≡ Menu

Drop ”stakkels mig” attituden

Vejen ud af gæld kræver den rigtige indstilling. En positiv indstilling. Desværre har nogle mennesker en negativ indstilling, hvilket giver en dårligere livskvalitet for dem selv og deres nærmeste.

Mød Nick i videoen. Fantastisk gut!

Mød Nick i videoen. Fantastisk gut!

I denne artikel skal du møde Nick på video. Han er født uden arme og ben.
Du skal opleve hans indstilling og jeg håber det giver dig inspiration, hvis dårlig økonomi påvirker dig for meget.

At have gæld kan påvirke humøret og det er fair nok. Måske er du endt i en svær situation, hvor gælden er stor og måske vokset dig over hovedet. Det kan til tider føles håbløst.

Det kan du bare ikke bruge til noget!

En negativ indstilling ændrer INTET. Du bliver ikke hurtigere gældfri ved at være negativ og gælden forsvinder ikke af sig selv, hvis du er negativ.

Det forpester din hverdag og for mig handler livet om at blive begejstret så ofte som muligt. Den negative indstilling ødelægger de oplevelser, der gør det sjovt og spændende at leve.

Måske kender du det fra din omgangskreds eller familie. Negative mennesker suger energi ud af omgivelserne. Deres formål er at brokke sig og give skylden til alle andre end dem selv. Deres tid bruges på, at få andre til at bekræfte dem i, at der findes så mange dårlige ting og dumme mennesker.

De higer efter bekræftelse i deres negative syn på livet og tit er man mest tilbøjelig til at nikke og komme væk så hurtigt som muligt.

Det er ikke min skyld

Jeg hører det desværre tit i forbindelse med gæld. ”Min eks. kæreste lånte penge af mig” eller modebladene påvirkede mig til at købe Chanel briller eller Gucci tasker. ”Jeg måtte købe en dyr bærbar til mine børn. Alle deres venner har jo også sådan en”.

I USA går de som sædvanligt helt over gevind. MacDonalds sagsøges af tykke mennesker, der mener, at de er blevet fede på grund af maden. ”Der stod ikke på menuen, at man kan blive fed, når man æder på MacD 4 gange om ugen!”

Måske kender du også til historien om en katteejer, der sagsøgte en producent af mikrobølgeovne fordi hun havde sat sin kat ind i ovnen for at tørre den efter et bad!
”Der stod ikke i manualen, at man ikke kunne tørre katte i en mikrobølgeovn”. Herregud!

Fælles for disse mennesker er, at skyde skylden på andre og se bort fra eget ansvar.

Tag ”Ja hatten” på

Se det i øjnene. Måske føler du, at du har dummet dig gevaldigt. Og ved du hvad?
Det har du sikkert også! Og så er den ikke længere!

Men det kan du ikke ændre på nu. Det er fortid. Se det i øjnene og kom videre. Tænk over, hvordan du kommer videre bedst muligt. Kend dine muligheder og gør noget ved det. Planlæg din økonomiske fremtid og se fremad.

Jeg siger ikke at det er nemt, men det er nødvendigt for at leve bedst muligt!

Jeg har også skrevet om dette emne i artiklen “Flov over din gæld?“. Den synes jeg du skal læse.

Abonnér
Giv besked når

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
{ 0 comments… add one }

Næste artikel:

Forrige artikel: