≡ Menu

Sådan bør penge fordeles i parforhold

Få tips til, hvordan penge og parforhold kan fungere godt sammen

Få tips til, hvordan penge og parforhold kan fungere godt sammen

Penge og parforhold kan være en eksplosiv cocktail og jeg ved, at det fylder meget i mange forhold.

Jeg ryger. Det synes min kæreste mildest sagt er spild af penge. Hun køber dyr creme og parfume og det synes jeg er helt ude i hampen!

Hvorfor skal jeg være med til at betale hendes mobilregning på kr. 500,- om måneden, når hun sidder hjemme i sofaen og sludrer med veninden om ligegyldige ting, når de alligevel skal ses senere samme aften?

For mig giver det ingen mening og for hende er det sikkert nødvendigt for at vedligeholde det sociale.

Hvordan bør økonomien så være opdelt, så der er rene linjer og ingen sure miner? Problematikken kan være endnu mere udfordrende, hvis jeres indtægter er meget forskellige. Skal den med størst indtægt have flere ”lommepenge” eller skal overskuddet deles?

Her kommer min ”opskrift” på den rigtige måde at dele økonomien på.

Sådan bør den opdeles

Som par bør i have 4 konti:

1. Fælles budgetkonto
Herfra betales de fælles faste udgifter som:

  • boligudgifter
  • fælles bil
  • kabel TV pakke
  • internet
  • forsikringer
  • licens
  • Mad (Hæv kontanter til det planlagte madbudget for hele måneden og fordel pengene i 4 kuverter derhjemme. Én for hver uge.)
  • udgifter til ungerne
  • og andre fælles udgifter

Derefter er der to muligheder:

  • Hvis i vælger at begge jeres indtægter går ind på budgetkontoen, overføres lommepenge til hver jeres rådighedskonto.
  • Man kan også vælge at den enkeltes indtægter går ind på egen konto (rådighedskontoen) og derefter overføres det aftalte beløb til den fælles budgetkonto.

2. En konto hver til ”lommepenge”
På den enkeltes rådighedskonto står lommepengene. De kan bruges til hvad som helst.

Spis burger hver dag til frokost, køb en karburator til bilen i garagen, gå i byen med veninderne eller køb gummistøvler fra Hornbæk. Du kan naturligvis også vælge at lade nogle penge stå til opsparing af noget større til dig selv.

Følgende bør dækkes af egne lommepenge:

  • Egen mobiltelefon og forbrug
  • Tøj, sko, kosmetik, smykker og parfume
  • Frisør
  • Briller/ kontaktlinser
  • A-kasse/ fagforening
  • Blad abonnementer (medmindre det er af fælles interesse)
  • Byture
  • Kioskvarer (cigaretter, slik osv.)
  • Medlemskaber (Fitness/ fritidsaktiviteter osv.)
  • samt øvrige udgifter, som din partner ikke er en del af

Denne konto kan bruges frit, uden at der er sure miner fra din partner.

3. Fælles opsparingskonto
På denne konto skal indsættes penge, som dækker opsparing til f.eks. ferie, konfirmation, fødselsdage, jul, gaver, ny bil, fjernsyn.

Der skal altid stå mindst stå kr. 5.000,- pr. voksen person i nødopsparing. Altså penge, der kan dække uforudsete udgifter. Det kan f.eks. være til at dække udgifter, hvis vaskemaskinen springer i luften, du mister dine briller, knækker en tand, taber dit månedskort til toget, får stjålet din cykel osv. Der må altså ikke være ”mærkat” på nødopsparingen.

I skal begge have lommepenge

Alle bør have lommepenge til fri brug

Alle bør have lommepenge til fri brug

Jeg ville blive godt og grundigt vred, hvis min kæreste købte gummistøvler til kr. 1.200,- fra en eller anden trendy butik i Hornbæk, så hun kan flashe dem overfor hendes veninder.

Så får hun et øjebliks stolthed, når hendes veninder misundeligt kigger ned på hendes nye Hornbæk gummistøvler og siger ”nøjjj, nogle flotte og dyre gummistøvler”.

Jeg kan købe et par gode, tætte gummistøvler til hende for kr. 99,- nede i Brugsen og så kan hun endda vælge imellem 8 farver! Og hvor tit er det lige, at det er livsnødvendigt med gummistøvler, når man bor i byen?!

Og så kunne hun finde på at købe en eller anden creme (bliv 10 år yngre på 14 dage) for kr. 500,-!
Nej nej, du… Det er spild af penge i min verden og derfor vil jeg ikke have følelsen af, at have været med til at sponsorere det.

Jeg bruger også penge på ting, som i hendes verden var ligegyldige og spild af penge.

Sådan er vi forskellige og det skal der være plads til og det er grunden til, at man bør man have hver sin konto til fri brug.

Så kunne hun for min skyld købe 8 par Hornbæk gummistøvler og smøre hele kroppen ind i dyr creme hver dag og jeg kunne købe mine MotoCross handsker og spise hotdogs hver dag.

Jeg har ikke noget i mod at købe lækre ting. Også selv om de er dyre og unødvendige. Jeg vil da gerne køre Ferrari, men det har jeg ikke råd til, og så lader jeg være. Derudover vil jeg hellere bruge pengene til at rejse eller opfylde andre drømme.

Hvorfor ikke bare blande økonomien sammen og bruge halvdelen hver?

Hvis i har været par i lang tid, har i måske fundet en måde, hvor 100 % fællesøkonomi fungerer uden sure miner. Hvis det fungerer perfekt er det jo helt fint og det kan i fortsætte med. Det er desværre bare de færreste, der kan blive helt enige.

Der findes desværre også mange, der lader som om at det fungerer fint, selvom der inderst inde er utilfredshed med fordelingen.

For at være helt ærlig, vil jeg da gerne kunne bruge mine egne penge til noget, jeg sætter pris på, uden at min kæreste skal blande sig og forholde sig til, om det er en fornuftig udgift.

Hvis din partner tjener mere end dig

Nogle vil nok mene, at når man har valgt at bo sammen og leve livet sammen, bør man også være fælles om økonomien. Det er et valg

Jeg vil anbefale, at man ser på det på denne måde:

I har hver jeres indkomst. En del af denne skal gå til fællesudgifter.
Det, der er tilbage er jeres egen del til fri brug.

MEN!

Hvis i gerne vil dele jeres fælles overskud er det også helt i orden. Hvis din partner får udbetalt kr. 3.000,- mere end dig, kan i vælge, at han/ hun betaler en større del af fællesudgifterne.

I kan også dele jeres fælles overskud efter betaling af udgifterne.
På den måde får i lige meget i lommepenge, uanset, hvad i måtte tjene hver især.

Det vigtigste er, at det er helt tydeligt og aftalt, hvordan jeres økonomi skal deles og derudover er det også vigtigt, at i begge har personlige lommepenge på egen konto.

Abonnér
Giv besked når

17 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

Hej,
Min kæreste og jeg venter barn om 4,5 måned. Derfor går jeg på barsel i knapt et år. Vi har hus, men har indtil nu haft hver vores økonomi – og betalt det samme til fællesudgifterne.
Nu venter der barsel… Derfor har vi tænkt vi skulle have fælles økonomi. Tænkt på den måde, at hver vores løn går ind på samme konto, og så får vi en slags lommepenge hver, hver måned, så vi ikke kommer op og skændes om, hvad vi hver i sær bruger penge på. Vi tjente næsten det samme i 2017, men der vil formentlig i fremtiden være lidt forskel – hvor min kæreste tjener mest.

Vi er ikke helt enige om følgende. Lad mig høre jeres råd?
– udgift til gaver til familien. I min familie giver vi typisk gaver til 300-500 kr. I min kærestes familie giver de typisk for 500-1500 kr. Bør denne udgift være fælles eller hver vores post?
– herudover… Ingen af os har gæld i forvejen, men jeg har en opsparing på cirka 100.000 kr. Min kæreste har ingen opsparing. Hvorfor bør denne “deles” eller mener i at denne fortsat er min opsparing og ikke bør deles?

Mvh. Hanne B. Kristensen

Hej Hanne
Der er umiddelbart ikke noget, der er rigtigt eller forkert.
Det vigtigste er, at begge er indforstået med aftalen og har det godt med det.
Jeg vil dog gerne give dig mit bud på, hvordan jeg ville gøre det.

Vedr. gaver, ville jeg mene, at du betaler gaver til din familie og han betaler til hans familie, som tages af jeres egne “lommepenge”.
Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at du skal betale mere pga. hans families gave “traditioner”.
Det kommer også an på, hvor mange gaver, der skal købes om året.

Vedr. din opsparing er den lidt sværere.
Jeg vil nok mene, at opsparingen skal forblive din.
Hvis han en dag mister sit arbejde og ikke kan klare sig selv, kan i bruge af din opsparing.
På den måde hjælper du ham, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis du en dag mister dit arbejde, kan du bruge af opsparingen.
Så når alt kommer til alt er det jeres begges opsparing, men kun hvis det bliver nødvendigt at bruge den.

Endnu bedre, hvis starter en opsparing, så i begge havde 100.000,- hver.

Hvis du vælger at bruge opsparingen til noget til dig selv, er det også ok.
Hvis i en dag går fra hinanden, bør du beholde opsparingen.

Hejsa,

Min kæreste og jeg bor i hus og jeg ejer 2/3 dele og betaler “husleje” derefter. Alt andet som vand, varme, forsikringer etc. Deler vi 50/50.

Min kæreste har en højere indkomst end jeg og en bedre økonomi. Jeg har su lån. Jeg er pt på barsel. Min kæreste er selvstændig og vi har af den årsag besluttet, at jeg tager hele barslen, da han jo kun tjener penge, når han arbejder. Mit arbejder betaler desværre ikke barsel. Så med barselsdagpenge er jeg i denne periode gået 9000kr ned i hvad jeg fik udbetalt før. Mit rådighedsbeløb er så 11000kr nu og udgifter for 10.000kr. Jeg betaler ALT til vores baby. Bleer, mad, apotek, tøj etc. Min kæreste mener ikke, at det er hans “problem” at jeg ikke har flere penge, da det er mig, som ønsker så “lang” en barsel. På trods af, at jeg/vi talte om, at denne tid er en periode og vi må deles om tingene. Min kæreste har nu købt ny bil og ur for små 500.000kr. Og det er hans penge, som han har knoklet for.
Jeg synes naturligvis IKKE, at dette er rimeligt og ved ikke hvad jeg skal stille op. Har foreslået fælles økonomi denne periode. Men det vol han ikke. Har du nogle foreslag til, hvordan vi kunne gøre det?

Mvh

Camilla

Hej Camilla
Det er helt fint, hvis i er blevet enige om, at i har hver jeres økonomi, bortset fra udgifter til bolig.
Et barn er dog fælles og han bør være med til at betale for den nedgang i din indtægt, som følge af barnet.
Han skal naturligvis også betale halvdelen af udgifter til bleer, mad osv.
Det virker som om, at han er utilfreds med længden af din barsel. Jeg kan ikke svare dig på, hvad jeg synes er rimeligt i forhold til længden af barsel.

må da håbe at “kæresten” er blevet mere voksen

Hej Berthel.
Min kæreste og jeg bor sammen og snakker om fællesøkonomi med hvert vores rådighedsbeløb hver måned. Jeg tjener pt 10k+ mere end ham, men vil egentlig gerne dele mine ekstra indtjening med ham. Mit dilemma står i, at jeg netop har udbetalt hans gæld, så han istedet skylder mig næsten 50k og hvordan kan jeg komme til at føle, at jeg får glæde af hans gæld til mig, hvis vi får fællesøkonomi? Hans forslag er et højere rådighedsbeløb til mig hver måned, men da jeg har den højeste indtjening, vil jeg ikke føle det som et plus, men nærmere en begrænsning ifht mit høje rådighedsbeløb pt. Vi deler alle fællesudgifter lige. Det skal siges, at vi netop har indrettet lejlighed, hvor jeg mere eller mindre har betalt alle møbler, fordi jeg gerne vil dele mit overskud med ham til fælles ting. Dog har jeg det anerledes med hans gæld til mig, men har med glæde betalt ham ud af bankens renter. Måske den bedste er at vente med fællesøkonomi? Jeg kan ellers godt lide ideen om det. Bør jeg sige pyt til gælden, selvom den kommer fra hans useriøse ungkarle dage? Kan du se en smart løsning på det?

Hej Nicole
Det er et dilemma. Det kan jeg godt se.
Først og fremmest mener jeg ikke, at du skulle have betalt hans gæld til banken.
Det er hans private gæld, som du ikke fik glæde af i sin tid. Efter min mening, skulle han selv betale gælden til banken, når jeres rådighedsbeløb er fordelt.
Men det er jo sket, så det kan ikke bruge til meget nu.

Jeg mener, at han selv bør betale den gæld, han selv har optaget.
Så hvis han skylder dig 50k, bør i lave en betalingsaftale fra nu. På den måde får du dine penge tilbage og kan få glæde af de ekstra penge hver måned.

Der bør aldrig være gæld imellem par/ personlige bekendtskaber!
Det skaber kun konflikter.

Han vil måske også have det bedre med, at du ikke skal bøde for hans fortid. Når han har betalt, føler han det sikkert også bedre, da det ikke er dig, der har betalt hans gæld.
I hvert fald ikke direkte.

Hej. Jeg har formue – min mand er på førtidspension men har en lille indtægt også. Vi betaler begge ligeligt til fælles faste udgifter (budget), rådighedskonto (mad, tøj, gaver etc) og en 3 konto til ferie. Jeg ejer et sommerhus hvor han betaler halvdelen af forbrugsudgifter/forsikringer. Istandsættelse og inventar betaler jeg i sommerhuset. Han har lyst til nye dyre møbler i vores helårs lejebolig, og finder det rimeligt at jeg betaler. Jeg synes sådanne indkøb bør aftales og betales i enighed og fællesskab, og har ikke det samme behov for at erstatte velfungerende møbler ude og inde med designer møbler. Er jeg helt urimelig i dette synspunkt? Er fordelingsnøglen helt hen i vejret? Jeg har en indkomst der gør at han hvert år får et tilbagebetalingskrav på førtidspensionen. Dette har jeg indtil nu betalt, men finder det mere rigtigt at det forskudsregistreres og dermed inkorporeres i hans månedlige pensionsudbetaling. Han føler han så får færre penge til sig selv… Hvad tænker I. Mvh. Kirsten

Hej Kirsten,
Jeg synes, at fordelingsnøglen er fin. Jeg er helt enig med dig i, at i skal være enige vedr. køb af nye møbler.
Særligt, hvis der er tale om køb af møbler, der ikke er nødvendige.
Forskudsregistreringen bør absolut være angivet korrekt. Den nuværende løsning giver ingen praktisk eller økonomisk mening.
I virkeligheden låner han penge af SKAT, som du senere skal betale og dermed føler, at flere penge er hans.

Hej Bertel

Min kæreste og jeg skal flytte sammen i en lejelejlighed, hvor vi begge to står på lejekontrakten. Fællesudgifterne vil vi dele 50/50, og vi har tænkt at oprette en fælles budgetkonto, som vi hver især overfører penge til hver måned fra hver vores lønkonto. Vi har hver vores bank, og ingen af os har umiddelbart lyst til at skifte bank. Hvis hun opretter en budgetkonto i sin bank, som vi betaler alle udgifter fra, og jeg overfører ca. 7000 kr til hende hver måned, vil det så rent skattemæssigt blive betragtet som kontantgaver, som hun kommer til at betale skat af? Hvis ja, kunne man så oprette en konto i en tredje bank, hvor vi begge står som kontohavere, så vi formelt overfører penge til os selv?

Mvh
Martin

Hej Martin,
Du kan overføre penge til hendes konto som beskrevet uden problemer ifh. “kontantgaver”.
Hvis SKAT ser skævt til det, er det nemt at argumentere fornuftigt for jeres ordning.

Berthed
Jeg vil høre dig hvordan står jeg stillet ,jeg er flytte ind hos min kærste som ejer det hele ,huset ,men det er alle mine ejen deler som vi bruger møbler ja alt ,vi ha hver især 2-3 børn
hvis der sker ham nået hvad så ,hvordan forholder jeg mig ?
eller hvis der skeer mig nået hvordan med mine ejen dele og mine 3 børn?
vh Helle Nielsen

Hej Helle,
Det ligger desværre uden for min viden, da det handler om arveret osv.
Du skal have fat i en jurist for svar på dit spørgsmål.

Er det her fair.
Jeg har et hus jeg har betalt 14 år af på ud af 30
Min kæreste har 2 børn og vi er flyttet sammen i mit hus hvor vi deler fælles udgifterne.
Men hun mener ikke hun hverken skal betale noget for at bo her eller betale til vedligeholdelse. Hun mener udgiften til børnehave og sfo skal vi dele mens hun beholder børnepengene og pengene fra faren til børnene. Samtidig har vi en mad konto hvor vi sætter 2000 ind på hver især trods jeg får morgenmaden og frokosten via mit arbejde betalt af min løn. Så minimalt h ad jeg får ud af dette. Mit rådighed beløb er så 1000 kr herefter til mig selv om måneden og har en fornemmelse af hendes er pænt meget større. Hun har en SU gæld på 200.000 kr. Vi har hver i sær bil vi betaler af vores egne penge.
Hun gik med på at betale et husleje beløb på Ca. 1500 i måneden og jeg gik med til at dele sfo og børnehave udgiften trods hun beholder børnepenge og får penge af faren hver måned. Er det fair?

Hej Mads,
Tak for spørgsmålet og nej. Det synes jeg ikke er fair.
Hun bør min. betale 50% af de udgifter, der er forbundet med boligen. Bortset fra del af udgifterne, der går til opsparing/ afbetaling af selve lånet.
Alle andre udgifter er hun og børnene med til at “slide på” og derfor bør hun betale min. 50%.
Jeg mener heller ikke, at det er rimeligt, at du skal være med til at betale udgift til børnehave og sfo, mens hun selv får børnepenge og bidrag fra faderen.
Børnene har en biologisk far. Han bør betale til børnenes børnehave og SFO. Ikke dig.
Så nej, det er langtfra fair.

Hej Berthel

Min kæreste og jeg overvejer at flytte sammen. Planen er at hun skal flytte ind hos mig i det rækkehus jeg lejer. Vi har begge et barn fra tidligere forhold. Jeg har en søn på 11 år som er hos mig 6 dage ud af 14. Hun har en søn på 8 år som er hos hende 12 dage ud af 14.

Økonomien er dog et tilbagevendende spørgsmål.

Jeg har fast arbejde og ingen gæld, hverken på uddannelse, bil eller forbrug. Min kæreste er studerende og har et SU lån på omkring 450.000,- samt forbrugslån på samlet 42.000,-

I og med at hun er studerende har vi aftalt, at jeg betaler al husleje/vand/varme samt børnebidrag til min eks og så deles vi om de øvrige fælles udgifter som mad, forsikringer (ikke bil, da hun ikke har kørekort), internet og DR licens. Min kæreste mister i øvrigt friplads, dobbelt SU og ekstraordinær børnetilskud som eneforsøger pga. min indtægt.

Vores uenigheder opstår når hun nu engang er færdig med hendes kandidat og gerne skulle komme ud på arbejdsmarkedet.

Her mener jeg at alle vores samlede indtægter skal gå i en fælles pulje til alle de faste udgifter (ekskl. lån). Det overskydende beløb fordeles herefter ligeligt ud til os begge. Min kæreste mener at hendes afdrag på SU gæld skal trækkes fra hendes indtægt, før det går i fællespuljen. Hendes begrundelse er at hun skal afdrage 3.300,- pr. md. Og hvis det skulle gå af hendes lommepenge, så ville hun ikke have noget tilbage at leve for. Hvilket hun ikke finder rimeligt.

Er det rimeligt?

Dette blev en langt længere forklaring end tiltænkt, men jeg håber det trods alt giver mening.

Mvh T & L

Hej T og L,
Tak for dit spørgsmål.
Det er svært at svare på, hvad der er rimeligt.
Hvis jeg tager de økonomiske briller på, er det ikke fornuftigt at flytte sammen.
Hun mister friplads, dobbelt SU og ekstraordinær børnetilskud.
Men nu skal alt jo ikke handle om penge, men i skal blot være bevidst om, hvad det betyder økonomisk.

Hvis jeg forstår det korrekt, handler det i bund og grund om, hvorvidt du skal være med til at betale hendes SU lån tilbage, når hun får et arbejde.
Med en SU gæld på 450.000,-, tager det min. 11 år at betale tilbage med en månedlig ydelse på 3.300,-. Og her er renter ikke talt med.
Det vil nok tage ca. 15 år.

Om du skal være med til at betale hendes SU lån tilbage eller ej, er et spørgsmål om holdning.
Hvis jeg stod i din situation ville jeg selv være i tvivl og jeg har ikke en klar holdning til det.

{ 17 comments… add one }