≡ Menu

Trin 2: Nødopsparing

Nu er det tid til at opspare kr. 5000,- som et sikkerhedsnet ved uforudsete udgifter.
Beløbet dækker de mest almindelige nødsituationer. I et senere trin skal denne opsparing øges.

https://youtu.be/PCq75qk_Hro

Dette trin burde ikke tage mere end 1 til max. 2 mdr. at få på plads. Det kan selvfølgelig variere efter din indkomst og opsparing i forvejen. Nødopsparingen skal være let tilgængelig, så du altid kan hæve dem, når uheldet er ude.

Nødopsparing

Nødopsparing er nødvendig for en stabil privatøkonomi

Nogle har dem stående i banken, nogle køber en billig glasramme hvor de kr. 5000,- indrammes med skriften “Glasset må kun knuses i nødstilfælde” ;) Hæng glasrammen op et sted, der ikke er synlig. Det kunne være i dit klædeskab eller bag en reol.
De kr. 5000,- må ikke være alt for nemt tilgængelige, som f. eks. i en skuffe. Chancen for, at de bliver brugt til pizzamanden er alt for stor.

Det er her, du kan vise dig selv din beslutsomhed for at blive gældfri!
Hvis motivationen er i top, skraber du alle de småpenge sammen du kan, sælger dine brugte mobiltelefoner, lamper og alt andet du ikke har brug for. Gå ned i din kælder og se, hvad der kan sælges. Sæt det til salg i den blå avis ganske gratis.

Har du et dyrt ur, smykker, maleri, møbler eller andet, så få det solgt! Det er tid til at leve uden de unødvendige genstande, der giver dig status. Der er ikke meget ved at have dyre ting, når du har gæld! Du signalerer noget andet end virkeligheden er for dig. Det kan du godt vende dig fra.
Når du har fulgt alle trinene kan du købe alle de ting du vil kontant og bære dem med stolthed!