Gitte har delt hendes historie om gæld med mig og hun har givet mig lov til at også dele den med Budgethusets læsere.
Gittes historie om gæld
“Den 29. juni 2009 ramlede min verden sammen.
På det tidspunkt boede jeg sammen med min kæreste igennem 7 år.
Vi havde købt et lille hus i 2004 og jeg startede et hobbyopdræt med hunde og havde et godt job som bogholder.
I 2007 faldt vi for en dejlig 3-længet gård med god plads til mine hunde og økonomien så også fin ud til det.
Så det lille hus blev sat til salg og vi fik gården på hånden i 6 måneder, for dem der ejede gården skulle også ud og finde en ny bolig.
Vores lille hus blev bare ikke solgt på de 6 måneder og nu skulle vi skrive under, hvis ikke gården skulle sælges til andre.
Vi købte i håbet om, at det lille hus blev solgt og lån var jo ikke noget problem sååå vi sprang til.
Nu har mit liv formet sig sådan, at jeg i lange perioder har haft 2 huse, uden det gav de store problemer, da jeg så har lejet det ud, jeg ikke selv boede i. Det gjorde vi også denne gang og det hele gik fint.
Indtil 29. juni 2009, for lige den dag valgte min kæreste at han ville flytte tilbage til sin ex kone og derfra var han umulig for mig at få i tale omkring noget som helst. Han ville ikke betale til terminerne for som han sagde ” jeg bor der jo ikke mere”.
Mail svarede han ikke på, telefonen tog han ikke og lige meget hvad, så ville han ikke deltage i noget.
Gården forsøgte jeg at sælge, men gennem mægler fik jeg at vide min ex ikke ville sælge til den pris mægleren havde sat.
Jeg blev på gården og det lille hus var lejet ud til gode lejere som betalte til tiden.
Det gik godt i 2 år og jeg knoklede 24 / 7 med mit arbejde som bogholder og mit hundeopdræt.
Men nettet strammede til
Alle pengene gik til hus udgifter og jeg lignede en hængt kat og var ved at gå psykisk ned.
Og ja, til sidst måtte jeg se i øjnene, at det ikke gik mere.
Jeg stoppede alle betalinger i december 2010 men blev på gården, begyndte at sælge ud af mine hunde, for jeg var klar over jeg måtte finde en anden bolig hvor det ikke var muligt at have 4 hunde med.
Fremtid: 1 hund og 1 lejebolig
Ja det var da til at leve med, jeg havde jo mit gode job med en god løn.
Men da jeg som ventet kom i RKI, så er man ikke en god bogholder, selv om man har været ansat i mange år, så jobbet røg og jeg måtte på understøttelse som 59 årig.
I dag eller rettere den 10. august 2015 fik jeg endelig min gældsanering uden afdrag.
Så i dag er jeg atter en glad kvinde der tør gå ud i verden med oprejst hoved, men det har kostet dyrt at nå hertil. Og derfor kan jeg også i dag sidde og skrive dette til dig.
For hvor har jeg dog lært meget de her 6 år på godt og ondt. Og hvor har jeg dog manglet hjælp, gratis hjælp både til det økonomiske og råd og vejledning til det praktisk og især til det menneskelige.
For hvor er det hårdt psykisk at skylde penge væk
Man er jaget vildt som kan behandles lige som det passer de ”andre” (kreditorer og bankrådgiver o.l.)
Inkasso firmaer der ringede i tide og utide, nogen grovere end andre. Inkasso medarbejdere, der tropper op i ens hjem og kikker sig grundigt omkring, er mistroiske og man føler sig truet i ens eget hjem.
Selv om de måske ikke opfører sig truende, føler man det alligevel.
Jeg har altid betalt mit og til tiden, jeg følte mig ussel og ubrugelig.
Psykisk nedbrudt, udbrændt og jagtet
Jagtet af fagforeningen for at finde arbejde, som jeg ikke kunne få. Hvem vil ansætte en bogholder på 59 år og som står i RKI for flere millioner?
Der var ingen løsninger der var brugbare og jeg kunne bare vente til jeg kunne indlede gældsanering.
Ikke nok med jeg følte mig ussel og ubrugelig, var jeg også blevet svigtet at den jeg holdt af, måtte opgive min hobby og mit hjem.
Så ja, det har været en super hård proces men jeg er igennem nu og gældfri og tro mig, jeg får aldrig mere gæld i mit liv.
Men det jeg manglede aller mest var hjælp udefra og gratis, for når man kun har 2000,- at leve for om måneden, går man ikke ud og betaler for noget som helst.
Og det er lige her du kommer ind, for hvor har din hjemmeside og dine mail gjort en kæmpe forskel for mig i de her år. At jeg så selv har måtte tage vare på den psykiske del af processen, har da været hårdt men også lærerig.
For hvor ville jeg have ønsket der var bare et menneske der havde sagt ” ved du hvad, det har jeg også været igennem, så jeg forstår dig godt og ved du hvad, du skal gøre sådan og sådan, for det gjorde jeg og så kom jeg igennem til sidst”.
Men sådan en gratis rådgivning fandt jeg bare ikke, så jeg tog den hårde måde som hedder egen erfaring.
Så endnu engang tusinde tak for det du gør, det hjalp mig og det hjælper mange andre også.”
Berthel Lehmann: Gitte, mange tusinde tak for at ville dele din historie med mig og læserne. Jeg er sikker på, at du igennem din historie giver læsere motivation til at få styr på gælden og indse, hvor vigtigt det er at have en sund økonomi.