≡ Menu

Sådan finder du alle dine gældsposter

Sådan finder du alle dine gældsposter

Hvis du ikke har et overblik over, hvem du skylder penge findes der forskellige måder at finde oplysningerne på.

Der findes ikke et register, hvor du se en samlet liste over alle de kreditorer, du skylder penge.
Derfor har jeg samlet en liste over muligheder til at finde frem til dine gældsposter.

Din skattemappe hos SKAT
Banker og finansieringsselskaber har pligt til at indberette din gælds størrelse og renter til SKAT hvert år.

Sådan gør du:

  • Log ind på skat.dk
  • Klik på ”Skatteoplysninger” i øverste menu
  • Klik på ”Renteudgifter og restgæld” i venstre menu
Der kan du se en oversigt over dine gældsposter og kreditorer.

Desværre kan du ikke være 100 % sikker på, at dine kreditorer indberetter som de skal, og derfor vil jeg anbefale, at du også tjekker de øvrige muligheder.

KreditStatus
KreditStatus er et register, hvor flere af de større finansieringsselskaber indberetter din gæld til dem. Du kan logge ind med NEMID og se en samlet liste over din gæld til:

  • Bank Norwegian AS
  • Simbo (Capitolia ApS)
  • COOP Bank A/S
  • CreamFinance Denmark ApS
  • Ekspres Bank A/S
  • EnterCard Danmark
  • Ikano Bank
  • Mozipo ApS
  • Nordea Finans Danmark A/S
  • Resurs Bank
  • Santander Consumer Bank
  • SEB Kort Bank
  • Sparxpres (Spar Nord Bank A/S)
  • Vivus & Zaplo (4finance ApS)

Bank kontoudtog
Hvis du har lånt penge i et finansieringsselskab, har du muligvis fået overført det lånte beløb på til din konto.
Log ind på din netbank og tjek gamle posteringer, hvor du evt. har fået overført penge.
Hvis du på et tidspunkt har betalt afdrag på gælden, kan du se, hvem pengene er overført til.
Hvis du har skiftet bank, kan du kontakte den gamle bank og bede om kontoudtog.

RKI (Experian)
Hvis du er registreret i RKI kan du logge ind på deres hjemmeside og få oplysninger over, hvilke kreditorer der har registreret dig.
Log ind og se din RKI status her

Debitor Registret
Hvis du er registreret i Debitor Registret som dårlig betaler, kan du logge ind med MITID og se, om du er registreret hos dem.
Klik her og se hvordan

Email og sms beskeder
Hvis du har ansøgt om et lån online, har du sandsynligvis fået en bekræftelse på din ansøgning via email eller pr. sms på din mobiltelefon.
Undersøg dine gamle e-mails, kig i ”slettet post” og tjek dine gamle sms beskeder.

Skuffer og skabe (Gamle breve)
Tjek alle dine skuffer og skabe og se, om du kan finde gældsbreve, rykkerbreve, kontoudtog eller indkaldelser til fogedretten.

Partner
Hvis du har optaget fælleslån med en anden person eller har en kautionist, kan du kontakte dem og høre, om de kan hjælpe dig.

Brainstorm
Tænk tilbage og grav dybt i din hukommelse.
Du kan evt. kigge dig omkring derhjemme og se, om nogle af dine ting kan være købt for lånte penge:

Nogle af de mest almindelige ting, der købes for lånte penge er:

  • Ferie
  • Møbler
  • TV
  • Mobiltelefon/ Tablet
  • Computer
  • Kamera (foto/ video)
  • Hårde hvidevarer (køleskab, vaskemaskine m.m.)
  • Gaver (Jul, fødselsdage m.m.)
  • Bil
  • Cykel
  • Briller
  • Tøj
Lån af private
Har du lånt penge af din familie, venner eller bekendte?

Regninger der skulle være betalt
Er du bagud med betalinger til abonnementer som f.eks. telefon, briller, kontaktlinser, TV pakke, licens, eller er du bagud med betaling til el, vand, varme eller gas?

Hvis du har andre gode ideer til, hvordan det er muligt at finde gældsposter er du velkommen til at skrive i kommentar felterne nedenfor.

Abonnér
Giv besked når

24 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments

pænt goddag
jeg har kigget på min årsopgørelse og kan se nogle gældsposter,nykredit og lowell

i 1989 køber min eksmand og jeg et hus på lolland og nykredit har så pantebrev på 50.000 kr i 1989
vi bliver skilt i 93 og da vi er solidariskhæftende,deles den op,25000 kr til hver
jeg betaler de 25000 kr , i 2011 dør min eksmand,familien glemmer så bare at tage pantebrevet med i skifteretten,det finder jeg ud af da der plusdelig står en dame fra nykredit og banker på min dør og vil gerne have nogle penge nu 62998 kr jeg ligner et meget stort spørgsmålstegn for jeg aner virkelig ik hvad hun snakker om
hun forklare at da jeg har været gift med personen og han ikke har betalt så var det min pligt at betale
forklare manden er død og hun må henvende sig til familien de har jo været i skifteretten
beder hende om at sende noget dukomention på det beløb,men nej så vil de sende det til retten og alt det med at det blev dyre renter og gebyr og salær
jeg skriver ikke under erkender heller ikke noget
vi skriver 2024 og så var jeg inde og se min årsopgørelse,og kunne s(efter at have fpet forklaret hvordan jeg tjekker)at gældsposten var 62998 men at de så under næste post havde skrevet -62998 og nede under igen stod der så 36000
og nu stod lovell så også på oprettet 8/3 2012 med 3 småbeløb 5000,8000,3000
plus 2 store 30707 og 13774 oprettet 8/3,og endenu engang tænkte jeg skat laver rod i den,går så tilbage til 22 og kan se nykredit havde de samme poster på samme datoer plus de 36000,
min tanke er nu at de hat solgt til lowell men jeg har intet hørt at nogen anden skulle have ovetaget halvdelen,har ikke været i hverken fogde eller ret eller modtaget breve om skyld,eller at de var solgt til anden side
jeg har forsøgt at kontakte dem begge for at få noget dokumentation,ja hvis jeg vil skrive under på at jeg skyldte dem penge,hvilket jeg ikke vil da jeg ikke skylder men min afdøde eksmand (2011),jeg står heller ikke i RKI
hvad kan jeg gøre i det her tilfæde,
er et forældet,kan jeg forvente en pludselig indkaldelse til en retsag

Jeg beklager mit meget lange indlæg,men er totalt rundt på gulvet
de bedste hilsner
Annie

Hvordan kan det være, jeg ikke kan se min bankgæld i årsopgørelse ? Min gæld er fra 2006 og der er ikke oplyst nogen gæld siden 2017 på Skat ?
på forhånd tak

Hej.
Jeg vil høre om i kan oplyse om, hvordan man finder ud af hvor, man har gæld til.
Jeg ved at gæld til det offenlige kan man se på gældsstyrelsen.
Men jeg tænker på gæld, der ikke er til det offenlige.
Jeg kan se at på SKAT.DK – kan jeg se noget, men ikke alle.
Jeg er ikke i Rki.
Jeg har også kigget på nettet, men kan simpelhen ikke finde ud af, hvordan jeg gør.
Venlig Hilsen Lisbeth Olesen

Sidst redigeret for 1 år siden by Lisbeth Olesen

Min søn har haft et Q8 kort han ikke har betalt på i flere år. Gælden til dem har stået opført på hans selvangivelse i flere år. Men er pludselig væk på den sidste han fik. Han prøver at få styr på sin gæld. Skylder han stadig eller er den eftergivet.

Hej Annette
Tak for spørgsmålet.
Den er ikke nødvendigvis eftergivet, selvom den ikke længere står på selvangivelsen (på skat.dk). Hvis du have sikkert svar, skal din søn kontakte Q8.

jeg tror min kone har stiftet gæld uden mit vidende. Hvor kan jeg tjekke dette

Hej
Tak for spørgsmålet.
Det er ikke muligt for dig at få sådanne oplysninger om din kone, hvis gælden er stiftet i hendes eget navn.
Hvis du mistænker, at gæld er stiftet i dit navn, kan du evt. logge ind i din skattemappe og se, om kreditorer har oplyst SKAT, at du skylder dem penge.
Ellers læs her:
https://www.budgethuset.dk/saadan-finder-du-alle-dine-gaeldsposter/

Hej.
Er der nogen steder, hvor man kan se, om man har… været registreret i RKI for et bestemt firma? (For nogen år siden)
Venlig hilsen lisbeth

Hej Lisbeth
Jeg vil anbefale, at du kontakter Experian og spørge, om de vil give dig oplysninger om dine tidligere registreringer i RKI..

hej min ex har valgt ikke at betale mere på vores hus.
jeg kan måske betale ca et par mdr .
Jeg har ikke boedet i huset de sidste 7 år
Hvad gør jeg?

Hej Gitte
Hvis der ikke betales til boligen, kan du risikere, at den sælges på tvangsauktion.
Man kan umiddelbart ikke tvinge din ex. at betale, hvis han ikke kan eller vil.

Tjek på cpr-registret.
Der er også nogle informationer ang de firmaer man har været i kontakt med vedrør gæld.

Hej Berthel
Jeg har sagsomkostninger vedr. nogle forskellige retsager, hvor finder jeg ud af hvor meget jeg skylder på de sagsomkostniger?
Derudover har jeg også en del togbøder fra DSB, som jeg gerne vil vide hvor meget jeg skylder, hvor ser jeg det.?

Hej Andy
Jeg har desværre ikke flere råd til, hvordan du kan finde dine gældsposter, bortset fra de i artiklen.
Du kan evt. kontakter dine kreditorer. F.eks. DSB.

Hej

Du skriver, at banker og finansieringeselskaber har PLIGT til at indberette til skat.

Men jeg kan oplyse, at bl.a. Banknorwegian og Klarna IKKE oplyser gæld og renteudgifter til skat med den undskyldning, at de er udenlandske virksomheder og derfor ikke er forpligtet til det.

Det har givet mig store problemer med korrekte rentefradrag m.v.

Så det er altså ikke alle, der gør som de skal … :(

Mvh
Massimo
(Mit mellemnavn)

Hvad har du så gjort med hensyn til dit rentefradrag fra bank norwegian?

Hej hvorfor kan man ikke se på skat hvor gammel gælden er??
Er der andre steder man kan se det??

Hej Carina,
Du kan ringe og spørge SKAT.

Hej . Gæld til skat – hvor bliver det reg. Henne ?

Hej Lone,
På din selvangivelse og muligvis i RKI.

Hej Kent . Jeg har tjekket min RKI registrering , og kan sagtens se hvilke 4 ting der er registeret i RKI, MEN hvorhenne ser jeg de RKI registreringer der er udløbet ? Mvh Liza

Hej Liza,
Jeg vil anbefale, at du spørger Experian (RKI) om, hvor du finder oplysningerne.

{ 24 comments… add one }

Næste artikel:

Forrige artikel: