Hvis du modtager et brev, hvor du indkaldes til besøg i Fogedretten får de fleste en ubehagelig fornemmelse i maven.
Der er mange myter om, hvad der kan ske i fogedretten, men i virkeligheden er du rigtigt godt stillet, medmindre du ejer fast ejendom med friværdi eller har aktiver/ værdier, der anses for at være unødvendige.
Fogedretten bruges kun af private kreditorer/ virksomheder, som f.eks. finansieringsselskaber og banker.
Hvis du ikke overholder betalingsaftaler med det offentlige, bliver du IKKE kaldt i fogedretten, men i stedet bliver du kaldt til møde i Inddrivelsescentret, der fungerer som det offentliges ”inkassofirma”.
Mødet i fogedretten tager oftest få minutter og hvis du er forberedt og har læst denne artikel, er du godt klædt på til mødet.
Formål
Hvis du ikke overholder en betalingsaftale, kan kreditor eller dennes inkassofirma vælge at indkalde dig til fogedretten.
Kreditors formål:
- at tage udlæg i dine værdier.
- at få din underskrift på, at du accepterer lånets størrelse og eksistens, for at undgå forældelse af gælden.
- at indgå en betalingsaftale med dig
Kreditor er nødt til at indkalde dig i Fogedretten, hvis lånet er ved at være forældet, og du ikke frivilligt underskriver et nyt gældsbrev.
Kreditors rettigheder i fogedretten
Kreditor kan IKKE kræve, at du betaler eller indgår en betalingsaftale i fogedretten.
Kreditor vil spørge til din økonomi og forsøge at tage udlæg i værdier som f.eks. fast ejendom/ andelsbolig, designermøbler, bil, malerier, indskud i lejelejlighed eller andre ting, som fogeden vurderer der kan tages udlæg i.
Der kan ikke tages udlæg i ting, som du skal bruge for at kunne ”Holde et beskedent hjem og levefod”.
Fogeden vurderer individuelt, hvad kreditor kan tage udlæg i. F.eks. kan der tages udlæg i en bil. Dog kan bilen ikke tvangssælges, hvis den er afgørende for, om du kan udføre dit job OG bilen har en værdi på under kr. 3.000,-. Hvis bilen har en værdi på over 3.000,-, kan kreditor kræve den solgt på tvangsauktion, selvom den er nødvendig for at du kan komme på arbejde.
Du kan læse mere om udlæg og tvangssalg af bil i artiklen “Udlæg i bil – Kan jeg beholde den?“.
Hvis du indgår en betalingsaftale med kreditor i fogedretten, og der tages udlæg i dine værdier, skal betalingsaftalen overholdes. Hvis du ikke overholder aftalen fremover, kan kreditor senere kræve dine værdier omsat i kontanter og få det udbetalt.
Dette gælder også ejerbolig, andelsbolig, bil m.m. Du kan altså i yderste konsekvens blive sat på gaden, hvis du ikke overholder den aftale, der indgås i fogedretten.
Du kan læse mere om udlæg i artiklen “Om udlæg i fogedretten og hos pantefogeden“.
Hvis du derimod overholder den indgåede aftale, kan du beholde de ting, der er taget udlæg i.
Hvis du vælger ikke at ville lave en betalingsaftale med kreditor, kan kreditor kræve dine værdier omsat til kontanter uden videre.
Hvis du vælger ikke at lave en betalingsaftale og ikke har værdier, som kreditor kan tage udlæg i, kan kreditor kun vente på, at du en dag frivilligt vil indgå en betalingsaftale.
Hvis du ikke har værdier, der kan tages udlæg i, erklæres du ”insolvent”.
Du er fredet for alle dine kreditorer i 6 måneder, hvis du erklæres insolvent.
Læs mere om insolvens og insolvenserklæring.
Når de 6 måneder er gået, kan kreditor endnu engang indkalde dig til fogedretten, og samme møde i fogedretten gentages.
Dine pligter og rettigheder
Når du bliver indkaldt til fogedretten, står der i brevet, hvilken dokumentation, du skal medbringe.
Til mødet vil kreditor spørge til dine værdier og din økonomi generelt, og du har pligt til at tale sandt. Du kan straffes, hvis du taler usandt i fogedretten.
Du er ikke forpligtet til at betale eller indgå en betalingsordning i fogedretten. I princippet kan du tjene en million om måneden og have rigeligt økonomisk overskud til at indgå en aftale, men vælge at lade være.
Hverken fogeden eller kreditor kan kræve en betalingsordning, uanset hvad. Husk det!
Fogedens rettigheder
Fogeden vurderer og beslutter, hvilke værdier, som kreditor kan tage udlæg i.
I virkeligheden skal fogeden sørge for, at dine rettigheder overholdes. Så man kan sige, at han på din side.
Han er ”dommer” og sørger for, at alt juridisk er i orden, og at alt er gået rigtigt til.
Mødepligt
Mød altid op!
Hvis du bliver syg, ring da til fogedretten og bed om udsættelse. De vil måske bede dig om en lægeattest.
Du kan også skrive en fuldmagt til en person, der kan træde i dit sted i fogedretten. Fogeden kan dog alligevel kræve, at du møder personligt.
Hvis du udebliver uden gyldig grund, kan du risikere at møde fogeden ved din bopæl samme dag eller senere, eller blive hentet af politiet inden en overskuelig tid uden varsel!
Tips
Inden mødet skal du have lagt et realistisk budget for dig selv/ din husstand, så du kan vurdere, om du kan eller vil indgå en betalingsaftale.
Beslut altid dig for, hvad du vil gå med til i fogedretten inden mødet.
Du kan let komme til at føle dig presset og dermed lave en aftale, du ikke kan overholde. Konsekvensen af dette er, at du bagefter ikke vil have penge nok til rådighed.
Lav aldrig en betalingsaftale, du ikke kan overholde.
Ofte indkalder kreditor dig til fogedretten for at undgå forældelse af gælden.
Kontakt kreditor og spørg om mødet i fogedretten kan undgås, hvis du underskriver et gældsbrev. På den måde undgår du yderligere omkostninger til fogedret m.m.
Hvis du har spørgsmål og kommentarer til denne artikel, er du velkommen til at skrive dem nedenfor.
Jeg har lige et spørgsmål som jeg håber at kan få noget hjælp til. I 1986 fra flyttet jeg en lejlighed i (boligselskabet AKB) jeg har ikke set nogle papirer ved fra flytning som jeg har skrevet under på om hvad der skulle laves ved fra flytning, men ved indflytning skrev jeg under på at det var ok at wc og håndvask var grønt samt fliserne på væggene bare blev for det fejlet ikke noget. Nu er jeg kaldt i Foderetten for de mener at jeg skylder 56.000 kr. Jeg har ringet til boligselskabet talte min sag, de kunne ikke finde min sag hvordan skal jeg agerer i foderetten
Hej Gitte
Jeg vil anbefale, at du inden mødet i fogedretten kontakter dem og beder om dokumentation for gælden. Kreditor skal kunne dokumentere gældens gyldighed og evt. renter. Hvis kreditor ikke kan det, vil fogedretten typisk afvise indkaldelsen.
Hej – kan kreditor kræve udlæg i kolonihavehus/skur (egentlig blot en prydhave), som har kostet under 10.000? MVH
Hej Anders
Ja. En kreditor kan udlæg i værdier, der ikke anses som nødvendige. Også et kolonihavehus/ skur.
Hej. Jeg har en gæld på 5000kr og er blevet indkaldt til fogderetten men har nu kommet til pengene kan Jeg betale inden retten og skal Jeg stadig møde hvis Jeg betaler.
Hej David
Tak for spørgsmålet.
Ring til din kreditor og sig, at du betaler nu. Så er jeg sikker på, at de aflyser mødet i fogedretten.
Hej Berthel, tak for dine mange gode indlæg og svar. Virkelig kompetent.
Jeg har fået en p-møde i London i juni 2022 på 600 kr, som jeg ikke anerkender (havde stillet p-skiven). Siden har det britiske p-firma solgt inddrivelsen til et dansk inkasso-selskab, der har sporet nummerpladen. De sender mig troligt hver måned en renteopgørelse med trusler om fogderetten, og gælden er nu vokset til omkring 3000 kr. Jeg har ikke reageret på deres henvendelser og åbner ikke deres post i Eboks. Der er snart gået 20 måneder, hvor de har sat mange “10-dages frister”, men har aldrig sendt den i retten.
Spørgsmål:
På forhånd tak.
Hej René
Tak for de positive ord og spørgsmålet.
Men jeg kan desværre ikke svare dig, da forældelse og mulige retslige skridt afhænger af gældende lov i England, som ligger uden for min viden.
Tusind tak. Jeg har tjekket: forældelsen i England er seks år for p-bøder, men kun tre år i DK.
Hvad er generelt din vurdering i en sag som denne: Er det klogest at ignorere inkasso-selskaberne og undlade at tage kontakt? Giver de op på et tidspunkt? Og hvilken strategi vil du anbefale, hvis sagen kommer foran fogderetten og man ikke erkender sig skyldig i P-overtrædelsen?
Hej René
Kreditorer giver normalt ikke op. Der løber renter og gebyrer på med tiden og det kan man ikke stoppe.
Hvis du indkaldes i fogedretten, skal du lave indsigelsen inden mødet i fogedretten.
Da vil fogedretten bede kreditor om dokumentation for gælden. Hvis fogedretten accepterer kravet, er det gyldigt i Danmark.
Hvis du ikke mener, at bøden er gyldig, skal du bruge det engelske retssystem til at få omgjort bøden. Det danske retssystem tager ikke stilling til, om bøden er gyldig eller ej, da danske myndigheder ikke kan omstøde udenlandske myndigheders regler/ love.
Hvor kan jeg se om der er nogle der har taget, udlæg i mit indskud til lejligheden
hvordan finder jeg ud af det
VH
Arne
Hej Arne
Du kan spørge udlejer eller alternativt kontakte fogedretten og spørge.
Hvad sker der hvis man vælger ikke at udtale sig i fogedretten…?
Man kan ikke tvinge dig til at udtale dig. Det har dog ikke noget formål og jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne gavne dig.
Hvis man har arvet og hævet alle pengene, kan fogeden så lave lønindholdelse fra min førtidspension til privat gæld,(som jeg af princip ikke vil betale) jeg har brugt arven på andre privatlån,og er det strafbart? Jeg går ud fra at fogeden kan se jeg har arvet?
Mvh Jette
Hej Jette
Hvis man har gæld til det offentlige, kan de lave lønindeholdelse, hvilket betyder, at skatteprocenten sættes op. Dette kan andre kreditorer ikke gøre.
Du vælger selv, hvem du vil betale afdrag/ betaløb til.
Hej Bertel,
Jeg har et lån, som jeg ikke har kunne betale på i et par måneder, jeg har nu kontaktet den pågældende bank og foreslået dem, hvad jeg kan betale hver måned – de forlanger, at jeg skal sende et budgetskema, lønsedler, årsopgørelse, etc. retur til dem ..
Jeg sagde, at alle de oplysninger har de jo, og den eneste grund til, at jeg ikke kan betale det samme afdrag, er bl.a pga. inflationen og min økonomiske situation ændrer sig ikke – jeg er førtidspensionist, men de vil have alle oplysningerne igen? Er de berettiget til det?
Tak for din hjælp ☺️
Mvh.
Pia
Hej Pia
Tak for spørgsmålet.
De kan ikke tvinge oplysningerne ud af dig, hvis du ikke ønsker at give dem. Det kan dog være en betingelse, at de skal se det, hvis de skal gå med til en ny aftale.
Tusind tak for det. Det er dejligt med din hjælp. Rigtig go’ sommer herfra ☺️
Hej Bertel.
Jeg har et spørgsmål som jeg håber du kan svare mig på. Jeg har læst på anklagemyndighedens side at hvis man har bestilt en udlandsrejse inden man fik indkaldelse til at møde i retten så gælder det som gyldig grund til at kunne flytte mødet til en anden dag. Gælder dette også fogedretten?
Dbh. Christina
Hej Christina. Hvis du er ude at rejse, når du modtager indkaldelsen, så kontakt fogedretten og bed dem udsætte mødet. Det har jeg ikke oplevet er et problem. Jeg er ikke sikker på, om reglerne er de samme som du henviser til.
Hej Bertel
Kan fogedretten se hvis en bil skifter ejer inden møde i fogedretten. ?
(Ved godt det vist ikke er helt lovligt )
Tak for en i øvrigt meget oplysende side.
med venlig hilsen
Søren
Hej Søren
Det var så lidt.
Fogeden har mulighed for at finde ud af, om en bil har skiftet ejer.
Hej Berthel
Mange tak for et godt overblik.
Håber du kan hjælpe mig her.
Jeg er indkaldt i fogedretten, og er gift. Vil de kunne tage udlæg i “vores” biler, som er det eneste vi har af værdi, når jeg ikke er ejer af bilerne. Det er kun min mand, som ejer dem? Hvis børnene ejer noget af værdi, som de selv har købt, kan der tages udlæg i det også?
Hvis jeg nu gerne vil lave en afdragsordning, og de så f.eks. tager udlæg i bilerne, er det så kun der, hvor man ikke overholder en betalingsaftale, at bilen evt. vil blive solgt? (Bilerne har ikke stor økonomisk værdi, men er over 3000kr.)
Det er mig som har en gæld, jeg ikke kan betale, men eftersom jeg er gift, kan min mand så komme til at hæfte for det, ved at der f.eks. tages udlæg i noget som han har købt eller fået i gave, som kan have en værdi eller kan det kræves solgt, til betaling for min gæld?
Der er mange spørgsmål, håber du kan være mig behjælpelig.
Mvh Annie
Hej Annie
Tak for spørgsmålene.
Kreditorer må kun tage udlæg i værdier, du ejer. Så hvis din samlever står alene som ejer af biler, kan der ikke tages udlæg i disse.
Kreditorer kan ikke tage udlæg i dine børns værdier, da det anses som deres værdier, selvom de er under 18 år.
Kreditorer kan ikke tage udlæg i din mand/ samlevers værdier, hvis han ikke er medunderskriver på lånene.
hej vil lige høre vad det er op og ned på det jeg læser mig til at Hverken fogeden eller kreditor kan kræve en betalingsordning, uanset hvad. Husk det! når man googler finder jeg det her, fogedretten kan som udgangspunkt godt tvinge dig til at betale, hvis du er i stand til det. har en gammel gæld fra 2013 på 410,000 kr har 3000 over rådighedsbeløb
MVH Kjeld
Hej Kjeld
Man kan ikke tvinges til at indgå en afdragsordning. De kan dog tage udlæg i de værdier, du ejer, når du er til møde i fogedretten.
Men ikke kommende lønudbetalinger.
Den 10 års forældelsesfrist for et lån. Går den på dato eller kalenderår. Eks. Jeg var fogedretten for et kreditforeningslån i marts 2013. Nu indkalder de mig for samme gæld maj 2023 – er det indenfor skiven eller er gælden forældet?
Hej Martin
Tak for spørgsmålet.
Den går på dato. Så i dit eksempel kan den være forældet. I så fald, vil jeg anbefale, at du beder dem dokumentere, at gælden ikke er forældet.
Hvor mange gange kan inkassofirma indkalde en i fogedretten ? – hvis de gør det i en uendelighed er det så rigtig forstået at gælden aldrig bliver forældet ? Hilsen Nanna
Hej Nanna
Der er ingen grænser for, hvor ofte en kreditor kan indkalde i fogedretten, medmindre du er insolvent. Så kan de ikke indkalde dig i 6 mdr.
Det er korrekt forstået vedr. forældelse.
Kan der gøres udlæg i en bevilliget og specialindrettet handicapbil, hvor jeg jo ikke ejer hele bilen da den afdrages til kommunen, som en form for et hjælpemiddel som et forbrugsgode.
Hej Charlotte
Nej. Der kan ikke tages udlæg i handicap bilen.
Spørgsmål :: Erkender man sin gæld ved at møde op i fogedretten ???
Du kan jo ikke lade være med at møde op , ellers bliver man jo hentet af Ordensmagten…Men mener jo ikke det gør at man erkender sin gæld…mvh Lone
Hej Lone
Tak for spørgsmålet.
Når du modtager en indkaldelse, står der oftest i indkaldelsen, at du kan modsige dig kravet, hvis du ikke er enig.
Hvis du ikke gør det, erkender du sig indirekte enig i, at du skylder kreditor penge.
Hvis du ikke er enig, skal du skaks efter indkaldelsen henvende dig til fogedretten og gøre opmærksom på problemet.
Hej
Den ene bank jeg har gæld i efter et hussalg blev opkøbt (Bank Nordik) Afdragsordning skulle fornys i december af ny bank… Der nu vil have et svimlende beløb plus renter igen. Kan de det? Huset blev solgt 2017.
Jeg kunne/kan afdrage så lidt at renter ikke giver mening. Ny banks advokat har sendt mig et frivilligt forlig (hvor der vil have overskuden skat 3 år tilbage mm.. Som jeg jo ikke har mere). Kan de det?
Min gamle Afdragsordning var 300 kr og 0 rente.
Nordea der havde realkredit delen skrev renter på i 3 år og nægtede at modtage vores (eks mand og jeg) tilbud indtil da (samme som ovennævnte). Han har gang i gældssanering og får snart at vide om det lader sig gøre. Jeg har første møde om min ansøgning om 3 uger
Håber I kan finde hoved og hale i mit skriv.
Hej Anja
Tak for spørgsmålet.
banken eller deres advokat kan ikke kræve noget bestemt afdrag fra dig. Det er dig, der bestemmer, om de kan få afdrag.
Hej, min eksmand købte en bil ( da vi var gift ) uden jeg vidste det, altså jeg har ikke skrevet under på købsdokumentet. Han afleverede nøglerne til bilen banken, fordi han blev sur på dem og de solgte bilen. Efterfølgende var der et tab på bilen som min mand ikke ville betale og vi røg i fogedretten. Da vi så blev skilt gik det op for mig at jeg ikke burde hæfte for min mands gæld. Er det ikke korrekt?
Jeg har skrevet til inkassofirmaet omkring problemet, men de siger jeg hæfter uanset hvad. Det kan jeg bare ikke få til at passe.
Kan i gøre mig klogere på min situation?
På forhånd tak.
Kære Berthel. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for de meget værdifulde informationer her på siden. Jeg har et spørgesmål. Jeg vil muligvis flytte til Sverige med min Danske førtidspension. Jeg har muligvis ikke mulighed for at betale en kreditor det hele skyldige beløb inden jeg flytter dertil. Mit spørgesmål er: Er det muligt for kreditor at få lønindholdelse af min Danske pension igennem det Svenske retssystem eller er det kun igennem en eventuel Svensk løn de kan tage fra. Jeg ser frem til at høre fra dig. Med mange venlige hilsener og tak for svar.
Hej Elyar
Tak for spørgsmålet og de søde ord.
Jeg kender desværre ikke det juridiske samarbejde imellem Sverige og Danmark på dette område.
Hej,
er blevet indkaldt til møde i fodgen, med henblik på at finde en løsning gætter jeg på. Sagen er den, at jeg bor til leje, i mine forældres lejlighed, og ville i den forbindelse høre om de kan tage udlæg i depositummet, de også selv har lagt på mine vegne.
har adresse der, og bor der. Men det er forældrene der har betalt depositummet mm. hvad har de af rettigheder der?
vh
Hej Kasper
Ja. De kan normalt tage udlæg i depositum i dit lejemål. Den person, der står på lejekontrakten er som udgangspunkt den, der ejer pengene fra depositum. Alternativt skal udlejer have besked på og dokumentation på, at pengene ikke er lejers.