≡ Menu

Sådan har du altid penge – også sidst på måneden!

Har du lavet et budget, men har du stadigt svært ved at holde det?
Bruger du for mange penge i starten af måneden, så der ikke er nok sidst på måneden?

Et godt gammeldags system er den bedste måde at fikse det på.
Nemlig, gode gamle bedstemors konvolut system!

Keep it simpel!

I vores kultur er det naturligt at svinge kreditkortet flere gange om dagen.
Problemet med dette er, at du mister kontrollen over, hvor meget du har brugt i løbet af ugen. Det er mere eller mindre umuligt at have styr på, hvor meget du har brugt i alt, når der er gået 1-3 uger inde i måneden.

Men det findes der en nem løsning på!

Del måneden op i 4 uger og lav én konvolut til hver uge. Når du har fået løn, hæver du alle de penge, du har besluttet at bruge i den kommende måned til dagligvare indkøb, tøj, fornøjelser og lignende. Altså de udgifter, der ikke er faste.

Konvolut systemet giver dig penge hele måneden

Konvolut systemet giver dig penge hele måneden

Hvis du har f.eks. har besluttet at bruge kr. 4.000,- til denne måned, hæves kr. 4.000,- kontant i banken i hundrede krone sedler. Fordel alle pengene i de 4 konvolutter, så der ligger kr. 1.000,- i hver.

Faste udgifter som f.eks. husleje, forsikring, a-kasse, el og lignende er IKKE en del af konvolut systemet. Det skal betales over netbank eller endnu bedre, via PBS (automatisk betaling af regninger)

Læg kreditkortet i skuffen og brug det kun, når du skal handle online. I det hele taget bør du klippe dit kreditkort og bestille et debet kort. Læs mere om, hvorfor du bør gøre det her.

Hvorfor bruge kontanter?

Nej, jeg er ikke ude på at bombe dig tilbage til stenalderen. Det er jo bare det, der virker og derfor er det løsningen!

Med konvolut systemet kan du KUN bruge, hvad der ligger i denne uges konvolut.Hvis du sidst på ugen ikke har flere penge, er det bare ærgeligt! Jeps! Så må du lære det på den hårde måde. Så må du lede i køkkenskabene efter rester og dåsemad, indtil næste uges penge må bruges. På den måde lærer du lynhurtigt hvor meget, du har råd til at bruge i løbet af ugen.

Ikke flere penge, ikke flere indkøb!

Ikke flere penge, ikke flere indkøb!

Hvis du ikke har flere rester eller dåsemad i skabet sidst på ugen, må du ringe til dine forældre eller venner og forklare dem situationen og spørge om du kan komme forbi og spise hos dem.

En ting skal være 100% sikkert!
Nallerne væk fra pengene i de andre konvolutter, indtil de nye uger starter!

Står du nede i Aldi med kr. 200,- til at købe aftensmad for, kan du ikke købe for mere. Længere er den ikke. Med et plastikkort, kan du nemmere fristes af den nye havestol, der er på tilbud netop den dag nede i Aldi.

I øvrigt viser amerikanske undersøgelser, at man bruger 10-14% mindre i butikker, hvis man betaler med rigtige pengesedler. Det gør mere ”ondt” at skulle overrække en optjent pengeseddel end at swinge et plastikkort igennem en maskine.

Derfor bør du kun bruge kontanter, når du handler i fysiske butikker!

Er det ikke en skøn fornemmelse?

Lyder det ikke skønt? Du har lige mange penge om det er i starten af måneden eller slutningen af måneden. Det er fuldstændigt ligegyldigt. Du ved, at du ALTID har penge nok hele måneden.

Tips

1. Lav et budget hver måned. Det er vigtigt og nødvendigt, hvis konvolut systemet skal virke ordentligt.

2. Del evt. pengene i konvolutterne op i kategorier
Del pengene op i kategorier som f.eks. tøj, mad, fornøjelser og lignende, hvis du har budgetteret med det. Gå aldrig på shoppingtur med tøserne med et kreditkort eller gå aldrig i byen med gutterne med et kreditkort. Det er alt for farligt! Bestem dig på forhånd til, hvor meget du vil bruge og medbring det i kontanter.

3. Giv det tid. Det vil tage et par måneder at få konvolut systemet til at virke perfekt. Giv ikke op efter en måned eller to, hvis det ikke virker med det samme. Du skal lige vænne dig til det og måske justere lidt på de beløb, der er afsat til mad og andre poster.

Har du altid penge sidst på måneden? Skriv nedenfor og gør mig glad!

Abonnér
Giv besked når

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

Hej.
Jeg er alenemor til 3 børn. Jeg har brugt kuvertsystemet i mange år og det fungerer. Der er altid penge til mad, frisør, medicin og tandlæge, indbo/cykler, studieudgifter, gavebudget, fornøjelser, ferie og uforudsete udgifter. Det er de kuverter jeg jonglerer med:-) Jeg hygger mig ved at læse inden på din side. Tak for det:-) Og tak for mange gode og nyttige råd.

Hej Bettina
Mange tak for de positive ord!

{ 2 comments… add one }