedens verden og ikke tørre bøger. Desuden lærer man ikke det vigtigste på div. økonomi uddannelser. Nemlig den menneskelige faktor. Privatøkonomi og gæld handler mest om motivation og ændring af vaner.
I 2010 sagde jeg mit job op som it support leder i en kommune for at bruge 100% af min tid på gældsrådgivning og budgethuset.dk. Økonomisk vil nogen nok sige, at det var økonomisk ufornuftigt, da jeg gik fra at tjene en rigtigt god løn, til at starte som selvstændig med en indtægt på kr. 0,-.
Men det var prisen og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Jeg bruger min dag på det, jeg synes er mest spændende og så bliver det ikke meget bedre;)
Jeg håber du kan bruge budgethuset.dk til at hjælpe dig og hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.
Budgethuset
Elmelundevej 13, 2 th.
2700 Brønshøj
CVR nummer: 20435577
Tilladelse hos Datatilsynet (2010-42-2256)




