≡ Menu

Psykolog: Om gæld og overforbrug

Forord af Berthel:
For bedre at forstå, hvorfor vi låner penge til overforbrug, har jeg inviteret Psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen. Hun forklarer hvorfor vi overforbruger og hvad vi kan gøre ved det.

Overforbrug er at handle på følelser og på linie med andre typer misbrug

Psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen:
Overforbrug er at handle på følelser og på linie med andre typer misbrug

af psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen:

Jeg ser, som mange andre, indimellem programmet Luksusfælden om mennesker, der har stiftet gæld på grund af overforbrug, og får besøg af Luksusfældens eksperter, som skal hjælpe dem.

Som regel ser det ud til, at eksperterne har held med at få vendt situationen og få folk overbevist om, at de skal følge det nye budget.

Men indimellem sker det også, at den økonomiske rådgivning slet ikke hjælper. Men hvorfor?

Det kunne der selvfølgelig være mange forklaringer på.
“Kemi´en” mellem rådgiverne og de, som har søgt hjælpen, kan bestemt være en faktor.

Men når jeg som psykolog tager “fag-brillerne” på, ser jeg ofte nogle mennesker, som har en hel del flere ting at slås med i deres “psykiske bagage” end det konkrete budget.

Min kære, nu afdøde farfar, som rådgav gældsplagede klienter i sit firma Økodan, plejede altid at sige, at han havde reddet flere mennesker fra at tage livet af sig, fordi han havde hjulpet dem med økonomien.

Engang i en sen aftentime sad han i møde med en klient, som angiveligt havde medbragt en pistol, fordi han så min farfar som sin sidste udvej, hvorpå han ellers ville gøre alvor af at komme herfra hurtigst muligt. Pistolen lå foran ham på bordet, og min farfar begyndte med at overtale ham til at lægge den væk, så de kunne begynde mødet uden denne ubehagelige tredje “møde-deltager”.

Min farfar havde succes med sit firma på en tid, hvor man i overvejende grad rådgav, fremfor at låne penge. Og min farfar havde blik for de psykologiske faktorer bag overforbrug i en tid hvor psykologi og psykologer absolut ikke var så mainstream som nu.

Er gæld altid et resultat af overforbrug?

Nej, det er vigtigt at slå fast, at gæld kan være det indirekte resultat af sygdom, skilsmisse etc.

Det vil sige livsbegivenheder, som den enkelte ikke selv har været herre over, men som får følger for økonomien.
Det kan dreje sig om mennesker, med en generel god flair for styring af deres økonomi, som er kommet i en vanskelig og uforudset situation i livet.

Det, som denne artikel handler om, er primært mennesker, som stifter gæld, som følge af et overforbrug, som de godt er klar over de har, men som de (uden hjælp) ofte er ude af stand til selv at stoppe.

Hvad kom først? Hønen eller ægget?

Det er uden tvivl godt at lære sine børn om økonomi. Jeg læste for nylig, at børn, som har lært om styring af økonomi af sine forældre har en pæn procentdel bedre chance for at klare sig godt økonomisk i voksenlivet, og styre fri af gæld som følge af overforbrug.

Man kan desuden forestille sig en sammenhæng, hvor disse børn er blevet oplært og anerkendt i at mestre deres økonomi, på den måde har fået mere anerkendelse og selvtillid fra deres forældre, som jo omvendt også er en god beskyttelse på det psykologiske plan mod mange ting, bl.a. overforbrug.

Overforbrug er at handle på følelser

Baseret på min psykolog-erfaring, er det karakteristisk for mennesker, der overforbruger, at de handler på deres følelser. Følelser, som overvejende er negative, som f.eks. tristhed, tomhed og ensomhed.

Følelser, som de forsøger at handle sig væk fra og ud af. I vores tid, er det at handle sig ud af (snart sagt) det meste, blevet en almindelig løsning.

På det følelsesmæssige plan giver det en vis selvtilfredsstillelse at købe ting, også selvom man måske ikke lige har råd. For man kan jo altid bruge disse ting til at understøtte drømmen om et bedre liv, hvor man er fri for ubehagelige og negative følelser og tanker (ihvertfald for en stund).

Som psykolog vil jeg gerne slå til lyd for, at det første vi skal lære som mennesker, er at kunne håndtere vores negative tanker og følelser.

At handle sig ud af følelser f.eks. ved at købe ting, som man alligevel ikke har råd til, er i sidste ende som at “tisse i bukserne for at holde sig varm”.

Her ville min kære farfar bestemt have korrigeret mig, og formanet til et pænere sprogbrug. Men, anyway, det er et billede, som de fleste forstår!

Overforbrug er et misbrug på linie med andre typer misbrug

Lad mig slå fast. Overforbrug er i sin gundlæggende psykologi på linie med andre typer misbrug, så som alkohol-misbrug, mad-misbrug etc. Det handler om at holde de ubehagelige følelser væk, og handle sig ud af og væk fra dem.

Det første skridt på vej mod at komme ud af et misbrug, er at erkende, at man har ét.

Det næste skridt er at søge hjælp.
Nogle vil nok mene, at det virker overdrevet at søge behandling for gæld som følge af overforbrug. Men hvis man føler et behov for at få belyst de underliggende psykologiske mekanismer bag sit overforbrug, er det nok ikke en helt dårlig investering i forhold til at forebygge tilbagefald.

Overforbrug, gæld og motivation

Tilbage til min indledning omkring Luksusfælden, dens eksperter og de mennesker, de skulle hjælpe.

Hvorfor vil nogle mennesker tilsyneladende ikke hjælpes til at slippe af med gæld og overforbrug, trods eksperternes tydelige økonomiske indblik og opstillinger?

Som psykolog er mit bud, at det skyldes at deres underliggende psykologiske problemstillinger (bl.a. forsvarsmekanismer som modstand og fornægten) er stærkere end de økonomiske realiteter.

Men hvad gør man så?

Svaret er meget enkelt og dog komplekst.

Man arbejder med folks motivation for ønsket om en forandring. Dette begynder med respekten for, at mennesker har handlet og overlevet måske længe på de mekanismer, der har drevet dem. Og derpå at finde frem til deres motivation for forandring. For stille og roligt at bygge videre på denne.

Sagt lidt forenklet er motivationen for en forandring i overvejende grad “ydre-styret” (andre fortæller dig, at det vil være godt med en forandring), men langsomt skal denne gerne bevæge sig over til at blive mere “indre-styret”.

At personen selv “tager ejerskab” over situationen, føler sig i kontrol og oplever succes. Ledsaget af følelsen af psykisk tilfredsstillelse, som giver lyst til at gøre mere af det, der virker.

På denne måde bliver det efterhånden til en positiv erfaring, man kan tage med sig. Og også anvende som et godt eksempel, skulle man igen komme ud i en lignende situation:

“Jeg har jo mestret det tidligere, så kan jeg også gøre det igen”.

Motivation er det, som gerne skal ske i det gode møde mellem mennesker, hvor den ene skal hjælpe den anden.

Fagpersonen skal kærligt og respektfuldt, men meget tydeligt, holde “spejlet op” foran den, som søger hjælpen. Så bliver det forhåbentlig klart, hvor overforbrugets historie begyndte, hvad der vedligeholdt dette og at personen har et valg i forhold til at foretage en ændring.

Dette er en nænsom proces, som kræver at “pistolen bliver taget af bordet”, så der bliver fred og ro til at se på sig selv.

Det er lidt svært at gengive på tv i den bedste sendetid.
Måske derfor programmer om økonomi så ofte handler om moralisering og belæring, og så overraskende lidt om motivation og forandring.

Jeg ønsker dig held og lykke med at finde din motivation til at ændre dit overforbrug og nedbringe din gæld.

De bedste hilsener
Fra
Maiken Lundsgaard Martinussen
mmpsykologpraksis (Maikens hjemmeside)

 
{ 6 kommentarer }
{ 6 kommentarer… add one }
  • christine lecerf 1. oktober 2015, 12:37

    jeg vil gerne hav love og rejser tilbage til min egen land Frankrig efter 37 år . og vil vide selv om jeg har en gæld i Danmark hvad der sket med min gæld når jeg er rejste .

  • lillian bock 15. juni 2014, 21:37

    God artikel – jeg kan genkende meget af mig selv – jeg ved, at fx i UK er compulsive shopping syndrome sidestillet med ludomani og det synes jeg er rigtigt. Når jeg tænker på de følelser jeg har haft i forbindelse med min gæld, har det været 1) pyha så blev den regning betalt (tandlægen) eller 2) jeg har brug for at komme væk fra alt – jeg fortaber mig i Illum (ex.) .

    Det er ikke luksus jeg har investeret i, når jeg ser tilbage, men mest i at den ene regning betalte den anden. 1.6.14 efter at have været igennem en gældssaneringsekspert, som så på min dåbsattest, mit manglende job – var enig med mig i, at det var på tide at trække proppen op.

    Jeg har ingen restancer, alt er betalt, men jeg kan ikke længere klare at arbejde 400 dage om året i sundhedsplejen for at følge med afbetaling af forbrug og renter, mareridt om natten … så jeg har skrevet et brev til mine kreditorer og der var et par stykker, og fortalt hvordan situationen var og vedlagt en liste over kreditorer og hovedstol for samme. Det er en meget mærkelig fornemmelse: en falliterklæring for mig, fordi jeg har været en god betaler, at jeg har kunnet lade noget komme så langt ud, at selv mit helbred er for nedadgående.

    Så mit råd til andre gældsplagede er: lad være med at træk tiden ud, gå alt igennem, lav en opstilling, print dine årsopgørelse og forskudsopgørelser ud – lav dit budget. Kredit er som en trojansk hest -, hvilket du finder ud af når du ser på listen. OG SÅ TAG EN BESLUTNING — VENT IKKE PÅ AT BESLUTNINGEN TAGER DIG… og jo vend den med en ekspert og en som ikke er i familien – en professionel, som vil se de muligheder eller umuligheder du ikke længere kan se og kan tage de forhandlinger som du helt sikkert heller ikke kan mere.

    Når dette er skrevet, så er vejret dejligt, jeg hader rudekuverter, jeg er bange for fogedretten, jeg aner ikke hvad der venter, men jeg er glad for at jeg har taget min beslutning og ikke længere arbejder døgnet rundt, for at lukke noget, der var et endeløst hul. Der er gode dage og dårlige dage – gode dage hvor jeg næsten synes jeg har et liv og dårlige dage for jeg er ked af det og skammer mig over, hvad jeg har gjort. Forhåbentlig kommer der med tiden mere balance i mit forhold til mig selv.

    Tak Berthel et al, uden jeres input og store arbejde via budgethuset, havde jeg aldrig haft modet til at gøre, hvad jeg har gjort nu.

    • Berthel 16. juni 2014, 11:05

      Hej Lillian,
      Mange tak for dit indlæg og ros til Budgethuset. Det luner!

  • Tine Andersen 4. juni 2014, 15:14

    Til gengæld er min søn opdraget med budgetkonto, forsikringer og alt det der, som jeg er så dårlig til- så noget godt er der da kommet ud af elendigheden!
    Hans bank er også betydeligt bedre end min (DANSKE), de ringer ham op og aftaler låneomlægninger. Hvor min surt konstatere, at vores variabelrentelån er i frit fald- og kan vi SÅ SE at afbetale mere.

    Mvh
    Tine- der nu må have betalt mindst ½ irsk nybygget hus af. Skodbank!
    Ville rigtig gerne skifte bank, men med det !”#¤! lån er det svært.

  • Tine Andersen 4. juni 2014, 15:05

    Meget enig!

    Jeg er selv virkelig dårlig til økonomi (er talblind, og talblinde er ret ofte gældsplagede). Jeg regner som en fisk.

    Derfor skal banken betale ALLE mine regninger, får jeg et girokort- eller som her for et par måneder siden, havde en dyrlæge ude, ville betale med det samme, men fik ikke regningen før senere (og i Win-Officeformat), der var sku rigtig mange grunde til, den regning IKKE blev betalt. Det kostede mig to måneders elendighed. (Men jeg må kunne lide at have det elendigt?)

    I dag fik jeg en papirfaktura, som jeg Heller Ikke kunne betale, min mobilbank oplyste (ret uhjælpsomt!) om en teknisk fejl. (Min mand betalte så- og regnr må have været forkert skrevet).

    Sådan nogen som mig, vi skal bare betale med det samme! Ellers har vi brugt pengene to gange.

    Og jeg sveder på knæene, når jeg skal taste noget med tal= jeg stresser og laver fejl- og bliver hysterisk. Når teknikken så også driller, eller jeg har glemt mit fine lange (svære) login til NemID… Ja!

    Nogen af os burde ikke betros noget som helst med tal eller koder.

    Mvh
    Tine- talspasser

Skriv en kommentar