Forord af Berthel:
For bedre at forstå, hvorfor vi låner penge til overforbrug, har jeg inviteret Psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen. Hun forklarer hvorfor vi overforbruger og hvad vi kan gøre ved det.
Psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen:
Overforbrug er at handle på følelser og på linie med andre typer misbrug
af psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen:
Jeg ser, som mange andre, indimellem programmet Luksusfælden om mennesker, der har stiftet gæld på grund af overforbrug, og får besøg af Luksusfældens eksperter, som skal hjælpe dem.
Som regel ser det ud til, at eksperterne har held med at få vendt situationen og få folk overbevist om, at de skal følge det nye budget.
Men indimellem sker det også, at den økonomiske rådgivning slet ikke hjælper. Men hvorfor?
Det kunne der selvfølgelig være mange forklaringer på.
“Kemi´en” mellem rådgiverne og de, som har søgt hjælpen, kan bestemt være en faktor.
Men når jeg som psykolog tager “fag-brillerne” på, ser jeg ofte nogle mennesker, som har en hel del flere ting at slås med i deres “psykiske bagage” end det konkrete budget.
Min kære, nu afdøde farfar, som rådgav gældsplagede klienter i sit firma Økodan, plejede altid at sige, at han havde reddet flere mennesker fra at tage livet af sig, fordi han havde hjulpet dem med økonomien.
Engang i en sen aftentime sad han i møde med en klient, som angiveligt havde medbragt en pistol, fordi han så min farfar som sin sidste udvej, hvorpå han ellers ville gøre alvor af at komme herfra hurtigst muligt. Pistolen lå foran ham på bordet, og min farfar begyndte med at overtale ham til at lægge den væk, så de kunne begynde mødet uden denne ubehagelige tredje “møde-deltager”.
Min farfar havde succes med sit firma på en tid, hvor man i overvejende grad rådgav, fremfor at låne penge. Og min farfar havde blik for de psykologiske faktorer bag overforbrug i en tid hvor psykologi og psykologer absolut ikke var så mainstream som nu.
Er gæld altid et resultat af overforbrug?
Nej, det er vigtigt at slå fast, at gæld kan være det indirekte resultat af sygdom, skilsmisse etc.
Det vil sige livsbegivenheder, som den enkelte ikke selv har været herre over, men som får følger for økonomien.
Det kan dreje sig om mennesker, med en generel god flair for styring af deres økonomi, som er kommet i en vanskelig og uforudset situation i livet.
Det, som denne artikel handler om, er primært mennesker, som stifter gæld, som følge af et overforbrug, som de godt er klar over de har, men som de (uden hjælp) ofte er ude af stand til selv at stoppe.
Hvad kom først? Hønen eller ægget?
Det er uden tvivl godt at lære sine børn om økonomi. Jeg læste for nylig, at børn, som har lært om styring af økonomi af sine forældre har en pæn procentdel bedre chance for at klare sig godt økonomisk i voksenlivet, og styre fri af gæld som følge af overforbrug.
Man kan desuden forestille sig en sammenhæng, hvor disse børn er blevet oplært og anerkendt i at mestre deres økonomi, på den måde har fået mere anerkendelse og selvtillid fra deres forældre, som jo omvendt også er en god beskyttelse på det psykologiske plan mod mange ting, bl.a. overforbrug.
Overforbrug er at handle på følelser
Baseret på min psykolog-erfaring, er det karakteristisk for mennesker, der overforbruger, at de handler på deres følelser. Følelser, som overvejende er negative, som f.eks. tristhed, tomhed og ensomhed.
Følelser, som de forsøger at handle sig væk fra og ud af. I vores tid, er det at handle sig ud af (snart sagt) det meste, blevet en almindelig løsning.
På det følelsesmæssige plan giver det en vis selvtilfredsstillelse at købe ting, også selvom man måske ikke lige har råd. For man kan jo altid bruge disse ting til at understøtte drømmen om et bedre liv, hvor man er fri for ubehagelige og negative følelser og tanker (ihvertfald for en stund).
Som psykolog vil jeg gerne slå til lyd for, at det første vi skal lære som mennesker, er at kunne håndtere vores negative tanker og følelser.
At handle sig ud af følelser f.eks. ved at købe ting, som man alligevel ikke har råd til, er i sidste ende som at “tisse i bukserne for at holde sig varm”.
Her ville min kære farfar bestemt have korrigeret mig, og formanet til et pænere sprogbrug. Men, anyway, det er et billede, som de fleste forstår!
Overforbrug er et misbrug på linie med andre typer misbrug
Lad mig slå fast. Overforbrug er i sin gundlæggende psykologi på linie med andre typer misbrug, så som alkohol-misbrug, mad-misbrug etc. Det handler om at holde de ubehagelige følelser væk, og handle sig ud af og væk fra dem.
Det første skridt på vej mod at komme ud af et misbrug, er at erkende, at man har ét.
Det næste skridt er at søge hjælp.
Nogle vil nok mene, at det virker overdrevet at søge behandling for gæld som følge af overforbrug. Men hvis man føler et behov for at få belyst de underliggende psykologiske mekanismer bag sit overforbrug, er det nok ikke en helt dårlig investering i forhold til at forebygge tilbagefald.
Overforbrug, gæld og motivation
Tilbage til min indledning omkring Luksusfælden, dens eksperter og de mennesker, de skulle hjælpe.
Hvorfor vil nogle mennesker tilsyneladende ikke hjælpes til at slippe af med gæld og overforbrug, trods eksperternes tydelige økonomiske indblik og opstillinger?
Som psykolog er mit bud, at det skyldes at deres underliggende psykologiske problemstillinger (bl.a. forsvarsmekanismer som modstand og fornægten) er stærkere end de økonomiske realiteter.
Men hvad gør man så?
Svaret er meget enkelt og dog komplekst.
Man arbejder med folks motivation for ønsket om en forandring. Dette begynder med respekten for, at mennesker har handlet og overlevet måske længe på de mekanismer, der har drevet dem. Og derpå at finde frem til deres motivation for forandring. For stille og roligt at bygge videre på denne.
Sagt lidt forenklet er motivationen for en forandring i overvejende grad “ydre-styret” (andre fortæller dig, at det vil være godt med en forandring), men langsomt skal denne gerne bevæge sig over til at blive mere “indre-styret”.
At personen selv “tager ejerskab” over situationen, føler sig i kontrol og oplever succes. Ledsaget af følelsen af psykisk tilfredsstillelse, som giver lyst til at gøre mere af det, der virker.
På denne måde bliver det efterhånden til en positiv erfaring, man kan tage med sig. Og også anvende som et godt eksempel, skulle man igen komme ud i en lignende situation:
“Jeg har jo mestret det tidligere, så kan jeg også gøre det igen”.
Motivation er det, som gerne skal ske i det gode møde mellem mennesker, hvor den ene skal hjælpe den anden.
Fagpersonen skal kærligt og respektfuldt, men meget tydeligt, holde “spejlet op” foran den, som søger hjælpen. Så bliver det forhåbentlig klart, hvor overforbrugets historie begyndte, hvad der vedligeholdt dette og at personen har et valg i forhold til at foretage en ændring.
Dette er en nænsom proces, som kræver at “pistolen bliver taget af bordet”, så der bliver fred og ro til at se på sig selv.
Det er lidt svært at gengive på tv i den bedste sendetid.
Måske derfor programmer om økonomi så ofte handler om moralisering og belæring, og så overraskende lidt om motivation og forandring.
Jeg ønsker dig held og lykke med at finde din motivation til at ændre dit overforbrug og nedbringe din gæld.
De bedste hilsener
Fra
Maiken Lundsgaard Martinussen
mmpsykologpraksis (Maikens hjemmeside)
