
Vil du vide, hvor meget du realistisk skal betale hver måned, hvis du får gældssanering i 2026?
Denne betalingsevne beregner hjælper dig med hurtigt at få overblik.
Du indtaster dine månedlige tal, og beregningen sker automatisk.
Betalingsevne er det beløb, du har tilbage hver måned, når nødvendige faste udgifter og leveomkostninger er trukket fra din indkomst.
Det er netop dette tal, skifteretten bruger til at vurdere, om – og hvor meget – du kan afdrage.
▼ Indtast dine månedlige tal nedenfor – beregningen sker automatisk.
(Se vejledningen under beregneren for hvilke tal der skal indtastes.)
Hvad er betalingsevne ved gældssanering?
Betalingsevne betyder i praksis det beløb, der er tilbage hver måned efter faste udgifter og rådighedsbeløb er trukket fra din indkomst.
Hvis resultatet er:
- Positivt → der kan blive fastsat et månedligt afdrag
- 0 → ingen reel betalingsevne
- Negativt → økonomien er allerede presset og taler imod gældssanering
Det er vigtigt at forstå, at betalingsevne ikke er det samme som rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbet er et fast minimumsbeløb til almindelige leveomkostninger.
Sådan udfylder du felterne korrekt
For at resultatet bliver retvisende, er det vigtigt at vide, hvad der skal med – og hvad der ikke skal med.
Bor du med partner / samlever?
Her angiver du, om I er to voksne i husstanden.
Hvis du vælger ja, deles boligudgiften automatisk i to, fordi I normalt forventes at betale halvdelen hver.
Derudover reduceres dit rådighedsbeløb fra kr. 7.880,-/ mdr. til kr. 6.680,-/ mdr.
Din udbetalte løn / pension pr. måned (efter skat)
Her skriver du det beløb, der reelt går ind på din konto hver måned.
Det kan være:
- Løn
- Pension
Det er altid beløbet efter skat – ikke bruttoløn.
Boligstøtte / boligsikring (husstandens pr. måned)
Hvis du/ I modtager tilskud til husleje, skrives det her.
Det er hele husstandens boligstøtte – ikke kun din andel.
Husstandens boligudgifter pr. måned
Her medtages kun følgende boligudgifter:
- Husleje eller boligafgift
- El
- Vand
- Varme
Ikke mobil abonnement, internet, streaming, tv-pakker eller lignende.
Bor du med samlever, deles beløbet automatisk i to i beregningen.
A-kasse / fagforening
Det månedlige kontingent, hvis du betaler det.
Transportudgifter til og fra arbejde
Her skal kun medtages nødvendige udgifter i forbindelse med arbejde.
Eksempler:
- Tog/ buskort
- Brændstof/ el til og fra arbejde
- Eventuelt nødvendige biludgifter relateret til arbejde
- Evt. afdrag til bil, forsikringer og vægtafgift/ grøn ejerafgift
Ikke transportudgifter til fritid, ferier eller lignende.
I beregningen fratrækkes automatisk 950 kr. pr. måned, da dette normalt forventes dækket af rådighedsbeløbet.
Kun transport ud over 950 kr. tæller derfor med.
Medicin / behandling i gennemsnit pr. måned
Her medtages kun:
- Lægeordineret medicin og behandling
- Din egenbetaling efter tilskud
Almindelige håndkøb uden lægeordination tæller normalt ikke med.
Hvad med børn under 18 år?
Beregneren tager ikke hensyn til børn.
Det skyldes, at indtægter og udgifter til børn normalt opgøres i et separat budget/regnskab.
Her indgår fx:
- Børne- og ungeydelse
- Institution/ SFO
- Rådighedsbeløb
- Særlige behov
Den samlede netto-udgift til børn bliver derefter godkendt som en fast udgift i det samlede budget, når din økonomi vurderes.
Det betyder, at børn stadig tæller med – men i en særskilt opgørelse.
Rådighedsbeløb – hvad dækker det?
Rådighedsbeløbet er et fast beløb, der skal dække alle øvrige almindelige leveomkostninger, fx:
- Mad
- Tøj og sko
- Forsikringer
- Mobiltelefon
- TV/streaming
- Briller
- Uforudsete udgifter
I beregneren anvendes følgende satser for 2026:
- Enlig: 7.880 kr.
- Samlever (pr. person): 6.680 kr.
Sådan udregnes betalingsevnen
Kort fortalt:
Indtægt – (bolig + nødvendige faste udgifter + rådighedsbeløb) = betalingsevne
Bliver tallet negativt, betyder det typisk, at der ikke er realistisk mulighed for afdrag og det taler i mod gældssanering, da budgettet hænger sammen.
Bliver tallet positivt, er det dette beløb, der kan danne udgangspunkt for en månedlig betaling i en gældssaneringsperiode, der typisk varer 3 år.
Beregningen er vejledende
Beregneren giver et realistisk estimat, men den endelige vurdering sker altid individuelt.
Forhold som helbred, arbejdssituation, midlertidige udgifter og børnebudget kan påvirke resultatet.
Få en gratis vurdering af din økonomi
Er du i tvivl om, hvordan din betalingsevne bliver vurderet – eller om gældssanering kan være en mulighed for dig?
Du kan få en gratis og uforpligtende vurdering af din situation.
Vi gennemgår din økonomi og giver dig et realistisk billede af dine muligheder – uden pres og uden binding.
Lovgrundlag
“Bekendtgørelse om gældssanering” og retspraksis.
Bemærk:
Artiklen bygger på min egen erfaring og forståelse af reglerne om gældssanering.
Reglerne er komplekse, og hver sag vurderes individuelt.
Derfor bør du altid få en konkret vurdering af din egen situation.
(Sidst opdateret den 5. marts 2026)
