≡ Menu

Fortæl din historie om gæld

Del din historie om gæld med andre i samme situation

Del din historie om gæld med andre i samme situation

Gæld er desværre et tabuemne og derfor sidder mange alene med ”hemmeligheden”.

Derfor vil jeg gerne opfordre dig at dele din historie og tanker vedr. din gæld med Budgethusets læsere.

Jeg og de øvrige læsere vil gerne læse din historie, hvis du er blevet gældfri, er i gang med at blive gældfri eller slet ikke er kommet i gang endnu.

Din historie kunne f.eks indeholde:

  • Hvordan er du endt med gælden?
  • Hvordan føles det og hvilke konsekvenser har det?
  • Føler du dig flov over at have gæld?
  • Hvad har du gjort eller planlægger at gøre?
  • Hvad er dit bedste råd til andre?

Du behøver ikke at besvare disse spørgsmål, der blot er inspiration.

Du kan også finde inspiration i artiklen ”Flov over din gæld?”.

Fordelen for dig er at få beskrevet, hvilken situation du er i og hvorfor. Når du får skrevet det ned, bliver situationen mere klar og du ”tvinger” dig selv til at se tingene i øjnene.

Derudover hjælper du andre i samme situation ved at give motivation til at komme videre og få taget fat på opgaven.

Min plan er, at lave en artikel serie de kommende uger, hvor din og andres historie bliver lagt på budgethuset.dk. Hvis du ikke er en ørn til at stave, skal jeg nok læse korrektur.

Du kan naturligvis vælge at være anonym, hvis du ønsker.

Jeg kan ikke garantere, at alle historier bliver lagt online.

Sådan gør du

Skriv din historie og send den til ”historie@budgethuset.dk”
Eller send den via
Kontaktformularen

Din historie kan fylde 1-4 A4 sider.

Inden din historie bliver lagt online, sender jeg dig information om, hvornår den bliver lagt online.
Hvis jeg læser korrektur på din historie, sendes den til dig for ”godkendelse” inden den bliver lagt online.

Jeg og de øvrige læsere glæder os til at læse din historie!

Kærligst,
Berthel Lehmann
Budgethuset

Abonnér
Giv besked når

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments
{ 0 comments… add one }