≡ Menu

5 grunde til at undgå lån

Forbrugslån er ødelæggende på så mange måder og nu vil jeg fortælle dig hvorfor.

Gæld er som et fængsel. For hver gang du låner penge, låser du endnu er dør bag dig og vejen tilbage bliver endnu længere!

Gæld er som et fængsel. For hver gang du låner penge, låser du endnu er dør bag dig og vejen tilbage bliver endnu længere!

Hvis du kender mig bare en lille smule vil du vide at jeg bander og svovler, samtidigt med at jeg skriver disse ord!

Der er dog 2 typer lån, jeg til nød kan acceptere. Det kan du læse om i denne artikel.

Jeg har ikke skrevet dette for at give dig dårlig samvittighed, hvis du har problemer med gæld, men derimod for at give dig mere mental styrke og motivation til at stoppe med at optage flere lån og kæmpe for at blive gældfri.


Top 5 grunde til IKKE at optage lån:

1. Du smider penge i skraldespanden

Når du optager et lån, skal der for det meste betales renter. Det betyder, at hvis du f.eks. låner penge til et nyt fjernsyn, bliver prisen på dit fjernsyn (når lånet er betalt) oftest mere end 50% dyrere!
Er det smart at betale 50% mere for en vare?

[adrotate group=”31″]

 

2. Depression og dårlig livskvalitet

Når (ikke hvis) noget går galt i dit liv (arbejdsløshed/ skilsmisse/ sygdom m.m.) falder økonomien ofte sammen, hvis du har for meget gæld.

Når du kommer ud for svære tider i dit liv, er det mindste du har brug for, økonomiske problemer! Du har i forvejen været ude for et stort psykisk pres og nu skal du til at forholde dig til rykkere, fogedretten og alt, der følger med. Det er en rigtig god start til en depression!

3. Farvel til din frihed

Afdrag til lån begrænser din frihed. Jo flere faste udgifter du har, des mindre flexibel bliver du. Du kan muligvis ikke skifte job, hvis du har lyst. Måske giver dit drømmejob mindre i løn, så du binder dig selv. Derudover kan arbejdsløshed, sygdom eller anden form for nedgang i indtægt give dig livslange økonomiske problemer.

4. Konflikter i parforhold

Gæld er genialt, hvis dit forhold skal ødelægges!

Gæld er genialt, hvis dit forhold skal ødelægges!

Økonomi er en af de største årsager til skilsmisse. Når økonomien bliver trang, går det ud over parforholdet. Drop nu det der med, at du kan leve af kærlighed og kildevand!

Jeg tror desværre, at mange par bliver sammen, fordi de har sat sig hårdt økonomisk.

En skilsmisse er i forvejen hård, og hvis man samtidigt ved, at konsekvensen bliver økonomiske problemer bliver det ikke nemmere.

Hvis de ikke havde de problemer, ville de ikke længere være sammen. Det er sørgeligt!

Konsekvensen for skilsmisse er ofte, at boligen skal sælges med et kæmpe tab og dermed står begge parter med en kæmpe gæld.

Derudover har mange desværre taget fælleslån, hviket giver store konflikter, da man er afhængig af hinanden. Hvis den ene part ikke betaler det aftalte afdrag, går kreditor efter den anden. Forestil dig lige, hvilket had det ofte giver imellem tidligere partnere.

Jeg ser det ofte og det er grimt! Særligt, når børn er involveret.

5. Ødelagte familie relationer

Denne er en af de værste! Nogle tror, at lån imellem familie og venner er godt. Det er det værste og det ødelægger alt for ofte forhold imellem venner og familie.

Jeg har mødt snesevis af familie medlemmer, der ikke har talt sammen i årevis pga. gæld. Ikke pga. store lån, men pga. af de følelser der opstår, når betalingsaftalerne ikke længere kan overholdes.

Det, der startede med at være en tjeneste, endte med et helvede og livslange konflikter. Et tydeligt tegn på, at penge og familie og økonomi er en dårlig cocktail, er arv. Er du klar over, hvor mange familier der opløses pga. uenighed om arv?

Familie/ venner og lån skal du holde dig langt fra!

2 typer lån, der kan accepteres

Jeg havde håbet, at jeg ikke skulle skrive dette afsnit, men jeg slipper ikke. Der er generelt 2 typer lån, som jeg kan acceptere i nogle situationer.
Det første er boliglån og det andet er lån til gældsrådgivning, dog med forbehold!

Jeg vil langtfra anbefale at låne til en bolig, men kan acceptere det, hvis der er 2 betingelser opfyldt:

Boliglån
1) Du skal have sparet sammen til udbetalingen
2) Du skal have sparet yderligere 20% af boligens værdi sammen i tilfælde af, at du bliver nødt til at sælge boligen hurtigt (evt. skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom osv.) Det dækker ofte udgift til ejendomsmægler og evt. prisfald på din bolig)

Gældsrådgivning
Hvis du er endt i en ond cirkel og ikke kan betale dine faste udgifter. Du har langtfra råd til opsparing og har brug for hjælp til at komme på ret køl økonomisk. Det kan virke underligt at jeg kan acceptere denne type lån, men hvis det er den eneste måde at komme videre på, er det ok.

Kan andre typer lån accepteres?

Du drømmer ikke om, hvor mange undskyldninger jeg har hørt for at retfærdiggøre forbrugslån. Jeg har oplevet 2-3 tilfælde, hvor jeg har set nødvendigheden i det. Resten er god gammeldags indbildning og et dårligt forsøg på at bilde sig selv og andre ind, at et lån var nødvendigt.

Det handler om at smide fisken på disken og indse, at man har truffet forkerte valg og derefter komme videre. Hvis du bliver ved at bilde dig selv en masse ind, fortsætter du den onde cirkel og vejen tilbage bliver endnu længere.

Jooo, hvis din kæreste er blevet bortført af kannibaler i Afrika under en ferie og kræver en løsesum på kr. 30.000,- og du ikke lige har dem stående på kontoen og det er også i orden at låne penge, hvis du har en sjælden livstruende mavesygdom, der kun kan kureres af en bestemt Voodoo præst på Haiti osv.

Men tro mig, det sker ikke tit!

Abonnér
Giv besked når

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
{ 0 comments… add one }