≡ Menu

Sandheden om de grådige bankers grove forretningsmetoder

Din bank er højst sandsynligt meget samarbejdsvillig, når du har mange penge på kontoen eller skal låne penge. Men når du sidder i saksen, smækkes pengekassen i og de store bankers pengestøvsuger skruer op for sugestyrken!

Der er desværre mange danskere, der har et helt fejlagtigt syn på de store banker og deres formål.

De store banker bliver mere og mere grådige. Renter hæves med rekordfart, selv om de har gyldne tider. Nu vil jeg fortælle dig nogle ting om banker, som du måske ikke vidste!

Det handler om branding, penge og løgne

Det handler om branding. Igennem mange år har banker påvirket dig til at tro, at banken er til for at hjælpe dig. Tænk bare på bankers slogans, ”Hvad kan vi gøre for dig”, ”Stå stærkere” og BRF kredits slogan ”En god ven af huset”.

Det seneste og måske mest vanvittige slogan er fra Tønder Bank “Lokal, stærk og selvstændig“!
Banken er fra den ene dag til den anden gået konkurs!

Det er branding. Det signalerer, at banken er der for at hjælpe dig. Nærmest som et familiemedlem.

Disse signaler er helt fejlagtige og skjuler bankers reelle formål:
At suge så mange penge ud af dig som muligt.

Hvad er egentligt sandheden om de store bankers forretningsmetoder og hvordan kan du undgå at falde i deres fælde?

De store banker er nu blevet så grove og grådige i deres forretningsmetoder, at det nu er på tide at sige STOP!

Genialt koncept!

Det må være alles drøm. At have en forretning, hvor man helt selv bestemmer hvor mange penge, man vil tjene. Først tilbydes du et lån og når du sidder i saksen, har de ubegrænset mulighed for at suge endnu flere penge ud af din lomme. Så bliver det vist ikke bedre.

Bankerne er geniale! De har brandet sig som et familiemedlem og så flår de dig, når du først sidder i saksen! Uden at politikere blander sig og uden at du kan gøre noget som helst!

Jamen, min bankrådgiver er så flink

Din bank hjælper dig ikke. Det er generelt ikke en hjælp at måtte låne penge. Bankansatte er uddannet økonomer og ved udmærket godt, at forbrugslån ikke er fornuftigt. Men de skal tjene penge og derfor låner de dig penge, så de kan tjene penge på dig.

Du er ikke længere interessant for dem, hvis din økonomi halter. Altså, hvis de ikke længere kan tjene penge på dig.

Som gældsrådgiver møder jeg mange, der får et chok, når det viser sig, at den ellers så flinke bankrådgiver har smækket kassen i.

Det gælder også når du mister dit arbejde, bliver ramt af sygdom eller skilsmisse. Det er i sådanne situationer, hvor bankens sande ansigt viser sig.

Sandheden

Banken har støvsugeren godt og grundigt plantet i din lomme, når du har lån. De kan selv skrue op for styrken på sugeevnen og du kan intet gøre. Når man låner penge i banken, kan de nemlig sætte renten op, når de vil tjene endnu flere penge på dig.

Jo, den er god nok. Hvis de har lyst, kan de sende dig et brev, hvor der står at renten på dit lån stiger. I Danmark er der nemlig ikke noget renteloft. For at undgå ballade, bruger de generelle undskyldninger, der er helt ude i hampen.

Undskyldningerne kan f.eks. være økonomisk ustabilitet i Sydeuropa, finanskrisen osv. Sandheden er bare, at bankerne har milliardoverskud og selv låner pengene hos nationalbanken til den laveste rente nogensinde. I skrivende stund kan banker låne penge fra nationalbanken til 0,2 procent og de låner så pengene videre til dig til langt højere renter.

I 2012 har de store banker aldrig tjent så mange penge siden 2008. Det hindrer dem dog ikke i at hæve renten endnu mere og dermed suge endnu flere penge ud af din lomme, uden at du kan gøre noget.

Banksælgerens dilemma

Damn! Mine fingre har svært ved at ramme tasterne, når jeg forsøger at taste ordet “bankrådgiver”. Ordet “banksælger” føles mere rigtigt og skrives meget hurtigere.

Jeg har tit tænkt på, hvordan en banksælger både kan rådgive kunder fornuftigt til en bedre privatøkonomi, men samtidigt låne kunderne penge, hvilket sjældent er økonomisk klogt.

Banksælgeren sidder med 2 hatte på hovedet og hvordan kan går det op i en højere enhed? Det kan jeg simpelthen ikke forstå.
Hvordan kan man give uvildig fornuftig økonomisk rådgivning (ingen forbrugslån) og samtidigt gøre chefen glad ved at tjene penge på lån?

Uanset hvad, så er det ikke klogt at betragte banksælgeren som en økonomisk rådgiver, når det gælder, hvorvidt du skal låne eller ej.

Det hænger ganske simpelt ikke sammen, så lad være!

Man kan da bare skifte bank, ikke?

Så nemt er det ikke. Medmindre man har en god økonomi vil andre banker ikke overtage dig som kunde. Det er jo netop, når økonomien halter, at man har brug for hjælp og det er netop i den situation, hvor du er stavnsbundet.

Og det er jo smart! Du kan ikke skifte bank og det ved din bank godt. Derfor kan de roligt sætte renten ekstra op på de typer lån, som folk i økonomiske problemer har taget.

Det viser sig nemlig at nogle banker suger ekstra meget i de lommer, der ikke har mulighed for at skifte bank. Er det mon tilfældigt? Hvad tror du?

Du betaler bankernes fest

Hvad sker der, når almindelige virksomheder ikke kan tjene penge? Jo, så må de lukke. Hvad sker der, når bankerne har problemer? Jo, så bruger staten dine penge på at sikre dem et milliard overskud.

Bankerne har fået økonomisk hjælp af staten i form af hjælpepakker. Dem har du sikkert hørt om. Det går ud på, at bankerne kan låne penge af staten meget billigt. Bankpakkernes formål var at sikre en stabil økonomi i bankerne og det skal jeg lige love for, at de har fået!

Er det fair?

Banken skal jo også tjene penge. Det er nødvendigt og det accepterer jeg fuldt ud. Efter min mening har banker også en samfundsmæssig pligt. Det er en balancegang og den vipper kraftigt til den helt forkerte side for tiden!

Ser du, banker er uundværlige i vores samfund. Vi har alle brug for en konto til at betale regninger og få løn.

Hvad kan jeg gøre ved det?

For guds skyld, lad være med at optage lån! Brug kun penge, når du har sparet sammen. Så kan du selv styre din økonomi og er ikke afhængig af de grådige banker og finansieringsselskaber.

Du kan hjælpe!

Du kan gøre en forskel! Udbred budskabet ved at klikke på “Synes godt om” nedenfor.

TV programmet ”Kontant”, Magasinet ”Penge” og Ekstrabladet har nu fået nok og har endelig sat fokus på dette.
Ekstrabladet har netop startet en kampagne mod de grådige banker.

Jeg sidder i Ekstrabladets dommerpanel og skal sammen med 2 andre (Kim Valentin og Poul Madsen) kåre den mest absurde historie om banker fra Ekstrabladets læsere.

 
{ 47 kommentarer }
{ 47 kommentarer… add one }
  • Bruno Skjold Andersen 5. august 2017, 21:40

    Min holdning er, at tingene er skruet helt forkert sammen… og det vender desværre altid den tunge ende nedad.

    Således har bankerne et princip der går på, at “kreditværdige” kunder skal tilbydes lån til en meget lav rente, og de “ikke kreditværdige” kan så hoste op med rentesatser, der måske er 4-5 gange (eller mere) højere… (!)
    Men det er jo subjektivt. Jeg selv er statstjenestemand, lokomotivfører på mit 27. år, og betaler altid mine ydelser til tiden – selv om de er fælt høje…. c”.) Min gæld skyldes mit firma, som jeg var for stædig med… og jeg arbejder derfor i dag næsten udelukkende i statens tjeneste.
    Jeg kunne få en væsentligt sundere økonomi, hvis jeg blot kunne få en omlægning til en mere anstændig rente og en mere hensigtsmæssig løbetid, men de kære banker vil ikke have én som mig som kunde, medmindre jeg betaler deres ågerrenter naturligvis.

    Og for at føje spot til skade, så begynder regeringen naturligvis at sænke værdien af rentefradraget (naturligvis; de borgerlige partiers vælgere er jo de, der nyder godt af det – de har enten ingen gæld eller betaler, jf. ovenstående, en langt lavere rente).
    De, der bliver ramt af denne politik, er de fattige der må låne til en høj rente, og som ikke har så store muligheder for at komme ud af deres gældsfængsel.

    Mit forslag – for et slag i retfærdighedens tegn – går på, at de potentielt “dårlige betalere” som udgangspunkt betaler en højere rente, MEN hvis de overholder deres forpligtelser hele forløbet igennem, så skal de belønnes med en tilsvarende lavere rentesats. De har så betalt for lidt i skat i den pågældende periode, men dette er rent skatteteknisk og kan snildt beregnes og klares ved, at banken afregner dette beløb direkte med Skat – resten krediteres kundens saldo, således at der sker en dekort af lånet.
    Dette vil dels være mere retfærdigt, dels vil det motivere lånerne til at betale deres ydelser til tiden hver gang – og endelig vil det være særdeles god reklame for den enkelte bank, at de kan tilbyde et sådant produkt.

    Mht. fradragsværdien af renteudgifterne burde de venstreorienterede partier sige STOP til dette asociale arrangement! Regeringen undskylder sig med, at det bliver gjort nu, hvor “renten er lav” – ja, den er lav på nye kreditforeningslån (til velhavende), men de fattigste betaler en noget højere rente (og det er netop dem, der ikke har råd til at miste dette fradrag….!)

    Vi er nødt til at stoppe dette NU; jo før jo bedre. Jo større forskel der bliver på rig og fattig, jo sværere bliver det at lave om på det. Det er jo desværre de, der sidder på pengene, der også sidder på magten.

    • Berthel Lehmann 21. august 2017, 10:31

      Hej Bruno
      Tak for dit gode indlæg!

  • Anni 5. marts 2014, 13:57

    Optog medio 2007 et boliglån stort kr. 250.000 i Danske Bank med variabel rente. Det skulle vi aldrig have gjort. Banken har blot forhøjet og forhøjet renten. Lånet var estimeret til en tilbagebetalingsperiode på 8-10 år, men er nu beregnet til (ifl. Dankse Bank) at være tilbagebetalt i 2053 !!!!. Det betyder, at vi kommer til at betale 1.000.000 – 1.100.000 i renteudgifter (hvis vi lever så længe :-)). I dag er der en restgæld på ca. 220.000, efter at vi har betalt kr. 2.250 i afdrag og RENTER hver måned i ca. 81 måneder. Dvs. af den samlede ydelse på i alt ca. kr. 182.000. er kun 30.000 afdrag. Mærkelig nok med variabel rente – den stiger kun, den falder aldrig. Den burde jo hedde: “Stigende rente”.
    Om vi ønsker at skifte bank ? – Dertil findes kun et svar.

Drop svar

Skriv en kommentar

Næste artikel:

Forrige artikel: