≡ Menu

Om udlæg i fogedretten og hos pantefogeden

Hvis du skylder penge og ikke betaler, kan kreditor eller deres inkassofirma bede fogedretten om at hjælpe med at indkræve pengene.

Det kan de gøre ved at tage udlæg i f.eks. fast ejendom, bil, indskud i din lejelejlighed eller andre værdigenstande.

Finansieringsselskaber bruger fogedretten til at tage udlæg i dine værdier

Finansieringsselskaber bruger fogedretten til at tage udlæg i dine værdier

Hvis du skylder penge til det offentlige og ikke betaler, er det pantefogeden og ikke fogedretten, der foretager udlæg.

Det offentlige har nemlig deres egne pantefogeder, der kan tage udlæg i dine værdier hurtigere og mere effektivt end fogedretten.

Læs mere om gæld til det offentlige i artiklen “Gæld til det offentlige“.

Udlæg betyder, at kreditor på et senere tidspunkt kan forlange, at de værdier (aktiver), der er foretaget udlæg i, skal sælges, så kreditor kan få sine penge.

De værdier, der er taget udlæg i, ejes dermed ikke af dig og du må ikke sælge det, give det bort eller på anden måde bortskaffe det.

Hvis kreditor tager udlæg i dit indskud til din lejelejlighed, kan kreditor dog ikke kræve, at du flytter ud af din lejebolig, så de kan få indskuddet.

De vil da først få udbetalt indskuddet, den dag du flytter ud af lejemålet.

Har du derimod fast ejendom som hus, ejerlejlighed eller andelslejlighed, kan kreditor kræve, at du selv sælger ejendommen eller at boligen sættes på tvangsauktion.

Også selv om du dermed tvinges til at flytte og ikke har andre steder at flytte hen. Dette har der været meget debat om, da folk sættes på gaden uden et sted at bo.

Udlæg i fogedretten

I fogedretten vil de spørge dig, om du kan betale hele det skyldige beløb. Hvis du ikke kan det, vil kreditor spørge til dine værdier.

Der kan ikke tages udlæg i det, som skal til for ”opretholdelse af et beskedent hjem og levefod"

Der kan ikke tages udlæg i det, som skal til for ”opretholdelse af et beskedent hjem og levefod”

Hvis du har nogle værdier (aktiver), som ikke hører til ”et beskedent hjem” og ikke er nødvendige for at kunne arbejde eller lignende, kan der tages udlæg i det.

Hvis du har penge på din bankkonto, som ikke vurderes nødvendige for at kunne leve, kan fogedretten kræve pengene udbetalt på kreditors vegne.

Du kan læse mere om mødet i fogedretten i artiklen “Sådan klares Fogedretten nemt“.

Hvad kan der tages udlæg i?

Der kan ikke foretages udlæg i små pengebeløb, sædvanligt indbo eller i andre værdier af beskeden værdi, som er nødvendige for familiens erhverv eller uddannelse.

Der kan ikke tages udlæg i det, som skal til for ”opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand”.

Almindeligt indbo som sofa, spisebord og lignende bliver der som regel ikke taget udlæg i. Men har du dyre designermøbler/ elektronik eller andet af høj værdi, kan der tages udlæg i det.

I retsplejeloven står der, at der ikke kan tages udlæg i værdier, som har særlig personlig betydning for dig. Men har tingene meget høj værdi, kan der i nogle tilfælde tages udlæg i dem alligevel. Værdierne kunne f.eks. være arvestykker og lign.

Det er fogedretten og ikke kreditor, der bestemmer hvilke værdier, der skal tages udlæg i, og fogedretten skal tage udlæg i de værdier, som den skønner, du og din eventuelle familie kan undvære.

Pantefogeden (ved gæld til det offentlige) har ret til selv at vurdere, hvilke værdier, der tages udlæg i.

 

Fogedforretning (beslaglæggelse)

Pantefogeden og fogedretten kan foretage en såkaldt ”fogedforretning”. Det vil sige, at fogeden møder op på din bopæl og beslaglægger de værdier, som du har i hjemmet. Beslaglæggelse af dine værdier kalder man også for udlæg. Du har dog ret til at beholde et beskedent hjem og levefod.

De beslaglagte effekter sælges på auktion for at dække din gæld. Hvad ”Et beskedent hjem og levefod” betyder, eller hvordan det tolkes, bestemmes alene af pantefogeden eller fogedretten.

Kan fogedretten hæve penge på min konto?

Penge i banken er også værdier og derfor kan kreditor bede forgedretten om de penge, der står på din konto. I fogedretten har du pligt til at tale sandt og hvis du bliver spurgt om dit indestående i banken kan fogedretten hæve penge på din konto, uden accept fra dig!

Fogedretten vil acceptere, at du har penge stående til alm. forbrug, som f.eks. mad resten af måneden og andre nødvendige udgifter, men de vurderer, at du har for meget stående kan de altså hæve dem til kreditor.

Forbered dig inden fogeden tager udlæg, og undgå overraskelser!

Det er svært at vide, hvilke værdier, fogedretten og pantefogeden vurderer, at de kan tage udlæg i. Det er baseret på deres vurdering, og derfor kan det være, at du ikke er enig i vurderingen.

Hvis du ved, at fogeden vil tage udlæg i nogle værdier, så sørg for at sælge det inden og brug det til at afvikle din gæld.

Dette gælder også fast ejendom. På tvangsauktioner bliver din bolig nemlig højst sandsynligt solgt til en lavere pris, end hvis du selv sælger det.

Det samme gælder smykker, malerier, biler, designermøbler og andre værdier.

Hvis du f.eks. har en bil, der er nødvendig for at kunne arbejde, vil de muligvis vurdere, at den alligevel skal sælges, da du kan bruge den offentlige transport eller anskaffe dig en billigere bil.

Derfor bør du, inden besøget i fogedretten, vurdere, hvilke værdier du kan undvære. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte pantefogeden eller fogedretten inden, så det er afklaret, inden der evt. tages udlæg i værdierne.

Når du indkaldes til fogedretten eller Inddrivelsescentret (gæld til det offentlige), er det vigtigt, at du møder op.
Hvis du ikke møder, vil du blive efterlyst og hentet af politiet. Politiet vil køre dig direkte til Inddrivelsescentret eller Fogedretten. Hvis det ikke er indenfor alm. åbningstid, vil du skulle være i politiets varetægt, indtil de kan aflevere dig.

Hvis du ikke er hjemme, når fogeden vil foretage udlægsforretning på din bopæl, har de ret til at låse sig ind med politiet og hjælp fra en låsesmed.

Så vær til stede!

Hvis du er syg eller af en eller anden grund ikke kan møde, kan du kontakte pantefogeden eller fogedretten for at aftale en ny tid. De kan kræve en lægeerklæring, hvis du er syg.

De kan afvise at give dig en ny tid, hvis de vurderer, at du godt kan møde.

 
{ 677 kommentarer }
{ 677 kommentarer… add one }
  • Hanne Michaelsen 16. august 2017, 13:31

    Jeg bor i en lejlighed, hvor jeg har udskiftet ovnen og køleskabet til noget bedre og dyrere. Det tilhører således boligselskabet. Kan der gøres udlæg/auktion af dette, med et krav om, at jeg kan ‘klare’ mig med mindre?

    • Berthel Lehmann 21. august 2017, 12:03

      Hej Hanne,
      Nej. Sådanne værdier anses som del af et normalt hjem og derfor tages der normalt ikke udlæg i disse.

  • Eva palmer 13. august 2017, 18:24

    Hej min mor har i 1997 fraflyttet en bolig hvor der givetvis skulle betales noget ved fraflytning ca 6000kr. For 2 år siden sender de et brev om denne gæld som nu er på 16000kr, min mor har ikke før det modtaget noget fra dem efter hvad hun mener ( hun er dybt alkoholiseret og psysisk syg) for 2 år siden bad jeg om kopier af alt hvad de havde såsom de breve de sagde de havde sendt osv, men fik intet andet end den fra 1997 trods jeg gentagne gange skrev det ikke var nok! Jeg endte med at skrive til dem at vi lukkede sagen fra vores side da de ikke havde de nødvendige papir og hvis de ville have deres penge måtte de indkalde hende til fogedretten., og hun har ikke hørt fra dem igen indtil for 14 dage siden, hvor de sender et brev om at de vil sende en konsulent på besøg som vil tage udlæg i hendes ting? Er dette overhovedet lovligt, skal de ikke sende en pantefoged? De mødte dog heller ikke op den dag men der står i brevet at hun også kan forvente uventet besøg? Vi hat også prøvet at tale med dem her forleden om at de må sende de rigtige papir osv og evt sende hende i fogedretten da hun intet har! Hvordan griber vi den an?

    • Berthel Lehmann 21. august 2017, 10:54

      Hej Eva
      Nej, de har ikke lov til at tage udlæg i hendes værdier på hendes bopæl. Det er kun fogeden, der må det.
      Hvis de alligevel kommer på besøg, vil jeg anbefale, at i klager til Rigspolitiet (læs denne).
      Hvis i bliver indkaldt i fogedretten, kan i klage til retten inden mødet. Da vil kreditor være tvunget til at indsende dokumentation for, at gælden er gyldig.

  • Lisbet Carlsen 3. august 2017, 18:39

    Hej Berthel,
    Jeg fik førtidspension 01.01.17. Det er brøkpension jeg modtager, som er en anelse mindre end kontanthjælp.
    Jeg sidder ret stramt i det, osse fordi jeg bruger en del på min medicin, som er temmelig dyr.
    Har gæld til et boligselskab som jeg har betalt af på i flere år…men med renter etc….blir gælden ikke mindre. Skylder osse kommunen for et lån til indskud. Jeg kan ikke betale disse ting mere, og hvor gerne jeg end ville betale alt det jeg skylder,- kan jeg simpelthen ikke se hvordan jeg nogensinde skulle komme ud af min gæld.
    Denne situation stresser mig en hel del…og jeg har dage, hvor jeg må undvære at spise, for at kunne købe min medicin.
    Jeg har KOL, 17% lunge funktion…(og det er ikke pga røg).
    Er der noget jeg overhovedet kan gøre? På forhånd, tusinde tak.
    Mvh,
    Lisbet

  • Karina 26. juli 2017, 17:51

    Hej Berthel. Kan fogeden tage udlæg i mine børneopsparinger jeg har lavet til mine børn? De er låst til mine børn er 18 år… Pfh tak. Mvh Karina

    • Berthel Lehmann 31. juli 2017, 12:13

      Hej Karina,
      Nej, de må de ikke.

  • Lotte 27. juni 2017, 17:21

    Hej Berthel.
    Min søn skulle indbetale sin husleje på 13.000 kr til sin udlejer, men har lavet en taste fejl og lejen er endt hos en forkert. Bankerne er indblandet, men det lader til at han ikke vil betale pengene tilbage.
    Hvad kan min søn gøre ?

    Vh Liselotte

    • Berthel Lehmann 29. juni 2017, 13:27

      Hej Lotte,
      Det er desværre uden for mit område.
      Kontakt evt. gratis retshjælp i det område, hvor i bor.

  • Jon 21. juni 2017, 16:00

    Så vidt jeg har forstået er det blevet vedtaget at man GODT kan hæve sin efterløn ‘før tid’ så at sige og mit spørgsmål er da om fogedretten kan kræve at man gør det? Jeg er 38 og har kun betalt til efterløn i ca. 10 år. Vil være ærgeligt hvis de kan tvinge mig til at hæve pengene.

    • Berthel Lehmann 27. juni 2017, 14:34

      Hej Jon,
      Jeg mener ikke, at kreditorer/ fogedretten kan kræve, at man hæver pengene før tid. Slet ikke, hvis det giver dig yderligere omkostninger.

  • Søren Andersen 2. juni 2017, 09:20

    Kan der laves udlæg i min pension (tjenestemandspension) eller i min kones pension (PKA) iifm
    en fogedretsag?

    • Berthel Lehmann 12. juni 2017, 12:39

      Hej Søren,
      Udlæg i pension kan være lidt indviklet. Fogedretten vurderer også udlæg i pensioner forskelligt.
      generelt kan man sige, at der ikke kan tages udlæg i kommende løbende udbetalt pension.
      Hvis der er tale om et større engangsbeløb, kan der muligvis tages udlæg i dette, hvis du kunne eller har fået det udbetalt.

  • Kristine Holtemann Leth 30. maj 2017, 11:12

    Hej Berthel
    Tak for en god hjemmeside med gode råd og vejledning. Jeg har dog brug for hjælp alligevel og håber du kan hjælpe.
    Jeg har et forbrugslån som jeg pga at jeg går sygemeldt ikke kan betale mine afdrag på mere. Jeg har været i dialog med dem om at stoppe indtil min situation ændre sig men det er de ikke villige til. Derfor har jeg set mig nødsaget til at stoppe betalingen. Nu er mit spørgsmål: Kan fogeden tage vores bil som min mand køre på arbejde i ?
    Mvh. Kristine.

    • Berthel Lehmann 12. juni 2017, 12:29

      Hej Kristine,
      Kreditor kan kun tage udlæg i en bil, hvor du er registreret som ejer.

  • Finn Jensen 22. maj 2017, 08:45

    Hvis fogeden kommer ud, og peger på en evt. værdigenstand som er min samlevers (vi har boet sammen i 2 år) er det så nok at sige det er hendes eller skal hun bevise at det er hendes?

    • Berthel Lehmann 25. maj 2017, 10:14

      Hej Finn,
      Det skal hun under almindelige omstændigheder ikke bevise.

  • Jeannette 19. maj 2017, 00:33

    Hej Berthel
    Jeg har talt med min bank om afvikling af mit Forbrugslån, da jeg har fået problemer med det, efter at jeg nu er sygemeldt og min indtægt er faldet. Jeg har også 2 lån andre steder og det ser pt noget uoverskueligt ud, ift. tilbagebetaling af alle lån. Vi har dog talt om at jeg kan/bør få udbetalt min kapitalpension nu, og så bruge de penge til afvikling af noget af Forbrugslånet. Da jeg nævner for banken at jeg i yderste konsekvens dog kan risikere at må erklære mig insolvent og kommer i fogedretten osv, siger banken, at fogeden kan tage udlæg i min pensionsopsparing (min ratepension vist), da det også er en værdi/et aktiv – er det korrekt? Der er stadig en del år til jeg går på pension.
    På forhånd tak for svar.

    • Berthel Lehmann 25. maj 2017, 09:58

      Hej Jeannette,
      Der kan normalt ikke tages udlæg i pension, medmindre den kunne blive udbetalt under almindelige omstændigheder.
      Så hvis du ikke har nået pensionsalderen, er almindelig pensionopsparing normalt fredet.

Skriv en kommentar