≡ Menu

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse: SKAT bestemmer suverænt, hvor meget du skal afdrage
Lønindeholdelse: SKAT bestemmer suverænt, hvor meget du skal afdrage

Lønindeholdelse er den “strengeste” metode, som bruges i danmark for at inddrive gæld. Det er kun SKAT, der kan foretage lønindeholdelse og KUN for gæld til det offentlige.

Kort sagt har SKAT opgivet at lave en frivillig betalingsordning med dig og derfor trækker de nu penge direkte fra din indkomst, INDEN du får den udbetalt.

Hvilken slags gæld kan indkræves med lønindeholdelse?

Det kan være al form for gæld til det offentlige som f.eks.:

  • Parkeringsafgifter
  • TV licens
  • Tog og bus bøder
  • Studielån
  • Tilbagebetaling af kontanthjælp
  • Restskat
  • Gæld til Politi
  • Gæld til kommuner
  • Gæld til daginstitutioner
  • Underholdsbidrag

Hvornår bruger SKAT lønindeholdelse?

Hvis du for eksempel skylder kr. 20.000,- til Uddannelsesstyrelsen (studielån) skal du i første omgang lave en betalingsaftale med Uddannelsesstyrelsen.

Hvis du ikke overholder denne aftale, vil du modtage rykkere og hvis du ikke reagerer på disse eller ikke kan lave en ny ordning, som de accepterer, vil de sende din studiegæld til SKAT Inddrivelsescentret, som nu vil overtage tjansen og sørge for at få penge fra dig.

Inddrivelsescentret vil i første omgang forsøge at lave en frivillig betalingsaftale med dig. Altså en aftale om et bestemt beløb til afbetaling hver måned. De er ikke nemme at danse med og ofte dikterer de, hvor meget det skal være. For det meste er det et beløb, de bestemmer.

Hvis du ikke overholder eller accepterer denne ordning, vil Inddrivelsescentret bruge lønindeholdelse som sidste udvej.

Hvor mange penge trækker de?

Vil du se præcis hvor meget Gældsstyrelsen kan trække i 2026?
👉 Beregn din lønindeholdelse her

Det er individuelt, men SKAT har en “tommelfingerregel” de bruger for at udregne, hvor meget de vil trække hver måned.

SKAT tjekker din økonomi og beslutter størrelsen på dine afdrag
SKAT tjekker din økonomi og beslutter størrelsen på dine afdrag

Som hovedregel vil de regne dine boligudgifter ud og give dig kr. 6.150,- til rådighed oveni (2017). Så hvis dine udgifter til boligen er kr. 5.000,- om måneden, vil de lade dig beholde kr. 11.150,- og tage resten af din indtægt til afbetaling af gælden.

Rådighedsbeløbet kan dog forøges, hvis du har nødvendige særlige udgifter som f.eks. samvær med børn og medicin.

De tager ikke hensyn til udgifter som f.eks. transport, a-kasse, forsikring og andre kreditorer.

Hvordan foregår det?

SKAT vil regne ud, hvor meget du skal betale om måneden ud fra dine indtægter og udgifter. Du skal udfylde et simpelt budgetskema, hvor de mest basale faste udgifter skal oplyses.

Se skemaet her.

Ud fra disse tal regner de ud, hvor meget du skal betale hver måned. Hvis du ikke udfylder dette skema, vurderer SKAT selv hvad du skal betale.

Vil du selv prøve beregningen, som Gældsstyrelsen bruger?
Brug Budgethusets gratis lønindeholdelses-beregner her

De regner derefter ud, hvor meget de skal sætte din skatteprocent op for at få disse penge. Så hvis du f.eks. betaler 40% i skat, kan de automatisk sætte den op til f.eks. 70%.

På den måde får de nemt og sikkert pengene.

Vil min arbejdsgiver få besked om lønindeholdelse?

Det kan give røde ører! Ingen ansat kunne tænke sig, at arbejdsgiveren modtager et brev fra SKAT med information om at din skatteprocent skal sættes voldsomt op.

Men slap du bare af! Det sker helt automatisk. Arbejdsgivere modtager IKKE brev fra SKAT om situationen. Langt de fleste arbejdsgivere har et automatisk system der regner ud, hvor meget der skal overføres til din konto og hvor meget SKAT skal have.

Kun mindre virksomheder, der laver løn manuelt og kigger på tallene, vil kunne “opdage” den pludselige høje skatteprocent.

For ikke mange år siden, modtog arbejdsgiveren et brev fra SKAT, hvori der stod, at den ansatte fik foretaget lønindeholdelse. Det sker ikke mere.

Kan jeg ændre min skatteprocent ved lønindeholdelse?

Som udgangspunkt, glem det!

Kun i helt særlige tilfælde, hvis din økonomi ændrer sig eller ved andre særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være udgifter til medicin eller udgifter til handicap, børn osv. Hvis du skal overbevise Inddrivelsescentret om at ændre din skatteprocent til din fordel, skal du virkeligt have gode argumenter og usædvanligt gode talegaver!

Er der overhovedet noget positivt ved lønindeholdelse?

Hmm, det kan godt være svært at se, når du bliver tvunget til noget mod din vilje. Hvis du kan undgå lønindeholdelse, vil jeg anbefale det. Hvis ikke, må du forsøge at finde det positive frem.

Nu bliver gælden “høvlet” ned med mest muligt hver måned. På den måde slipper du for fristelsen til at bruge penge på unødvendige ting og i stedet får du betalt din gæld hurtigst muligt.

For nogle kan gældssanering være et alternativ til langvarig lønindeholdelse.

🔎 Vil du vide præcis hvor hårdt din økonomi rammes?
Prøv vores gratis beregner for lønindeholdelse 2026 og se dit forventede månedlige træk.

(Sidst opdateret den 5. marts 2026)