≡ Menu

Sådan klares Fogedretten nemt

Hvis du modtager et brev, hvor du indkaldes til besøg i Fogedretten får de fleste en ubehagelig fornemmelse i maven.

Der er mange myter om, hvad der kan ske i fogedretten, men i virkeligheden er du rigtigt godt stillet, medmindre du ejer fast ejendom med friværdi eller har aktiver/ værdier, der anses for at være unødvendige.

Fogedretten i København

Fogedretten i København

Fogedretten bruges kun af private kreditorer/ virksomheder, som f.eks. finansieringsselskaber og banker.

Hvis du ikke overholder betalingsaftaler med det offentlige, bliver du IKKE kaldt i fogedretten, men i stedet bliver du kaldt til møde i Inddrivelsescentret, der fungerer som det offentliges ”inkassofirma”.

Mødet i fogedretten tager oftest få minutter og hvis du er forberedt og har læst denne artikel, er du godt klædt på til mødet.

Formål

Hvis du ikke overholder en betalingsaftale, kan kreditor eller dennes inkassofirma vælge at indkalde dig til fogedretten.
Kreditors formål:

  • at tage udlæg i dine værdier.
  • at få din underskrift på, at du accepterer lånets størrelse og eksistens, for at undgå forældelse af gælden.
  • at indgå en betalingsaftale med dig

Kreditor er nødt til at indkalde dig i Fogedretten, hvis lånet er ved at være forældet, og du ikke frivilligt underskriver et nyt gældsbrev.

Kreditors rettigheder i fogedretten

Kreditor kan IKKE kræve, at du betaler eller indgår en betalingsaftale i fogedretten.

Kreditor vil spørge til din økonomi og forsøge at tage udlæg i værdier som f.eks. fast ejendom/ andelsbolig, designermøbler, bil, malerier, indskud i lejelejlighed eller andre ting, som fogeden vurderer der kan tages udlæg i.

Der kan ikke tages udlæg i ting, som du skal bruge for at kunne ”Holde et beskedent hjem og levefod”.

Fogeden vurderer individuelt, hvad kreditor kan tage udlæg i. F.eks. kan der tages udlæg i en bil. Dog kan bilen ikke tvangssælges, hvis den er afgørende for, om du kan udføre dit job OG bilen har en værdi på under kr. 3.000,-. Hvis bilen har en værdi på over 3.000,-, kan kreditor kræve den solgt på tvangsauktion, selvom den er nødvendig for at du kan komme på arbejde.
Du kan læse mere om udlæg og tvangssalg af bil i artiklen “Udlæg i bil – Kan jeg beholde den?“.

Hvis du indgår en betalingsaftale med kreditor i fogedretten, og der tages udlæg i dine værdier, skal betalingsaftalen overholdes. Hvis du ikke overholder aftalen fremover, kan kreditor senere kræve dine værdier omsat i kontanter og få det udbetalt.

Dette gælder også ejerbolig, andelsbolig, bil m.m. Du kan altså i yderste konsekvens blive sat på gaden, hvis du ikke overholder den aftale, der indgås i fogedretten.

Du kan læse mere om udlæg i artiklen “Om udlæg i fogedretten og hos pantefogeden“.

Hvis du derimod overholder den indgåede aftale, kan du beholde de ting, der er taget udlæg i.

Hvis du vælger ikke at ville lave en betalingsaftale med kreditor, kan kreditor kræve dine værdier omsat til kontanter uden videre.

Hvis du vælger ikke at lave en betalingsaftale og ikke har værdier, som kreditor kan tage udlæg i, kan kreditor kun vente på, at du en dag frivilligt vil indgå en betalingsaftale.

Hvis du ikke har værdier, der kan tages udlæg i, erklæres du ”insolvent”.

Du er fredet for alle dine kreditorer i 6 måneder, hvis du erklæres insolvent.
Læs mere om insolvens og insolvenserklæring.

Når de 6 måneder er gået, kan kreditor endnu engang indkalde dig til fogedretten, og samme møde i fogedretten gentages.

Dine pligter og rettigheder

Når du bliver indkaldt til fogedretten, står der i brevet, hvilken dokumentation, du skal medbringe.

Til mødet vil kreditor spørge til dine værdier og din økonomi generelt, og du har pligt til at tale sandt. Du kan straffes, hvis du taler usandt i fogedretten.

Du er ikke forpligtet til at betale eller indgå en betalingsordning i fogedretten. I princippet kan du tjene en million om måneden og have rigeligt økonomisk overskud til at indgå en aftale, men vælge at lade være.

Hverken fogeden eller kreditor kan kræve en betalingsordning, uanset hvad. Husk det!

Fogedens rettigheder

Fogeden vurderer og beslutter, hvilke værdier, som kreditor kan tage udlæg i.

I virkeligheden skal fogeden sørge for, at dine rettigheder overholdes. Så man kan sige, at han på din side.

Han er ”dommer” og sørger for, at alt juridisk er i orden, og at alt er gået rigtigt til.

Mødepligt

Mød altid op!
Hvis du bliver syg, ring da til fogedretten og bed om udsættelse. De vil måske bede dig om en lægeattest.

Du kan også skrive en fuldmagt til en person, der kan træde i dit sted i fogedretten. Fogeden kan dog alligevel kræve, at du møder personligt.

Hvis du udebliver uden gyldig grund, kan du risikere at møde fogeden ved din bopæl samme dag eller senere, eller blive hentet af politiet inden en overskuelig tid uden varsel!

Tips

Inden mødet skal du have lagt et realistisk budget for dig selv/ din husstand, så du kan vurdere, om du kan eller vil indgå en betalingsaftale.

Beslut altid dig for, hvad du vil gå med til i fogedretten inden mødet.

Du kan let komme til at føle dig presset og dermed lave en aftale, du ikke kan overholde. Konsekvensen af dette er, at du bagefter ikke vil have penge nok til rådighed.

Lav aldrig en betalingsaftale, du ikke kan overholde.

Ofte indkalder kreditor dig til fogedretten for at undgå forældelse af gælden.
Kontakt kreditor og spørg om mødet i fogedretten kan undgås, hvis du underskriver et gældsbrev. På den måde undgår du yderligere omkostninger til fogedret m.m.

Hvis du har spørgsmål og kommentarer til denne artikel, er du velkommen til at skrive dem nedenfor.

{ 1354 kommentarer }
{ 1354 kommentarer… add one }
  • Belinda 1. februar 2018, 11:55

    Hej Berthel

    Jeg skriver da min kæreste har/haft meget gæld bla. pga skilsmisse, og han har arbejdet hårdt for at blive fri for den. Jeg har også hjulpet for at vi har en chance for at komme videre (det er jo lidt deprimerende at møde en mand med stor gæld :-) )
    Nu er vi så stødt på en kreditor, som har overtaget en bank gæld, som han har været i RKI og fogedretten med. Som nu truer med RKI, retten osv. Vi har ikke flere penge at undvære lige nu, og vi betaler til dem vi kan. Og det er bare ikke blev denne gældspost’s tur endnu.
    Personligt bliver jeg frustreret over alle truslerne, for tænker at det kan de da ikke bare fordi de har overtaget gælden eller kan de?

    MVH Belinda

    • Berthel Lehmann 13. februar 2018, 09:30

      Hej Belinda
      Jo. Gældsposter kan sælges til andre kreditorer og de har ret til at inddrive gælden via inkasso og fogedretten.

  • Harry. G. 29. januar 2018, 16:52

    Jeg har problemer med at overholde en gældsaneringspost og bliver muligvis indkaldt i fogderetten. Gældsanering er over gæld som jeg har fra et tidligere ægteskab, kan min nuværende kone få taget udlæg i hendes ting, jeg har også ting i huset som ikke er mit eget, ekstra tv skærme. Kan fogderetten tage udlæg i noget som jeg har lånt af familien. Jeg kan kun give mit ord for at det er noget jeg har lånt.

    • Berthel Lehmann 13. februar 2018, 09:16

      Hej Harry
      Kreditorer kan kun tage udlæg i dine personlige ting. Din kones værdier og lånte ting, kan der ikke tages udlæg i.

  • Tina Irmgarth 24. januar 2018, 23:03

    Hej Berthel
    Jeg vil lige høre om når man er indkaldt til fogederetten, og bor sammen med en som man ikke har fælles økonomi med, kan fogden så tage udlæg i samleverens bolig og bil?
    Mvh Tina Irmgarth

    • Berthel Lehmann 29. januar 2018, 15:35

      Hej Tina
      Nej. Fogeden må kun tage udlæg i dine værdier.

  • Line 10. januar 2018, 23:15

    Hej
    For to år siden køber jeg bil sammen med min kæreste.Der blev tegnet et forbrugslån til køb af bilen og ikke billån.(kun mig står på gældspapir) efter nogle mdr overdrager vi bilen til hendes far da vi havde en gæld til ham som vi afviklede på den måde. Nu er vi gået fra hinanden og jeg står alene om galdspost. Har ikke mulighed længere at afdrage på lånet og fået indkaldelse til fogedretten. Blev inden det kontaktet af inkasso firma men de kunne ikke tage bilen da jeg ikke ejer den. der blev heller ikke registeret pant i tingbogen eller rest gald på bilen. Hvad kan jeg forvente i fogedretten de gør ved den sag?
    På forhånd tak

    • Berthel Lehmann 29. januar 2018, 15:55

      Hej Line
      Det er netop dette, der er beskrevet i artiklen. Har du et konkret spørgsmål?

  • Hans Henrik 8. januar 2018, 11:22

    Min kone har givet mig fuldmagt til at repræsentere hende i fogedretten vedr. En bankgæld der er 35 år gammel , min kone ejer ikke noget væsentligt men står med på kreditforeningslån på 1,3 mill. Men er ikke med på skødet . Lånet skal vi til at afvikle til efteråret da vi har haft afdragsfrit lån. Jeg har sagt at jeg vil være fri for at betale hendes gammel gæld. Så der er ikke penge til at betale med . Hvad gør jeg??

  • Michael 3. januar 2018, 08:25

    Kære Berthel.

    1000 tak for tage hensu alle de gode råd du har lagt op. Jeg står desværre i den situation at jeg har problemer med at betale afdrag på nogle dumme lån. Jeg har prøvet at lave en aftale med een af dem men de er hverken til at hugge eller stikke i. Jeg ville jo mene det var bedst at lave et kompromi. Skal jeg så bare lade sagen køre til inkasso og forhandle med dem? Jeg ejer hus men kun 50% af det, er gift, der er ingen friværdi i huset, jeg er teknisk insolvent. Jeg er ikke bagud med andre lån (endnu) og håber derfor at kunne lave en aftale. Skal kreditor eller fogedretten tage hensyn til ens rådighedsbeløb? Har 2 børn på 11 og 13. Håber du vil tage dig tid til at svare.

    VH.

    Michael

    • Berthel Lehmann 29. januar 2018, 14:24

      Hej Michael
      det kan jeg ikke svare kort på i en brevkasse som denne.
      Jeg vil anbefale, at du kontakter en gældsrådgiver.

  • Mona hasan 21. december 2017, 02:23

    Hej hvis jeg ikkw betaler
    Min gæld til kreditorer og kommer i fodretten og skal aftale en afdragsordning end den jeg før havde med kreditor men jeg har en bil som har værdi på næsten 180 tusind kr som jeg stadig afdrager på kan de tage den fra
    Mig ? Tak for hjælpen

    • Berthel Lehmann 29. januar 2018, 13:57

      Hej Mona
      Det sted, hvor du har lånt penge til bilen har førsteret til bilen, hvis den sælges.
      Så hvis du betaler til det sted, hvor bilen er købt, kan du beholde bilen.

  • Thomas 17. december 2017, 13:45

    Vil starte med at sige dejligt med den info du har her.

    Men kunne godt tænke mig at høre om du ved hvorfor det ikke er tilladt at man kan være med pr telefon frem for at man skal møde der inde når nu advokaterne kan tillade sig at klare det over telefonen.

    Samt når man bliver indkaldt har man så ret til en eller anden form for godtgørelse hvis man mister løn da man evt skal tage fri fra job eller hvis der er langt der ind bliver transporten så betalt?

    • Berthel Lehmann 18. december 2017, 11:39

      Hej Thomas
      Jeg ved ikke, hvorfor det er tilladt for en advokat at deltage pr. telefon.
      Det kunne være, at man vil sikre sig, at du er den person, du udgiver dig for at være.
      Man har ikke ret til godtgørelse i forhold til transportudgifter eller mistet arbejdsfortjeneste.

  • Louise v 5. december 2017, 12:57

    Hejsa. Jeg har en sag i forretten, fordi en bilforhandler skylder mig nogle penge. Han skal i fogedretten imorgen og siger han vil lave en afdragsordning. Men er han ikke også tvunget til at afdrage noget hvis han kan?? Og i så fald er det os der får et beløb hver måned eller får vi hele beløbet når han vælger at afdrage ? Også betaler af igennem nogle andre ? Forhandleren har tilbudt en sum penge for at stoppe sagen, men nogle siger jeg skal takke nej fordi jeg af alligvel får alle pengene når han vælger at afdrage ?

    • Berthel Lehmann 18. december 2017, 10:45

      Hej Louise
      Jeg har valgt at hjælpe mennesker med for meget gæld. Hvis du er kreditor, kan du f.eks. kontakte en advokat eller inkassofirma, hvis du har brug for hjælp til inddrivelse.

  • Torben 4. december 2017, 22:54

    Hej Berthel. Jeg har fået en regning fra min advokat som er 1300kr højere end aftalt. Jeg overvejer at betale hvad vi mundligt aftalte og lade fogedretten dømme mig til at betale resten hvis det bliver aktuelt. Men hvad kan det ende med at koste mig hvis det ender i fogedretten og jeg bliver dømt til at betale? Har googlet en del men der er mange modsigende oplysninger.

Skriv en kommentar

Næste artikel:

Forrige artikel: