Hvad er egentlig det vigtigste i livet?
Det har vi sikkert alle forskellige meninger om, men for at komme det nærmere, kan man jo spørge døende mennesker.
Det er lige præcis, hvad en australsk sygeplejerske har gjort og i denne artikel kan du læse top 5.
Sammenlign dem med din egen tro og gør noget ved det, hvis det giver mening for dig.
Bronnie Ware har over flere år passet døende mennesker i de sidste 12 uger af deres liv. Hun har samtidigt studeret deres fortrydelser og disse har hun skrevet en bog om. (The Top Five Regrets of the Dying).
Svarene var IKKE mere sex, bungy jump, den nye iPhone eller andre materielle goder. Blandt toppen, fra mænd i særdeleshed, var ”Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt”.
Her er top 5 fortrydelser hos døende
1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve livet for mig selv, og ikke hvad andre forventede af mig
”Dette var den mest almindelige fortrydelse hos alle. Når folk indser, at deres liv næsten er forbi og ser tilbage, er det let at se”.
2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt
”Det fortalte alle de mandlige patienter, som jeg plejede. De gik glip af deres børns ungdom og samvær med deres partner. Kvinder talte også om denne fortrydelse, men da de fleste var en ældre generation, havde mange af de kvindelige patienter ikke været forsørgere. Alle mænd fortrød inderligt at have brugt så meget af deres liv på at arbejde for at opretholde “livets trædemølle””.
3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser
”Mange mennesker undertrykker deres følelser for at opretholde fred blandt andre. Derfor blev de anset som ”middelmådige mennesker” og blev aldrig anerkendt for, hvad de kunne have opnået. Mange udviklede sygdomme som resultat af deres bitterhed og vrede”.
4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner
“Ofte ville de ikke rigtig indse det fulde udbytte af gamle venner, indtil deres døende uger, og der var ikke altid muligt at spore dem. Mange havde fået så travlt med deres eget liv, at de havde ladet gode venskaber glide ud gennem årene. Der var mange dybe fortrydelser ved ikke at give venskaber den tid og indsats, som det fortjente. Alle savner deres venner, når de er ved at dø”.
5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere
“Dette er overraskende almindeligt. Mange var ikke klar over, at lykke er noget, man selv vælger, indtil slutningen af deres dage. De havde fastlåst sig i gamle mønstre og vaner. Frygt for forandring havde bildt dem selv og omgangskredsen ind, at de var tilfredse, selv om de inderst inde længtes efter at grine igennem og have fjollet mere”.
Denne artikel er oversat efter bedste evne fra artiklen ”The Top Five Regrets of the Dying” (the Guardian). Bogen kan købes her.
Hvis du har kommentarer, er du velkommen til at skrive nedenfor.
