≡ Menu

Penge og børneopdragelse

Så er første Podcast i luften. Klik på start knappen ovenfor for at høre podcasten (ca. 32 min.)

Hør interviewet om penge og børneopdragelse med Lisbeth Nebelong

Hør interviewet om penge og børneopdragelse med Lisbeth Nebelong

Denne gang er emnet “Penge og børneopdragelse

Skal børn have lommepenge? Skal de have pligter for at få lommepenge og hvordan sørger man for, at ens barn får et fornuftigt forhold til penge og undgår forbrugslån, når de flytter hjemmefra?

Jeg interviewer journalist, mor og forfatter til 7 bøger om økonomi, Lisbeth Nebelong.

Som jeg lovede i podcasten, kan du nedenfor se KL´s satser (2012) for lommepenge til børn samt link til Lisbeths hjemmeside og nedenfor kan du læse historien om de 3 familier.

Lommepenge

Alder:
3-10 år pr. uge   kr 28,-
11-13 år pr. uge   kr 58,-
14-15 år pr. uge   kr 117,-
16 år og ældre pr. uge   kr 236,-

Lisbeth Nebelongs hjemmeside

Er du en Steen, Strøh eller Sund?

På en villavej i Velstandsdanmark bor tre familier i tre ens parcelhuse; Steen, Strøh og Sund.
Hver familie består af far, mor og teenagedatter. De har alle en husstandsindkomst på godt en halv million og tilhører således ”den store danske middelklasse”.

Tilsyneladende ligner familierne hinanden som tre dråber vand.Men ser man nærmere efter, har de måske nok samme levevilkår, mens deres livsstil er vidt forskellig.

I Strøhs garage står en spritny Suzuki Grand Vitara femdørs-firhjulstrækker, en Audi A 3 og tre Avenue-cykler. Hos Sund står en Lupo og tre standardcykler, mens Steens garage fungerer som ”forrådskammer”.

Indenfor hos Strøhs er der fuldt af trendy møbler, og hi-fi-udstyret er det nyeste nye; på den ene stuevæg hænger en halvtreds tommer B&O fladskærm, der er også tv i soveværelset, i teenageværelset og i køkkenet, hvis oprindelige interiør er erstattet af et Poggenpohl samtalekøkken med gastronomiske luksushvidevarer og Corian bordplader, samt brede plankegulve i Douglas-fyr med gulvvarme.
Samtlige Steens møbler er købt i Biva, mens Sunds hjem er enkelt indrettet med en blanding af danske designerklassikere og Ikea-møbler.
Man behøver ikke være sociolog for at gætte, at de tre familier tilhører hver sit segment med dertilhørende holdninger og værdier.

For Steens er mantraet ”billigst”. De studerer omhyggeligt samtlige tilbudsaviser og tager gerne i Bilka på storkøb, når der er tilbud på køkkenruller, kiks, dåsemakrel og andet, der kan lagres i ”forrådskammeret”. De rejser sjældent, de bruger aldrig penge på at gå ud og spise, og datteren får kun de lommepenge, hun kan tjene ved at udføre forskellige, nøje prissatte opgaver i hjemmet.
Steens kan ikke udstå ødselhed og sætter alt, hvad de kan til side til pensionsalderen. Dybest set er det frygten for ikke at have ”nok”, der gennemsyrer deres (følelses)liv.

Familien Strøh fnyser af foragt ad familien Steen. Deres mottoer er ” vi lever kun én gang” og ”den, der gemmer til natten, gemmer til katten”. Og ud fra devisen ”så meget som vi arbejder, har vi fortjent at forkæle os selv”, shopper de ofte og gerne. De elsker at købe modetøj, gadgets og andre must-haves til hjemmet, afprøve nye hotte restauranter samt tage ud at rejse, som de gør fem-seks gange om året inklusive skiferien og juleshoppingen i New York. De bruger konstant mere, end de tjener, men hidtil har der ikke været problemer med at få hævet kassekreditten eller få et nyt forbrugslån. For Strøhs er man nærig, hvis man går op i penge; det absolut værste man kan være. Og de kan naturligvis ikke selv se, at deres begær efter mere, mere, mere på et dybere plan er Steens frygt for ikke at have nok – blot i ny og smartere forklædning.

I det midterste hus hos familien Sund hænger, på opslagstavlen i køkkenet et citat fra den kinesiske visdomsbog: ”Den, der ved, han har nok, er rig”.
Hr. og fru Sund synes, det passer ganske godt på dem selv, for de føler sig – i sætningens forstand – rige. Ikke at de kan købe hvad som helst når som helst, men de mangler ingenting. De bor godt og har det godt, de har råd til at spise sund og god mad og til at rejse, når de ønsker det, og de føler sig sjældent stressede eller i underskud. De har overskud og overblik over økonomien både her og nu og på længere sigt, og bortset fra et grundigt årligt visions-og-økonomi-tjek, taler de sjældent om penge.

Selvfølgelig er de tre familier malet med tyk pensel, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Så hvem minder du mest om i din måde at bruge penge på – og de værdier, den afspejler?

Skrevet af Lisbeth Nebelong, oktober 2009

 
{ 1 kommentar }
{ 1 kommentar… add one }
  • Grethe Bering 21. marts 2013, 16:29

    Det er en vigtig debat, om vi skal lade vores børn bidrage til familiens ve og vel. Grundliggende er de fleste mennesker helt fra barnsben indrettet sådan, at de gerne vil hjælpe. Hvis vi tager den tid, som det nu tager, at lade vores børn hjælpe til med at dække bord, støvsuge, lægge tøj sammen, bage en kage osv., så vil de bevare glæden ved at hjælpe. Hvis vi river tingene ud af hænderne på dem, så vil de tro, at vi ikke har brug for dem, og de bliver besværlige at have med at gøre. Mange forældre servicerer i en god mening deres børn i hoved og r.., men det vil ikke gavne dem på den lange bane. Jeg kan kun anbefale, at du giver dig tid til at involvere dine børn i de daglige opgaver, så vil de få det lettere senere og de vil blive meget glade, fordi de kan mærke, at du har brug for dem.
    Med venlig hilsen
    Grethe Bering

Skriv en kommentar