På et eller andet tidspunkt får du en uforudset udgift, og derfor er det vigtigt altid at have en nødopsparing til at dække disse udgifter.
Hvorfor have en nødopsparing?
Langt de fleste mennesker har ikke en nødopsparing. Når uforudsete situationer opstår vil de fleste typisk overtrække på kreditkortet, låne af venner eller familie eller tage et forbrugslån eller lån i banken. Alle disse nævnte lån er dyre og du opbygger gæld med tilhørende høje renter, hvilket er helt unødvendigt.
Hvad er en uforudset udgift?
Det er vigtigt, at du har aftalt med dig selv, hvad en nødsituation er, ellers vil pengene hurtigt få ben at gå på. En uforudset udgift er en udgift, hvor du i forvejen ikke kunne forudse den komme.
Eksempler på uforudsete udgifter:
- Du har knækket en tand og må til tandlægen
- Dit fjernsyn eller vaskemaskine er brudt sammen
- Din bil bryder sammen
- Du har tabt dit buskort og må købe et nyt
- Begravelse
Eksempler på udgifter du sagtens kan forudse er f. eks. ferier, jul, gaver og alm. løbende udgifter. Julen er i december og sommerferien om sommeren. Sig ikke, at det kommer som en overraskelse!
Disse udgifter ved du kommer, og det skal der tages hensyn til i dit budget, så du har pengene når du skal bruge dem.
Danske husstande har det seneste halve år haft uforudsete udgifter for i gennemsnit 11.400 kroner.
Her kan du se, hvad “uventede” udgifter kan være:
- Reparation af bil og cykel: 32 procent.
- Tandlæge: 19 procent.
- Elektronik – pc – tv: 16 procent.
- Hårde hvidevarer: 14 procent.
- Ekstra el- eller varme regning: 9 procent.
- Reparationer på bolig: 9 procent.
- Dyrlæge: 9 procent.
- Briller/kontaktlinser: 6 procent.
- Tøj og sko: 5 procent.
- Møbler og andet udstyr til bolig: 4 procent.
- Udstyr til sport/hobby: 2 procent.
Hvor mange penge skal jeg spare op?
Jeg anbefaler at man i første omgang sparer kr. 5000,- op til dækning af de mest almindelige uforudsete udgifter. Derefter skal du fokusere på at betale al din gæld (dog ikke huslån). Efter at have betalt din gæld skal du i gang med at udvide din opsparing, så du kan klare dig hvis du f. eks. mister dit job.
Læs mere om nødopsparing i trin 2 og om udvidelse af opsparing i trin 4.
Opbevaring
Husk altid at din nødopsparing skal være let tilgængelig, men ikke alt for let!. De skal altså ikke være bundet på nogen måde i f. eks. investeringer.
Nødopsparing skal du kunne fremskaffe hurtigt. Du kan f. eks. opbevare dem et sikkert sted i din bolig eller på en separat konto i din bank. Hvis du vælger at gemme dem i din bolig, må de ikke være alt for tilgængelige. Hvis du f. eks. lægger dem i din skuffe er der stor sandsynlighed for, at du “lige” låner lidt til en tur i biografen eller lignende. Du kan evt. købe en billig sparegris, der skal smadres for at få indholdet.
Det vil få dig til at tænke lidt mere over “lige” at låne lidt fra nødopsparingen. Hvis du vil være sikker, kan du sætte dem i banken på en separat konto, hvor der IKKE er tilknyttet et kreditkort. På den måde frister du ikke dig selv til “lige” at låne lidt fra nødopsparingen.
Når du har brugt penge fra din nødopsparing er 1. prioritet at få opsparingen op på det oprindelige beløb igen.