Er du medlem af Danmark?

28. maj 2010 · 11 kommentarer

Hvis du ikke er medlem af “Danmark” nu, vil jeg i denne artikel overbevise dig om at melde dig ind nu!

Hvad er “Danmark”?

Sygeforsikringen “Danmark” er en slags forsikring mod kommende udgifter i forhold til sygdom. Man kunne kalde det en udvidelse af den eksisterende forsikring, som dit sygesikringsbevis giver. Medlemskab giver tilskud til flere udgifter som f. eks. medicin, briller og tandlægebesøg.
Medlemskab af “Danmark” giver dig desuden en tryghed for ikke at blive belastet økonomisk, når du en dag skal bruge medicin, briller eller andet.

Hvem kan blive medlem?

Alle under 60 år uden medicinforbrug kan blive medlem. Hvis du har børn er de oven i købet dækket af din forsikring indtil de fylder 16 år.
Selv om du har medicinforbrug kan du endda alligevel blive medlem, dog med begrænsede tilskud.

Medlemskaber

Du kan vælge forskellige “pakker” af forsikring, delt op i grupper. Der findes 5 slags.

Gruppe 1, 2 og 5 er almindelige forsikringer. Derudover findes “basisforsikring”, der er billig og hvor du til enhver tid kan melde dig ind i de andre grupper, hvis behovet melder sig.
Den sidste gruppe hedder “S”. Denne gruppe er ikke særligt kendt og svær at finde info om på nettet. Denne gruppe giver folk med medicinforbrug mulighed for at få tilskud til f. eks. tandpleje, briller, kiropraktor, rejseforsikring m.m.
For info om gruppe “S” kan også kontakte “Danmark” for yderligere oplysninger. Jeg har ikke kunne finde info om denne gruppe på deres hjemmeside.

Hvad dækker “Danmark”?

Her kan du se, hvad de forskellige grupper dækker (2010):

(Kære “Danmark”, håber det er OK, at jeg har lånt denne oversigt fra jer;)

Konklusion

Selvfølgelig skal du være medlem! Du har ikke råd til at lade være.
Priserne ligge fra kr. 99,- i kvartalet til kr. 940,- i kvartalet for medlemskab af gruppe 2.
Læs meget mere og tilmeld dig her.

VN:F [1.9.22_1171]
Giv denne artikel karakter (1-5) / klik “Synes godt om” eller skriv nedenfor, hvis du er i tvivl om noget eller har kommentarer:
Karakter: 5.0/5 (1 stemme afgivet)

Er du medlem af Danmark?, 5.0 out of 5 based on 1 rating

{ 10 kommentarer… læs dem nedenfor eller skriv en ny }

marlene jensen august 24, 2011 kl. 10:02

Dette kan jeg kun give dig ret i, mange går rundt og tror at de ikke har brug for dette mens de er unge, men jeg kan skrive under på at ens liv kan forandres fra den ene dag til den anden.

For næsten 4 år siden da jeg var 27 år gammel, levede vi et godt liv med hus, bil og børn og vi havde begge et godt betalt arbejde.
En dag bliver jeg påkørt i bil, og mit liv forandres for altid,nu har jeg fået førtids pension, og derved mistet over 10.000 kr i måneden, plus jeg går til fys 2 gange om ugen og kiropraktikker 1 gang om ugen, desuden får jeg medicin og alle 3 ting skal jeg blive ved med resten af mit liv, heldigvis var jeg inden ulykken medlem af danmark og det er jeg super glad for i dag,.
For selv man ikke er skyld i ulykken og der er lægedokumenter der viser at der er skader, er det en lang og sej kamp at få den erstatning, man har krav på ved modpartens forsikringsskab, og de har ikke pligt til at betale mere en 10 behandlinger.
SÅ MELD JER IND !!!!

Svar

Philippe august 24, 2011 kl. 10:54

Hej Marlene,
Tak for dit indlæg! Det er et rigtigt godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at være medlem af “Danmark”.

Svar

Inge september 16, 2011 kl. 16:54

hej, det kan godt være at sygeforsikringen danmark er god, men kun hvis du er 100% rask, fejler du de mindste så vil de ikke vide af dig, jeg kan ikke være medlem, pga en arbejdsulykke, men først og fremmest fordi jeg har allergi og astma, er det retfærdigt? de kunne jo bare lave gradueret medlemskab, i forhold til lidelser, hvorfor skal jeg ikke have muligheden for tilskud til tænder, eller briller.
Da jeg var yngre havde jeg ikke så mange midler, og basis abonnementet eksisterede ikke, og så dukkede allergien og astmaen op, det værst var dog at jeg ikke kunne blive medlem så mine børn kunne have gavn af det, fordi de ikke ville vide af mig, og min ægtefælde ville ikke melde sig ind, så Sygeforsikringen danmark får ikke mine anbefalinger.

Svar

Hanne september 19, 2011 kl. 18:06

Nej Inge,det er forskelsbehandling så det batter.Jeg har en knoglesygdom og får førtidspension,mig vil de heller ikke kendes ved,så de får absolut heller ikke mine anbefalinger.

Svar

Lise september 20, 2011 kl. 12:44

Her er vi også medlem, huske at meld jeres børn ind.

De så så ikke give helbredsoplysninger når de som 16 årige får eget medlemskab.

Svar

Hans oktober 26, 2011 kl. 17:35

ser Danmark som en foretning : du putter 100 kr ind og Danmark har lidt administrations og PR udgiter, hvorefter de udbetaler de 95 kr . Whats the big idea ??
Synes det er bedre at spare dem op selv på en sundhedskonto. Og som flere skriver : bliver du meget syg og har mange udbetalinger så smider Danmark dig altså ud . Har som behandler set det ske og undret mig hver gang:

Svar

Aleksander april 5, 2012 kl. 14:12

Er der nogen der kan bekræfte/afkræfte det her med at man bliver smidt ud, hvis man bliver “meget syg og har mange udbetalinger”?

Svar

Lone juli 13, 2012 kl. 13:44

Jeg har set rigtig mange store regninger på medicin til mennesker i alle aldre. (har arbejdet i et håndkøbsudsalg hvor der var receptudlevering). Og hørte mange kunder som var rigtig glade for Danmark. Og heldigvis var min mor og far medlem så jeg også blev det da jeg skulle have min egen police da tiden kom. Havde dog ikke brug for hjælp til start, men har fået det senere. Jeg får i dag medicin som koster mellem 1200 og 1500 kr. hver 3 mdr udover tandlæge og briller. Så det jeg giver for medlemskabet er klart betalt tilbage i løbet at no time. Har aldrig hørt om nogen der er “smidt” ud af Danmark pga. sygdom eller for mange udbetalinger. Men kan kun anbefale at blive meldt ind mens man kan. For det er rigtig at hvis man først er blevet syg er det svært at blive medlem.

Svar

Pia august 31, 2012 kl. 15:38

Jeg har været medlem af DK i mange år og får hvert år flere penge tilbage end det koster at være medlem.
Kan kun anbefale det.

Svar

Lene Blomsterbirk september 17, 2012 kl. 09:06

Jeg er også medlem af Danmark, og begge mine børn, som nu er 11 og 15 blev meldt ind da de blev født.
Knægten skal til næste år, beslutte om han vil blive i DK eller han vil skippe det. Jeg vil klart tale for at han bliver og betaler gerne for hans medlemskab indtil han er 18 år.

Jeg vil ikke undvære det for nogen pris.

Svar

Skriv en kommentar

{ 1 trackback }

Forrige artikel:

Næste artikel: