≡ Menu

Top 10 budgetfejltagelser

Det er nemt at taste nogle tal i et budgetskema, men det er langtfra nok. Mange oplever at budgettet ikke holder når hverdagen kommer, og det giver utryghed og en ustabil økonomi.

I denne artikel vil jeg komme ind på de 10 hyppigste ting, som mange glemmer, når de laver et budget. Som hovedregel skal alle udgifter, der kan forudses, skrives i et budget.

1) Mad budget

Vær opmærksom på udgifter til mad

Vær opmærksom på udgifter til mad

Det er nemt at komme til at bruge for mange penge på mad. Den bedste måde at styre det på, er at lave en kuvert for hver uge. Denne kuvert skal indeholde det kontante beløb, der er afsat til mad. På den måde bliver det helt tydeligt for dig, hvor meget du har brugt og hvor meget der er tilbage til resten af ugen.

Der er også noget psykisk i at bruge kontanter, når du køber ind. Det gør mere ”ondt” at bruge kontanter end at svinge kortet igennem en terminal. Undersøgelser i USA viser, at man bruger 12% mere, hvis man køber med kort, sammenlignet med at bruge kontanter!

2) Glemte udgifter

Ja, det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk svært for de fleste at huske alle udgifter udenad. Det er meget nemt at glemme udgiften til buskortet, lille Emmas kontingent til spejder og så videre.

Derfor vil jeg anbefale, at du først indtaster alle de udgiftsposter, du kan huske. Derefter ser du dine kontoudtog igennem for det sidste år. Nogle udgifter betales nemlig ofte én gang om året, som f.eks. forsikring, kontingent til sportsaktiviteter m.m.

3) Husk nødopsparing!

Glem alt om et budget, hvis du ikke har en nødopsparing! Der vil helt sikkert komme udgifter, du ikke kan tage højde for i dit budget. En stjålet cykel, tandskade, tabt buskort, fjernsynet springer i luften eller vaskemaskinen begynder at lyde mærkelig og jeg kunne blive ved.

Disse uforudsete udgifter er umulige at sætte i budgettet. Derfor skal du have en nødopsparing på min. kr. 5.000,-, der kan bruges, hvis sådanne ting sker. Hvis du ikke har en nødopsparing, skal pengene hentes fra budgettet, der så pludselig ikke holder længere. Læs mere om nødopsparing og hvordan du hurtigt får skrabet den sammen i trin 2 i ”De 6 trin”.

4) Kommende højtider

Hvert år kommer Julen, nytårsaften, sommerferien, vinterferien, fødselsdagene, fastelavn, konfirmation, dit barns fødselsdag og så videre. Husk at budgettere med dette. Det kan nemt forudses og derfor bør du have en opsparing til disse typer udgifter.

5) Kommende større udgifter

Måske har du planlagt at skulle flytte til en anden bolig og skal bruge et depositum eller en udbetaling. Din cykel skal snart udskiftes eller du vil gerne have et nyt og større fjernsyn snart. Bilen skal også skiftes på et tidspunkt. Bilen skal i hvert fald have skiftet dæk på et tidspunkt.

Alle kommende ønsker og kendte udgifter skal der tages højde for, når du laver budgettet. På den måde holder budgettet, selvom du en måned skal bruge et større beløb til noget.

6) Separat rådighedskonto

Hvis du kun har én bankkonto, er det svært at holde overblikket over, hvor mange penge du skal sætte til side til kommende udgifter hver måned. Det er nemt at tage fejl og for mange er det en fristelse at bruge pengene, hvis der står nogle på din konto.

Derfor skal du have en rådighedskonto, hvor et bestemt beløb overføres hver måned. Dette beløb skal bruges og KUN bruges til de daglige udgifter.

Det er vigtigt ikke at blande budgetkontoen sammen med rådighedskontoen. Læs mere om dette i trin 1 i ”De 6 trin”. Der kan du læse hvordan du bedst muligt kan organisere dine konti i banken.

7) Forsikring

Alle bør have en indbo/ ansvarsforsikring

Alle bør have en indbo/ ansvarsforsikring

Alle bør have en indbo/ ansvarsforsikring! Det er økonomisk uansvarligt ikke at have en.

Du kan nemt komme til at være skyld i, at en cyklist vælter og kommer til skade og det kan nemt komme til at koste dig mange tusinde kroner, endda flere hundrede tusinde, hvis du er uheldig.

Hvis det er din skyld har du pligt til at erstatte og betale for de skader, du har forvoldt personen.
Nogle mennesker er uheldige og uden forsikring, kan man risikere at få en gæld for resten af livet! Så der er ingen undskyldninger. Hvis du ikke har en Indbo/ ansvarsforsikring, så køb en nu!

Besøg Findforsikring.dk og find det bedste tilbud. Det er ikke særligt dyrt og nogle af forsikringsselskaberne tilbyder at du kan betale en gang om måneden.

Drop undskyldningen med, at du ikke har råd. Du har ikke råd til, ikke at have en forsikring!

8) Telefonregningen

Denne er rigtigt slem. Det er svært at forudse, hvor meget man taler i telefon i fremtiden. Man kan selvfølgelig lægge et budget for, hvor meget man må tale, men det kan være svært at holde. For at mindske risikoen for, at telefonregningen pludseligt stiger, bør du købe et abonnement med fri tale og sms, hvis du bruger det.

Der findes billige mobiltelefon teleselskaber, hvor du betaler et fast beløb om måneden med ubegrænset forbrug af sms, mms og internet. Det sikrer ikke et 100 % fast forbrug, men chancen for at budgettet holder er meget større.

9) Se budgetskemaet igennem hver måned!

Alle udgifter ændrer sig løbende. Måske har du fundet en billigere forsikring, et billigere telefonabonnement. Familien har fået et kæledyr eller lige tegnet et abonnement på en avis.

Alle disse udgifter ændrer sig løbende og derfor er det vigtigt at du hver måned går alle posterne igennem og sikrer dig, at der ikke er kommet nye udgifter, der mangler i budgetskemaet.

10) Forskudsopgørelse

Hvert år vurderer SKAT, hvor meget du kommer til at tjene i det kommende år. Disse tal vurderes ud fra, hvor meget du har tjent i forrige år. Denne udregning fra SKAT er ofte forkert. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at du får lønforhøjelse, skifter job eller får et ekstra arbejde eller måske tjener nogle penge ved siden af dit almindelige arbejde.

Hvis du tjener mere, end hvad SKAT har vurderet, har du en stor chance for at få et skattesmæk. Det vil sige, at du skal betale penge tilbage til SKAT, når året er omme. Det kan meget nemt vælte økonomien, da du ikke er forberedt på dette i dit budget.

Derfor bør du jævnligt (mindst én gang hver tredje måned) logge ind på din skattemappe på skat.dk, og se om din forventede indtjening skal rettes. Så snart din løn/ indtægt ændrer sig i løbet af året, skal du straks ændre dine tal hos SKAT. Så undgår du at skulle betale penge tilbage, når opgørelsen kommer.

Abonnér
Giv besked når

1 Kommentér
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

Spiir er rigtig godt, jeg har brugt det i mere end 5 år. Grunden til du skal give adgang til banke, så kan systemet selv indlæse posteringer fra din bank. Alternativet var gør i tiden skulle man selv hente filen fra banken og selv indlæse den i spiir, og det slipper man for. Og så er det kun læseadgang de har.

{ 1 comment… add one }