≡ Menu

Hvad koster det at leve?

Hvor lidt kan man egentligt leve for i Danmark i 2021?Minimum leveomkostninger
Hvad er en ”ansvarlig” minimumsgrænse, så man kan betale de mest basale nødvendige udgifter?

Det findes der ingen officielle tal på i Danmark, og derfor har jeg sat mig for at undersøge, hvad det koster at leve i Danmark, hvis man skærer helt ind til benet.

Jeg er klar over, at du kan flytte ud i en skov, bo i et telt og leve af vilde bær og fisk, du fanger i søen eller grille en and, som du har nedlagt med din hjemmelavede bue og pil, men i denne artikel tager jeg udgangspunkt i den helt almindelige dansker.

Disse tal er beregnet ud fra en helt almindelig dansker, der lever af rimelig sund mad, har rimelig personlig hygiejne og går med tøj i rimelig stand.

Derudover er TV, mobiltelefon, internetadgang, forsikring, a-kasse og medlemskab af sygesikringen ”Danmark” medregnet, da jeg mener, at det er nødvendige udgifter.

Sammenlign tallene med dine egne og se, om du kunne betale mere til gælden eller spare mere op?

Hvis du ikke allerede har lavet et budget, kan du downloade Budgethusets budgetskema gratis, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet. Udfyld navn og emailadresse i boksen til højre på denne side.

Hvis du har børn, vil jeg anbefale Budgethusets familie budgetskema.

[adrotate group=”31″]

Jeg deler budgetterne op i 4 ”scenarier”:

  • Enlige uden børn
  • Enlige med 1 barn
  • Par uden børn
  • Par med 2 børn

Bemærk, at disse leveomkostninger ikke indeholder udgifter til bolig og særlige udgifter. Du kan læse mere om, hvad der ikke er medregnet længere nede i artiklen.

Minimum leveomkostninger for enlige UDEN børn

Kr. 5.248,- + udgifter til bolig, el, vand og varme.

Minimum leveomkostninger for enlige uden børn

Minimum leveomkostninger for enlige MED 1 barn

Kr. 7.154,- + udgifter til bolig, el, vand og varme.

Minimum leveomkostninger for enlige med 1 barn

Minimum leveomkostninger for par UDEN børn

Kr. 9.885,- + udgifter til bolig, el, vand og varme.

Minimum leveomkostninger for par uden børn

Minimum Leveomkostninger for par MED 2 børn

Kr. 14.182,- + udgifter til bolig, el, vand og varme.

Minimum leveomkostninger for par med 2 børn

Følgende udgifter er IKKE taget med i budgettet

Boligudgifter er ikke taget med. Husleje, el, vand, varme, reparationer, vedligeholdelse og bolig forsikringer osv. skal lægges til budgetterne.

I budgetterne er der heller ikke afsat penge til:

  • TV pakker
  • fritidsaktiviteter
  • interesser
  • husdyr
  • ferier
  • blade, aviser
  • tobak
  • Konfirmation
  • og lign.
Der er heller ikke afsat penge til socialt samvær. Invitation af gæster og besøg hos andre udligner hinanden. Underholdning og nyheder findes gratis på nettet eller på biblioteket.

Derudover er der ikke afsat penge til særlige behov som f.eks. medicin, briller, samvær med delebørn, handicap hjælpemidler og lignende særlige udgifter.

Der er heller ikke medregnet udgifter til institutionspladser. Det afhænger nemlig af din indkomst.

Tilskud til daginstitution (2019, Københavns Kommune):

Fuldt tilskud (gratis) ved årlig husstandsindtægt under kr. 177.601,-
Delvis tilskud, hvis husstandsindtægten er ml. kr. 177.601,- og kr. 551.699,-
Ingen tilskud, hvis husstandsindtægten er over kr. 551.700,-

Hvordan er du kommet frem til disse tal?

Tallene er delvist beregnet ud fra en rapport, der blev lavet i 2001 af ”Center for Alternativ Samfundsanalyse” (også kaldet CASA) og fra mine egne beregninger.

Rapporten er fra 2001 og derfor har jeg brugt Danmarks Statistiks ”Forbrugerprisindeks” til at finde tilsvarende tal for 2019.

Følgende udgiftsposter er beregnet fra CASA´s rapport og opdateret til tidssvarende tal:

  • Mad og drikke
  • Tøj og sko
  • Hygiejne (frisør, toiletartikler og evt. kosmetik)
  • Transport
  • Dagligvarer

Følgende udgifter og tal er beregnet af mig:

  • Gaver
  • Telefon og internet abonnement
  • Medie licens (TV og radiolicens)
  • Ansvar/ indboforsikring
  • Ulykkesforsikring (heltids)
  • A-kasse (kun for arbejdende)
  • Medlemskab af sygesikringen ”Danmark” (Gruppe 5)
  • Nødopsparing (til nødsituationer)
  • Almindelig opsparing
  • Legetøj

De fleste af disse poster er slet ikke nævnt i rapporten fra CASA!
Hvorfor, ved jeg ikke, men jeg har tilføjet dem, da jeg mener, at de bør betragtes som nødvendige udgifter for at opretholde en ansvarlig økonomi og acceptabel levestandard.

Hvad gør jeg, hvis mine indtægter ikke dækker minimum udgifterne?

Så må du prioritere. Nogle poster kan du skære yderligere i og nogle poster kan du helt droppe.
En mulighed er også, at finde en billigere bolig så der bliver mere plads til leveomkostninger.

Her er mit bud på, hvilke poster der er de vigtigste (de vigtigste først):

  1. Mad og drikke
  2. Hygiejne (frisør, toiletartikler og evt. kosmetik)
  3. Tøj og sko
  4. Husleje (ikke med i disse budgetter)
  5. Dagligvarer og vask
  6. Ulykkesforsikring (heltids)
  7. Ansvar/ indbo forsikring
  8. Nødopsparing (til nødsituationer)
  9. Telefon og internet abonnement, kr. 200,- (internet alene kunne droppes)
  10. A-kasse (kun for arbejdende)
  11. Medlemskab af sygesikringen ”Danmark” (Gruppe 5)
  12. Transport
  13. Almindelig opsparing
  14. Medie licens (TV og radiolicens)
  15. Legetøj
  16. Gaver

Den ovenstående prioritering kan variere. Alt efter, hvor du bor i landet. Udgifter til transport er naturligvis meget vigtige, hvis du bor på landet. Hvis du bor i en storby kan man gå eller cykle.

Måske undrer du dig over, at forsikring og a-kasse er prioriteret så højt. Det har jeg forklaret i artiklen ”4 nødvendige udgifter der ikke prioriteres højt nok”.

Hvad dækker tallene?

Mad og drikke
Alle måltider i og uden for hjemmet, og der er ikke budgetteret med at spise ude. Denne post er udregnet efter, at der købes ind i discount supermarkeder som f.eks. Aldi og Lidl. Jeg synes personligt, at disse tal er høje. Det er absolut muligt at spise og drikke for mindre end disse tal og samtidigt få en sund ernæring. Dette er en post, hvor man kunne skære, hvis det kniber.

Læs evt. artiklen fra “Vores Børn”:
Familie på sparebudget: ”Vi kan leve for 1.000 kroner om ugen”

Tøj og sko
Alt, hvad du bærer på din krop

Hygiejne (frisør, toiletartikler og evt. kosmetik)
Frisør, shampoo, barber artikler, toiletpapir, sæbe, tandpasta, duftevand, bind osv.
I denne post er der forskel på kvinder og mænd. Helt naturligt har kvinder ekstra udgifter til f.eks. brug for bind. Min beregning er et gennemsnit af mænd og kvinder ifølge CASA rapporten.

Gaver
CASA beregner kr. 73,- til gaver pr. måned. De kr. 73,- ændrer sig ikke i deres beregninger, selv om der er flere medlemmer i familien. Det giver ikke mening og derfor har jeg valgt at beregne kr. 73,- pr. voksen og halvt så meget pr. barn (kr. 37,-).

Transport
Jeg synes at tallene er høje, men jeg accepterer dem da jeg bor i “byen” og har markant færre udgifter til transport. Hvis man bor i en storby, kan de helt sikkert reduceres. Transportmidlerne er udregnet med den forudsætning at der bruges cykel og offentlig transport.

Dagligvarer og vask
Dagligvarer dækker vask, rengøringsmidler, lyspærer, sikringer og hvad der ellers er nødvendigt for at holde et hjem pænt og funktionelt.

Telefon og internet abonnement
Disse tal har jeg udregnet. Internet abonnement (mobilt) fra Telmore til kr. 99,- pr. måned.
Hos Telmore, kan du også få et mobiltelefonabonnement til kr. 99,- om måneden. Prisen er inklusiv 6 timers tale og 11 GB. datatrafik. Der er medregnet mobiltelefon abonnement til alle voksne og til børn fra 11-14 år.

Medie licens (TV og radiolicens)
Der er ikke så meget at ”rafle” om. Det er prisen i Danmark for at se TV og høre radio for en husstand.

Ansvar/ indbo forsikring
Disse tal har jeg udregnet. Jeg har taget udgangspunkt i min egen situation. Jeg bor i et forholdsvist dyrt område, så hvis du ikke bor i en storby, vil de være lavere.  Jeg har selv forsikringer hos Topdanmark og har forhørt mig, hvad det ville koste i de forskellige scenarier, der omtales.

Måske kan det findes billigere, men det var de billigste da jeg undersøgte priser i 2016 og de er ”sobre”. Du kan læse mere om forsikringer i artiklen ”Hvorfor er forsikringer vigtige for dig?

For at finde den billigste og bedste forsikring, vil jeg anbefale dig at bruge Findforsikring.dk.

Ulykkesforsikring (heltids)
En ulykkesforsikring mener jeg absolut er nødvendig og derfor har jeg taget den med i budgetterne. Denne forsikring har jeg selv hos ALKA og udgifterne har jeg indhentet hos ALKA i september 2012.

A-kasse (kun for arbejdende)
Denne udgift bør alle have, medmindre du er pensionist eller er sikker på, at du ikke i fremtiden kommer ud på arbejdsmarkedet.

Medlemskab af sygesikringen ”Danmark” (Gruppe 5)
Denne er den mest oversete nødvendige udgift. Alle bør være medlem af ”Danmark”. Børn under 16 år kan tilmeldes gratis, hvis du som forældre er medlem. Læs mere om ”Danmark” i artiklen ” Er du medlem af danmark?”.

Nødopsparing (til nødsituationer)
Endnu en af de mest oversete nødvendige udgifter. Alle bør have en nødopsparing på kr. 5.000,-. På et tidspunkt kommer du ud for en uforudset udgift og der kan du bruge nød opsparingen. Jeg har sat penge af i budgettet, så nød opsparingen igen kan komme op på kr. 5.000,-, når der er brugt af den.
Læs mere om nødopsparing i artiklen ”Hav altid en nødopsparing”.

Almindelig opsparing
Denne opsparing skal dække køb af nye ting som f.eks. nye briller, tandlæge, møbler, TV, vaskemaskine, cykel og lign. Alle ting, der slides op, skal på et tidspunkt udskiftes og det skal denne post dække.

Legetøj
Jeg har afsat kr. 100,- til et barn og kr. 150,- for 2 børn pr. måned. Det ene barn kan ”arve” legetøj fra den ældste.

Abonnér
Giv besked når

52 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

Jeg mangler lidt information om hvornår artiklen er blevet redigeret sidst.

Der står i artiklen at det er ang. leveomkostninger i 2021. Kigger man kommentarene igennem vil man finde mange der er 6 år gamle og den ældste er pr. marts 2023 7 år gammel.

Så artiklen er publiceret i 2018?

lol…. det lyder som et luksus budget ,. prøv se hvordan du ville “trylle” med mit budget : kontanthjælp , med K.H. loft. og straf for ukke have optjent 225 timer . bor alene med 1 barn på 9år.. får 15.500kr før skat . efter skat : 10.900 kr udbetalt ialt. +650kr i boligsikring . udgifter : husleje +vas og afdrag på mit indskudslån af 450kr : i alt : 5921,20kr internet 234kr el :1000(-1500KR) skadesforsikring :235.22kr varme 493kr i alt ca 8044kr… dertil det “løse” som tlf. + mad : ? som der er :2800kr til og håbe på cyklerne ikke punktere …igen

Det er ét realistisk budget og det burde være sådan i dagens Danmark. Men udsigterne er ikke positive ,ser man på den politiske styring herhjemme …
Det har været forfærdeligt system i mange år efterhånden og uanset politisk tilhørsforhold er det sammesurdej ..
Tommelskruerne skal spændes hele tiden..
Jeg vil dog mene at vi nu om dage også har det mest aggressive og konsekvente gældsstyrelse/skatteinddrivelse system nogensinde .
Og det at være samværsforælder er åbenbart en ubetydelig ting for politikkerne..
Men med midler som løninddrivelse og 8% renter og gebyrer hver måned på 250 kr pr barn så er det ikke længere nemt at være i live ..
Udover at du selvfølgelig ingen som i ingen rettigheder har som samværsforælder så bliver ekstra bolig og forbrugsudgifter overhovedet ikke anerkendt ,boligstøtte er sjældent en mulighed og heller ikke at det typisk er samværsforælderen der også skal starte forfra med indskud og møbler legetøj osv.. Derudover er renteudgiften til gælden i gældsstyrelsen jo selvfølgelig heller ikk fradragsberettiget ….
Men det der undrer mig mest er da alligevel det at selvom velfærdssysten Danmark er indskrumpet til et nærmest uland og den private løsning er mere rigt end nogensinde , hvilket jo også har været deres mening .
Så er det utroligt at den danske befolkning forsat betaler den samme skat , nok egentlig højere end nogensinde grundet manglende lønregulering og flere og højere afgifter … Alligevel betaler vi stadigvæk omkring 40-50% i skat…??

Jeg har personligt ikke ret mange af de ting som står i jeres beregning af budget , hverken nødopsparing, opsparing ,frisørpenge, licens ( men den slipper vi heller ikke for snart) ingen TV og der var flere ..
Men de fleste har vel også lidt små gæd i banken… Har lige afviklet mit men det var da en udgift på 1400 efter skat … Så ikke ubetydelig…

Vi mangler lovgivning på området .. Men hvor skal man dog starte ?

Du synes dine tal for mad og drikke er … høje?
Vi fjerne 71 til drikke.
Det er så derfra 18kr per måltid (individer), hvis man helt fjerner alt andet end tre hovedmåltider (e.g. du spiser aldrig et stykke knækbrød eller et æble mellem frokost og aftensmad).
Lad os sige man spiser vandhavregrød til morgen og siger det koster 5kr, så er der 24kr per restende måltider.
Lad os sige man dropper høj kvalitets proteinkilder (kød, fisk osv.) og kun indtager billige kulhydrat kilder (ris, pasta etc.), kald det 3kr*2.
Man stadig minimum indtage 400g grønt om dagen, hvis man skal holde sig bare nogenlunde sund (og allerede 400g koster leveår).
Det er under 5 kroner per 100g…. Og husk at du ikke har købt saucer eller pålæg eller noget der hjælper dig med at spise kogt pasta, ris eller rugbrødsskiver.

Og ovenstående er selvfølgelig langt fra “nogenlunde” sundt. Det vil koste ihvertfald 10 statiske leveår at leve sådan.

Hvad kan man bruge den liste til. Boligudgifter, el,vand,varme og tv skal da som minimum være med.

Hej Berthel

Har man krav på et vist rådighedsbeløb om måneden? Tager fogedretten hensyn til dette hvis man bliver indkaldt?

Mvh Michael

Hej Michael
Du bestemmer selv, om du vil indgå en betalingsaftale i fogedretten.
Uanset, hvordan dit budget ser ud.

Sidst redigeret for 2 år siden by Berthel

hvad er forskellen på mad drikke og dagligvarer
jeg troede det var en kategori

VH Thomas

Hej Thomas
Det kan f.eks. være rengøringsartikler.

Hej Berthel. Jeg ved ikke om det er dit område, men vil høre om du ved ang lån i banken (Nordea) Jeg har virkelig ikke haft ret mange penge de sidste par måneder, pga sygdom, men min bank vil ikke acceptere at jeg ikke har råd til mad og dermed stoppe mine afdrag ril dem – de trækker bare pengene alligevel, selvom jeg har ytret ønske om at stoppe, som min situation er pt. Ved du om det er lovligt at de selv trækker penge på min konto, selvom jeg har sagt jeg ikke har råd til mad, til mine børn og jeg pt…? Mvh Karina

Boligposten kan jo også støtte eller vælte et budget afhængig af hvor man bor i LANDET. Nu bor vi f.eks. i en lejebolig mellem Hellerup og Helsingør. En 4V lejlighed til 4 mennesker. Huslejen alene er 8500 kr før vand og varme. Og varmen kan vi ikke få meget mere ned end til de ca. 1100 om måneden selv om der er slukket mellem april og oktober (begge måneder inkl.) og vi kun har 2 radiator tændt om vinteren. Jeg har en del gæld som er opstået pga en forældremyndigheds sag i et andet land (lang historie men mit barn bor med mig), har en Bachelor i et fag jeg ikke kan få job i, og synes ærligttalt det er op ad bakke hvis jeg ikke kan få et bedre betalt job end ca. 20.000 kr om måneden. Og selv det er en udfordring med mindre det er i Netto, bogstaveligtalt. Gode råd modtages med kyshånd.

Jeg kan slet ikke sette mig ind i de tal der er fremvist.
Det som står fortæller mig at jeg mangler 3000 kr. for overhoved at kunne leve i Danmark, og det giver ikke mening.

I har glemt medicin, som er en stor post hos mig – samt træning – efter store kræftoperationer. Det skal man jo selv betale. Og medlems skab i de boligselskaber, hvor man er skrevet op for at forhåbentlig få en billigere bolig. Og så nye briller/kontaktlinser. Gaver kan IKKE gøres for 75,- pr. måned. Togkort koster for mig 345.000,- pr. måned. Det skal jeg jo betale, for at tage på job.

Korrekt

Der skal lige tages højde for at der for de der bor i almene boliger SKAL betale for en lille tvpakke.
100 er slet ikke nok til to personer. Det er minimum 200,-.

Jeg synes ikke tøj udgifterne rækker. Vintertøj er umanerlig dyrt. Fodtøj bør man ikke gå på kompromis med. Det kan koste på sundheden i den lange ende.
Når det er sagt så synes jeg det er mange penge til en enlig uden børn VS en med børn.
Jeg tror man skal lægge budget uanset hvad man har og så handler økonomi og streng disciplin generelt med mindre man ikke mangler noget økonomisk. Meeen det kan hurtigt tage overhånd.

Jeg er ked af, at fagforening ikke er med som en nødvendig post. Det er altså meningen, at man skal nasse på andre, der betaler til en rigtig fagforening?
Så vidt jeg ved, anbefalede eksperterne i Luksusfælden en overgang, at folk skrottede betalingerne til fagforeningen, men det blev heldigvis påtalt og standset.

Hej Birte
Jeg mener ikke at medlemskab af en fagforening er en nødvendig udgift, f.eks. sammenlignet med a-kasse.
Det er en spændende diskussion og min holdning er, at fagforeninger er nogle tunge organisationer, der tager sig alt for godt betalt og udnytter folks usikkerhed for at tjene penge.
Rigtigt mange penge!

Jeg må sige at det er en historieløs tilgang til overenskomster og fagforeningsarbejde.
Hvis vi ikke havde haft fagforeningerne til at forhandle, hvor tror du så arbejdsmarkedet ville være idag?
Du skriver at de “udnytter folks usikkerhed” nej, for pengene bliver i høj grad brugt til konfliktmidler, og til aflønning af vejledere og medlemskurser.
Ikke medlemmer er “nassere” der får de goder fagforeningerne har forhandlet hjem uden modydelse.

Hej Martin
Vi er ikke enige. Det er helt fint, at de har forhandlet gode aftaler hjem, men giver ikke et fripas til at have eneret på fremtidige forhandlinger og kontingenter.

Det er uproffesionelt af dig at politicerer dit budget råd ud fra rent personlige holdninger ang. fagforeninger.

Det er et uomgåeligt faktum at grunden til vi ikke har mindsteløn eller den store parlimentarieske indblanding i arbejdsmarkedets ansættelsesvilkår er på grund af den nordiske model med trepartsforhandlinger. En model som støttes af både folketing og arbejdsgivere. For at denne model kan virke, kræver det at der er tre parter. Derfor trepartsforhandlinger.
Ud fra denne rent sobre realpolitiske betragtning, er udeladelse af fagforeningskontigent en politisk handling, der ikke er passende i en artikel der handler om budgetlægning.

Du kan svare at vi kan være enige om at være uenige så meget du vil, men det ændrer ikke på at dit valg og det grundlag du giver for at have taget det, er meget tæt på at være uetisk, hvis den ikke rent faktisk er det.

Hvis du svarer, så beder jeg dig om forholde dig til den konkrete kritik præsenteret, istedet for at affærdige den som du har gjort med Martin.

Mvh
Rune

PS: Jeg har ingen ide om hvorfor mit indlæg havnede som et respons til Martins da jeg forsøgte første gang.

Jeg skrev et svar til dit indlæg, som du åbentbart har slettet.
Kan du ikke tåle at blive udfordret på dine holdninger?

Hej Martin
Det er ikke slettet. Du kan se svaret nedenfor.

Det er uproffesionelt af dig at politicerer dit budget råd ud fra rent personlige holdninger ang. fagforeninger.

Det er et uomgåeligt faktum at grunden til vi ikke har mindsteløn eller den store parlimentarieske indblanding i arbejdsmarkedets ansættelsesvilkår er på grund af den nordiske model med trepartsforhandlinger. En model som støttes af både folketing og arbejdsgivere. For at denne model kan virke, kræver det at der er tre parter. Derfor trepartsforhandlinger.

Ud fra denne rent sobre realpolitiske betragtning, er udeladelse af fagforeningskontigent en politisk handling, der ikke er passende i en artikel der handler om budgetlægning.

Du kan svare at vi kan være enige om at være uenige så meget du vil, men det ændrer ikke på at dit valg og det grundlag du giver for at have taget det, er meget tæt på at være uetisk, hvis den ikke rent faktisk er det.

Hvis du svarer, så beder jeg dig om forholde dig til den konkrete kritik præsenteret, istedet for at affærdige den som du har gjort med Martin.

Mvh
Rune

Man kan altid diskuterer hvad der er nødvendige udgifter, og måske er det også forkert at spesificerer dem ud som du gør, men samle dem i noget der hedder forbrug. Det beløb du har sat til f.eks. til kosmetik m.m. er nogenlunde det jeg bruger om året. Så opererer du med nødopsparing og almindelig opsparing, det forvirrer og dækker i virkeligheden over den post som retteligen burde hedde uforudsete udgifter, jeg er alene og den post udgør 300 kr. og det er rigeligt. Til gengæld har jeg en post der hedder tandlæge på 400 og den dækker knap nok, hvilket hænger sammen med at mine gamle sølvplumper er under udskiftning til nye af plastik. Om en ulykkesforsikring er nødvendig vej jeg ikke, jeg har aldrig haft nogen.

Først og fremmest, stort set alle danskere er gældsramte, hvor i alverden er den postering? Dernæst, stort set alle i min omgangskreds har ikke engang 1/3 af hvad du beskriver som minimums forbrug, efter at husleje, el og varme er betalt. For det tredje, hvor mange politikere rundt om i landets kommuner i vores regioner og i folketinget vil vedkende sig dine ellers udmærkede udregninger? Mvh. Nikolaj

jeg er enlig på kontanthjælp jeg har 2200 til alt når huslejen er betalt så det budget ku jeg da også ha kavet hvis jeg havde de penge så lav et budget for os der er ramt af kontanthjælpsloftet med gæld

Jeg har 1800 kr at leve for til alt, når mine regninger er betalt. Er på kontanthjælp på 10 år pga sygdom. Jeg betaler ikke licens eller a kasse og internet. Men medicin.. og nej det kan man ikke leve for… men det er der alligevel mange der gør.. man lever på andres nåde ????????

I har glemt medicin, som er en stor post hos mig – samt træning – efter store kræftoperationer. Det skal man jo selv betale. Og medlems skab i de boligselskaber, hvor man er skrevet op for at forhåbentlig få en billigere bolig. Og så nye briller/kontaktlinser. Gaver kan IKKE gøres for 75,- pr. måned. Togkort koster for mig 1400,- pr. måned. Det skal jeg jo betale, for at tage på job.

Hej Bertel.
Tak for din udregning????
Synes ikke, jeg nogen steder kan se posten ; Børne bidrag??..
Mvh Bente

Hej Bente
Nej, posterne i budgettet er generelt for alle. Særlige udgifter skal lægges til.

Jeg passer ikke ind i en af de fire grupperinger. Men tillader mig alligevel, at komme med en kommentar.
Jeg er en enlig pensionist på 69 år (enke), er rask og frisk. Klarer mig selv og belaster ikke sundhedsystemet. Bo i eget godt parcelhus på landet og har ingen gæld. Friværdien i sådan et hus er få hundrede tusinder, hvis overhovedet der kan optages lån.
Mor til 3 voksne børn og mormor til 4 børnebørn. Jeg har en budgetkonto på 6000 kr. hver mdr. til alle faste udgifter. Så er der små 5000 kr. tilbage til resten, alt muligt andet, som mad, toiletartikler, frisør, tøj/sko,gaver, udgifter til aktiviteter og uforudset udgifter m.m. Anser mig selv for, at være meget sparsommelig, men i det lange løb hænger budgettet ikke sammen. Jeg hverken ryger eller drikke alkohol. En almindelig folkepension er ikke tilstrækkeligt til at leve en sund og fornuftig tilværelse, det som politikerne ønsker, hvilket også er bedst for samfundet samt den enkelte person. Dette her burde sendes til de politikkere der fastsætter folkepensionen til os, der var børn inden verden gik af lave.
Vi er mange der ikke har andet end det der kommer fra Udbetaling danmark, lidt ATP og en lille arbejdesmakredpension. Alt sammen minus SKAT.
Mvh. Lisbeth

Hej Lisbeth
Mange tak for din kommentar.
Det er meget forskelligt, hvad folk mener er nok.
Nu kender jeg ikke din økonomi, men der er mange der klarer sig fint med 5.000,- efter faste udgifter.
Studerende klarer sig for endnu mindre.
Om det kan betragtes som en “sund og fornuftig tilværelse” kan diskuteres.

{ 52 comments… add one }