≡ Menu

Sandheden om opsparing

Opsparing er IKKE et spørgsmål om matematik. Det har det aldrig været og bliver det aldrig!Opsparing handler ikke om matematik

Undskyldningerne er mange. ”Jeg sparer op, når bilen er betalt”, ”Jeg sparer op, når børnene selv tjener penge eller flytter hjemmefra”, ”Jeg får snart lønforhøjelse og så sparer jeg sammen… og det bliver ved.

Der er en laaang liste over dårlige undskyldninger for at “retfærdiggøre” at opsparingen endnu ikke er på plads!

Sandheden er, at opsparing kun er et spørgsmål én ting:
Følelsesmæssig prioritering!

Du ved det udmærket godt

Du ved udmærket godt, at det er fornuftigt at spare op, men de fleste mennesker gør det alligevel ikke. Hvorfor?

Forbi målet ”at spare op” bliver overskygget af andre ”pludselige” mål. Disse ”pludselige” mål er kilden til fiasko, selvom du nok tænker at småting ikke kan gøre den store forskel.

Lige pludseligt bliver det ”nødvendigt” at få et nyt fladskærms TV, DVD afspiller eller den nye iPhone. Det behøver ikke være store indkøb, der langsomt dræber muligheden for opsparing.

Efter en lang og hård dag, orker du ikke at lave mad og vejen går ned til den lokale pizzapusher.
Når du nu er der, skal du da også lige have en Cola med og måske går turen hjem forbi videobiksen, så der er lidt underholdning til aftenen.

Drop det unødvendige og spar op!

Når du køber dagligvarer ind i SuperBest, har de tilbud på 3 pakker chips og mens du står og venter ved kasseapparatet, kigger du sultent på den dér lækre Snickers bar, der tilfældigvis ligger på hylden ca. 15 cm. foran snuden på dig…. mums… den hopper næsten selv ned i indkøbskurven. Det er nææææsten ikke din egen skyld…

Hvad endnu værre er: gældsætte sig for at få de unødvendige luksusting som f.eks. en ny fladskærm eller mobiltelefon. Vi køber og køber, indtil alle vores penge er brugt, mens vi venter på den næste løn, så vi kan starte forfra.

Når jeg bliver rigRige sparer ikke mere op end fattige

Sjovt nok, så har folk det på samme måde, om de tjener 10.000,- eller 50.000,- om måneden. De fleste tænker nok, ”hvis jeg bare havde kr. 50.000,- om måneden, ville jeg sagtens kunne spare”, men gæt en gang! Mønsteret er fuldstændigt det samme for de mennesker, der tjener en masse penge!

Vi skal lige forkæle os selv med små projekter eller fornøjelser og sidst på måneden står man næsten og har helt ondt af sig selv, fordi økonomien ikke hænger sammen og i tankerne rumsterer tanken om, at det er umuligt at spare sammen.

Hvad hvis?

Hvis en læge fortalt dig, at dit barn var ved at dø og kun kunne reddes med en operation i udlandet, der koster 10.000,-. Kunne du så spare 10.000,- sammen?
Ja, selvfølgelig kunne du det!

Du ville sælge alle de ting, du kunne undvære, stoppe enhver udgift, der ikke er nødvendig for at overleve, og du ville tage et ekstra arbejde om aftenen. Den dér Snickers i SuperBest ville under ingen omstændigheder hoppe ned i din indkøbskurv. Du ville ikke engang lægge mærke til den!

Nu har du lige pludseligt fokus på at spare op og tjene mere.

Det er sandheden om opsparing! Prioritet og fokus

Følelser og prioritet

Du prioriterer bedst ved at bruge dine følelser (vrede, frygt eller glæde). Brug dem til at nå dine mål.

Udnyttelse af disse følelser og fokus er måden at spare op på, betale dine kreditorer ud hurtigere eller andre økonomiske mål.Prioritet og fokus

Annoncører og markedsføring påvirker hver dag vores følelser og prøve at ændre dine ønsker til behov for at få flest penge ud af dig. Det er på tide stoppe med at lade dig narre!

Følelser gør os til slaver. Ligegyldigt hvor uddannede eller sofistikerede vi er, styres vi af følelser. Og de følelser kan du stoppe ved at være bevidst om dem og planlægge, hvad dine penge skal bruges til.

Kom i gang nu!

Uanset om du sparer op til en rejse, vil betale kreditorer hurtigt eller skal købe vintertøj til lille Ida eller Mads, så begynd at spare op nu!

Det er aldrig for sent og giver en god mavefornemmelse!

Jeg sætter stor pris på din mening eller kommentar på denne side om emnet. Jeg læser dem alle og kommenterer de relevante.
Skriv din mening nedenfor! 

 
{ 30 kommentarer }
{ 30 kommentarer… add one }
  • Elin 28. februar 2017, 16:35

    Hvordan det, når grundbeløb folkepension nedsættes, skatten sættes til 100.000. Mdl. faste udgifter ligner 20-21.000 efterhånden. Med brønd ødelæggelser og sager opstår grundet ulovligt nabobyggeri. Samme fyr med 40-45 meter høje træer nær skel syd/vest æder strømproduktion op. Betaler aldrig for ødelæggelser eller forbrug. Besparende fyring ikke lader sig gøre, invalid, kommune hjælper ikke med brændsel ind. Ulovligheder overlades til de lovlige.

Drop svar

Skriv en kommentar