≡ Menu

Udlæg i arv

Udlæg i arv

Kreditorer kan i de fleste tilfælde tage udlæg i arv, medmindre du som arving giver arveafkald (så du intet arver) eller hvis arven er “båndlagt” via et testamente.
Læs om de forskellige regler og kend dine rettigheder.

Udlæg i ”almindelig” arv

Ved arv under ”normale” omstændigheder kan kreditor tage udlæg i arv straks efter dødsfaldet.

Udlægget behøver ikke at vente på behandlingen af dødsboet, men kan tages straks efter dødsfaldet, også selv om arvens størrelse endnu ikke er opgjort.

Undtagelser
Arvegods med særlig personlig betydning kan være beskyttet mod udlæg. Det kan f.eks. være smykker, møbler eller andet. Dog kan der være undtagelser, hvis værdien er forholdsmæssig stor eller hvis den ikke vurderes at have en særlig personlig betydning for dig.

Arveafkald

Hvis du vælger at give arveafkald, mister du selvfølgelig arven og dermed kan kreditorer IKKE tage udlæg, da du er ”arveløs”.

Du kan ikke give arveafkald efter, at der er taget udlæg i arven.
Arveafkald bør af bevismæssige årsager gøres skriftligt.

Båndlagt arv

En ”båndlagt arv” betyder, at den afdøde ved testamente har bestemt, at arvingen ikke kan bruge/ få råderet over dele eller hele arven.
Arven vil være anbragt på en konto i arvingens navn i en særlig “forvaltningsafdeling” i en bank.
Og dermed kan kreditor IKKE tage udlæg i arven i perioden, hvor arven er ”båndlagt”.

Regler for ”båndlagt arv” gælder alle værdier. Det kan f.eks. være penge, værdipapirer, fast ejendom m.m.

Reglerne for ”båndlagt arv” er forskellige efter, hvem der arver.

Hvis arvingen er barn, barnebarn, oldebarn osv. (livsarving)

I dette tilfælde kan arven kun båndlægges i op til arvingens 25 års fødselsdag.
Efter arvingens 25 års fødselsdag bliver arven frigivet og kreditor kan tage udlæg i den.

Bemærk! En ægtefælle betragtes IKKE som ”livsarving”.

Der kan ikke tages udlæg i arv, der er båndlagt

Båndlagt arv er beskyttet mod udlæg

Hvis arvingen IKKE er en ”livsarving”

Altså, hvis arvingen IKKE er et barn, barnebarn osv., så kaldes arven ”friarv”.

En ”båndlagt friarv” kan båndlægges indtil arvingen dør og behøver IKKE at være begrænset tidsmæssigt, som hvis der er tale om arv til barn, barnebarn osv.

Så i princippet kan en sådan arving aldrig bruge arven, hvis det er penge og først når arvingen dør, bortfalder båndlæggelsen og derfor kan kreditor IKKE tage udlæg i arven.

Dog kan arvingen hæve renter og udbytte af ”båndlagt arv”.
Nogle gange er der i testamentet sat betingelser for, hvorledes hævning kan ske.

Hvad bruges båndlagt arv til?

”Båndlagt arv” bruges til f. eks. at undgå at en ung arving bruger pengene for hurtigt og uansvarligt.
Båndlæggelse kan være en valgt periode, hvorefter arven ”frigives”.

Udlæg i renter/ udbytte fra ”båndlagt arv”

Hvis arven er båndlagt, kan arvingen frit hæve renter/ udbytte, men arvingens kreditorer kan ikke tage udlæg i renter og indtægter, der ikke er hævede, i indtil 6 måneder efter forfaldsdagen (den dag, hvor pengene kunne hæves).

Først efter de 6 måneder kan kreditor tage udlæg i renter/udbytte, hvis beløbet ikke er hævet.
Er renter/ udbytte hævet, kan der frit foretages udlæg i disse.

Du kan som arving ikke selv båndlægge din arv og slippe for udlæg.
Båndlæggelse af arv SKAL ske ved testamente.

Også dødsfaldssummer, der udbetales  fra en persons pensioner og livsforsikringer kan båndlægges for modtageren. Sådan båndlæggelse SKAL ske ved meddelelse til pensions- eller forsikringsselskabet.

Er du interesseret i at lave et testamente?

Så anbefaler jeg, at du kontakter MinAdvokat.

Mere information om ”Båndlagt arv”:

Læsd “Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Har du spørgsmål om udlæg i arv?

Jeg har lavet meget research for at skrive denne artikel, men jeg er ikke ekspert på området. Derfor kan jeg ikke tilbyde rådgivning eller svare på spørgsmål om dette emne.

 

Comments on this entry are closed.